Fra omgangsskrue og lockout - til septemberforliget 1899

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek. I Skidenstræde overværer du et mord - og jager morderen landet rundt. Du skal drikke dig dum og fuld på "Linden i Fiolstræde, et Værtshus med have”, en tur i universitetets fangekælder, passere forbi en gård i Fiolstræde, hvor ejeren ikke behandler sine svin ordentligt: "Uanset årsagen bør han holde op med dette, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger." Senere dækkes byens rende til, de usunde huse rives ned, og Skidenstræde brolægges – eller "krystalliseres". Derfor kalder beboerne den Cristal Gaden. Handelsmændene vil ikke skrive Skidenstræde i deres breve, og i 1818 anmoder de Danske Kancelli om at omdøbe gaden til Krystalgade, da den nu fremstår som en "smuk og reel gade". 6 uger efter godkender kongen navneskiftet - men så forfalder gaden igen. Og så er der den bygning Københavns Hovedbibliotek ligger i...   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemme: Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 107

NY VERSION I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917. I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’. Men Henny vil noget andet. Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på. ”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde: ”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!” Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. (9910) 60 

Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar. Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham. De spurgte mig om jeg kunne bruge deres universitetsopgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration og research til ”Københavnerdrengen, der blev mordoffer”. 1948 er et rigtigt mord-år – i den forstand at der begås dobbelt så mange mord dette år, i forhold til året før. Adskillige af mordene er uopklarede eller har besynderlige eller ligefrem mystiske omstændigheder. Blandt de opklarede, men stadig lidt mystiske mord – er altså et dobbeltmord i Køge Bugt: Sent på eftermiddagen, den 22. april 1948, sejler en lille kutter Elo K43 ud fra Sydhavnen i København. Der er fem mand ombord – kun tre af dem vender tilbage i live.   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemme: Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 106

Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker mellem 10 og 14 år gamle – godt 16% under 10 år. Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv.  Arbejdstiden for børn mellem 10 og 14 år må derfor højst være 6 ½ time om dagen, inklusiv en halv times pause. De må ikke møde ind før kl. 6 om morgenen – og ikke være der længere end til kl. 20 om aftenen. Morgenarbejdet sluttes én time før skolestart, så børnene i ro og mag kan spise sig til energi og friske hjerner til undervisningen. Søndage og helligdage holdes der helt fri. En 10-årige drengs beskrivelse af sin hverdag på 1880’ernes Nørrebro: "Det var en streng tid for mig. Jeg gik hjemme fra kl. 7 om morgenen og fejede gade for et brødudsalg og gik så i skole kl. 8-13. Så gik det i løb ud til fabrikken kl. 13.30. Jeg spiste mens jeg løb. Der måtte jeg så arbejde til k. 19. Jeg var hjemme klokken 20. Så fik jeg min mad og så i seng kl. 21. Hvornår jeg fik læst lektier, ved jeg ikke." Den nye lov forbedrer forholdene på børn på fabrik en smule - ikke altid i praksis, men i hvert fald på papiret. Men der var stadig ingen regler børn børn i andre erhverv, som budtjanser, værksteder, landbrug og arbejde udført i hjemmet (som at lave tændstikker f.eks.) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemmer: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 105

”En anden undermester gav os en knytnæve i ansigtet og sendte os derefter ned i tørrestuen for at vende tobakken. Der var en grusom varme. Mange af os besvimede. Når vi så var kommet ud og var kommet til os selv, blev vi sat til at bære cigarmagernes spyttebakker ned i gården og gøre dem rene. (Citat: De rygende skorstene) Vi skal denne gang tilbage til tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel. I en tid, hvor hverdagen såvel som arbejdslivet så noget anderledes ud end i dag: ”Nogle var fine til at gå ned i gården. Og det fandt familierne hurtig ud af. Oppe på tredje sal kunne Fru Petersen gøre det, man ikke burde gøre. Men i hvert fald en gang om dagen bredte der sig en stank i underboens køkken. Så var det, at man holdt sig for næsen:  ”Fy for pokker, nu har Fru Petersen skidt i vasken.” (Citat: dengang.dk) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. 43 

"Jeg har en mands hjerne i en kvindes krop." … skriver Victoria Benedictsson, denne episodes svenske hovedperson – og mon ikke hun skriver det fordi hun som kvindelig forfatter ikke føler sig anerkendt – i stedet føler hun sig som…  "… en paria, en skabet hund." Da Victorias store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur." Victoria flytter til København og indleder et forhold til Georg Brandes, mens hun kæmper for at skrive og blive læst. Det ender dog med at hun tager sit eget liv i sommeren 1888, 38 år gammel. Hun ligger begravet på Vestre Kirkegaard under sit forfatter-pseudonym: Ernst Ahlgren. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 104

Politimorderen Palle Sørensen sidder fængslet 32 år, 7 måneder og 15 dage - selvom en livstidsstraf i Danmark typisk er overstået i løbet af 12-13 år.  Myndighederne kalder ham Danmarks farligste mand og netop farlighedskriteriet gør at han sidder så længe - heraf 10 år i isolation. Palle appellerer flere gange for, at han skal løslades. Retslægerådet konkluderer hver gang at han ikke er sindssyg, men lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Først i 1997 "foreligger der ikke længere vægtige lægelige grunde til at fraråde benådning. 14 måneder senere løslades han - 70 år gammel   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 104

Palle Sørensen er en helt almindelige indbrudstyv - og dog. Den 18. september 1965 skyder og dræber han fire politibetjente på Amager.  Palle idømmes livsvarigt fængsel. Og politiet ændrer procedurer og begynder at bære våben. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 103

Scavenius standser udfor Knabrostræde 24 – ser sig hurtigt omkring og går ind i opgangen. Vinduet på første sal åbner og en knaldende champagneprop runger i den smalle gade. En halvanden time senere forlader han opgange – ser sig om hurtigt – og går ned mod Kongens Nytorv. Landets kultusminister, landets kirkeminister, en gift mand, har været på horehus! Og han bliver set af en partifælle: "Jeg vil nu tillade at spørge den danske Folkekirkes primas, Danmarks kultusminister, den mand, der står i spidsen for præster og lærere her i landet, om ikke det er at gøre nar af ægteskabet, om ikke det er at sparke moral og religion over ende, om ikke det er at forhåne Gud og mennesker, når han, kirkens øverste tjener, går på horehus?" Jacob Scavenius og partiet Højre kæmper med alle midler imod at det pikante besøg, får konsekvenser. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 101

Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution. Fastelavnsmandag 1918 går arbejdsløse syndikalister til angreb på Børsen.     Det kom til meget drastiske optrin. Børsmæglerne blev sparkede, gennempryglede; der blev skudt med revolver uafbrudt. (Ekstra Bladet 1918) I løbet af nogle timer tømmes Børsen for demonstranter, men fadekampene fortsætter til langt ud på aftenen – og dagen efter flyder området omkring Børsen med blandt andet hatte, stokke, og politihjelme tabt under kampene. 1918 er i det hele taget et uroligt år med konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister.  Det kulminerer i november med det som i dag kendes som 'Slaget på Grønttorvet'. Kampene raser i tre dage – flere hundrede betjente og demonstranter såres – omkring 50 personer anholdes.     De følgende dage og uger blev alle, der havde holdt taler ved Grønttorvsmøderne eller andre møder og demonstrationer, anholdt. De mange anholdte fik lange fængselsstraffe og bøder for, hvad de havde sagt til møderne, eller hvad de havde skrevet i de forskellige blade og aviser. (Arbejdermuseet)   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 100