NY VERSION
I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.
I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’.
Men Henny vil noget andet.
Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på.
”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde:
”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!”
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
(9910) 60
D'autres épisodes de "Bag om København"
Ne ratez aucun épisode de “Bag om København” et abonnez-vous gratuitement à ce podcast dans l'application GetPodcast.