The Trump Experience

Regeringen har varslet, at en ny strafreform er på vej med hårdere straffe, især for voldelige forbrydelser. I spidsen står justitsminister Peter Hummelgaard, men også Troels Lund Poulsen, Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye har slået på tromme for at skærpe straffene for personfarlig kriminalitet. Reformen er den seneste i en lang række af skærpelser, men hvad er det egentlig, regeringen håber at opnå med hårdere straffe? Handler det om at reducere antallet af forbrydelser eller kun om befolkningens retsfølelse? I Udsyn taler vi med lektor i kriminologi ved Lunds Universitet, David Sausdal, om, hvad formålet med den nye strafreform er, og hvilke principper der egentlig ligger til grund for vores måde at straffe kriminelle på i Danmark. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Trump vandt, og Harris tabte, og det var ikke engang tæt, som alle havde forventet. Nu diskuterer alle, hvis skyld det var. Var Demokraternes kampagne for ekskluderende i forhold til folk uden for de store byer? Skulle man have fastholdt primærvalgene, selvom Biden trak sig sent? Sidder der for mange gamle, magtfulde folk i ledelsen af Det Demokratiske Parti, som blokerer for nye talenter? Var det naivt at vælge en sort, kvindelig kandidat i et historisk kulturelt splittet USA? Snakkede Demokraterne for lidt om økonomi og immigration? osv. osv. I denne udgave af Udsyn vil vi ikke diskutere valgstrategi, men i stedet undersøge, om nederlaget skyldes mere grundlæggende problemer hos Demokraterne. For det første er Demokraterne blevet et elitært parti for højtuddannede i de store byer, mens Det Republikanske Parti er blevet det store arbejderparti. Hvornår og hvordan gik Demokraterne fra at være et parti, der værnede om de svageste i det amerikanske samfund, til at blive et globalistisk og elitært projekt styret af special interests og Big Corporate America? For det andet: I en tid, hvor globaliseringen tilbagerulles på grund af sikkerhedspolitiske overvejelser og de sociale slagsider, den skaber i de industrialiserede lande, synes nationalisme og protektionisme at være det logiske svar. I Udsyn diskuterer vi i dag med professor og leder af Center for Amerikanske Studier på SDU, Jørn Brøndal, om Demokraternes virkelige og dybe problem: At de forbindes med globaliseringen, som har øget uligheden og splittet landet, og at de derfor hverken har eller er i en position, hvor de kan formulere et troværdigt politisk modsvar. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Selvom man ikke er fan af Trump, kan man i det mindste glæde sig over, at der nok ikke opstår folkelig opstand, nu hvor han har vundet, for helt ufatteligt befinder godt halvdelen af alle verdens private skydevåben sig i USA. Amerikanerne ejer faktisk i gennemsnit over 120 skydevåben pr. hundrede indbyggere, hvilket er langt over dobbelt så mange som i Yemen, der er nummer to på listen. Mere end 100.000 amerikanere bliver skudt hvert år, og der er 25 gange større risiko for at blive skudt i USA end i andre industrialiserede lande. USA er objektivt set et land, hvor vold spiller en stor rolle. De mest sete amerikanske film og tv-serier er spækket med vold i alle mulige afskygninger: i krige, på landet, i byerne. Spektakulært koreograferet vold, eksplicit vold, hvor folk bliver skudt i hovedet i udpenslede nærbilleder. I dag ser Udsyn - sammen med Thomas Ærvold Bjerre, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU - på, hvad det er med USA og vold. Hvorfor fylder vold så meget, både i landets fortællinger og virkeligheden? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Over 40 millioner har set den tre timer lange maratonsamtale mellem podcastværten Joe Rogan og præsidentkandidaten Donald Trump. Mange af afsnittets millioner af seere er yngre amerikanske mænd, som er blevet godt trætte af "woke" politikere og cancel culture, og derfor føler de sig godt tilpas, når de ser The Joe Rogan Experience, verdens største podcast. Podcastens tusindvis af afsnit består af timelange samtaler om UFO'er, konspirationer, sundhed og kampsport, men under den joviale overflade udspiller der sig en kulturkamp på platformen. Det er en politisk kamp, der ikke er opdelt efter partiernes logik. Sammen med sine stærkt indflydelsesrige mediekolleger er Joe Rogan en del af den anti-woke, anti-politiske korrekthedsfløj, som hylder nye politikere, der gør oprør mod det, de opfatter som et tankepoliti. I Udsyn i dag fortæller Mikkel Bækby Johansen, der forsker på Københavns Universitet i den mandsdominerede kulturkamp, om, hvordan samtalen mellem Donald Trump og Joe Rogan kan ende med at få afgørende betydning for præsidentvalget. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Sikkerhedspolitik fylder mere og mere. Den tidligere amerikanske viceforsvarsminister under Biden, Mara E. Karlin, har netop skrevet en længere artikel i mediet Foreign Affairs, hvor hun argumenterer for, at verden har bevæget sig ind i en tilstand af total krig. Hendes vigtigste pointer er, for det første, at beredskab nu ikke blot handler om nationalstaters militære forsvar, men også borgeres ansvar for deres egen sikkerhed. For det andet, at sikkerhedspolitik og oprustning på rekordtid er blevet en hovedprioritet for regeringer verden over, og at de militære konflikter i verden er mere direkte relateret til hinanden end længe. For det tredje, at selv erhvervspolitik er blevet et spørgsmål om sikkerhed. Kort sagt er Karlins diagnose, at sikkerhedspolitiske overvejelser, oprustning og beredskab ikke blot er blevet helt centrale for regeringer verden over, men nu omfatter stort set alle dele og niveauer af vores moderne samfund. Udsyn spørger i dag Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, hvordan vi undgår, at denne eskalerende situation ender i det totale ragnarok. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

EU befinder sig i en ubehagelig klemme - midt i handelskrigen mellem Kina og USA forsøger man at gyde olie på vandene ved at plædere for "fair konkurrence". Men den samhandel, som vi under globaliseringen har troet kunne lede til fred og fordragelighed i hele verden, er udfordret og har udviklet sig til en global magtkamp på helt andre præmisser. For mens det globale økonomiske system i princippet kunne udvide sig til glæde for stadig flere, er magt et andet slags spil - et nulsumsspil. Hvis nogle får magt, betyder det, at andre mister den. Som Nietzsche sagde, består magt i at have retten til at definere, hvad der er godt og ondt, og hvad der er rigtigt og forkert. Det samfundssystem, der formår at producere mest vækst, er andre tvunget til at imitere for ikke at afgå ved døden. Senest har vi set, hvordan den massive kinesiske statsstøtte til deres EV-sektor har medført, at man nu i EU ikke blot diskuterer toldsatser, men også hvordan EU selv kan støtte visse industrier for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Kina laver reglerne, som vi andre i hvert fald delvist følger. Sammen med Ole Kværnø, tidl. dekan på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché til Kina, ser Udsyn i dag på, hvordan den globale magtkamp ser ud fra et kinesisk perspektiv. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Faktatjek er efterhånden overalt i den politiske debat. Den mest opsigtsvækkende løgn indtil videre i den amerikanske valgkamp var, da Trump sagde, at migranter spiste hunde og katte i byen Springfield. Efter at det blev afsløret som usandt, forsvarede vicepræsidentkandidat J.D. Vance alligevel løgnen ved at argumentere for, at pressen tvang dem til at finde på den slags løgne for at få opmærksomhed omkring den ulovlige migration. Men hvis løgnen ikke længere er en anomali i en verden af sandhed, fordi verden allerede er fordrejet af politisk spin og journalistisk skarpvinkling, kommer faktatjek så ikke til kort? Udsyn undersøger sammen med lektor i retorik på Københavns Universitet, Mette Bengtsson, hvordan vi kan kritisere faktatjek uden at synke ned i en tilstand af total relativisme, hvor det ene udsagn kan være lige så godt som det andet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I 2023 søgte 1,1 millioner mennesker asyl i EU. Det er næsten lige så mange som i 2015. Vi læser da også dagligt om emnet: De overfyldte både, de druknede, de uhumske midlertidige flygtningelejre, hvor folk venter i måneder på at få deres sag behandlet. Vi læser om menneskesmuglere og afviste ansøgere, som nægter at vende tilbage, eller hvis hjemlande ikke vil tage dem tilbage. Vi læser om optøjer i Europa mod indvandring, og valgresultaterne taler deres tydelige sprog: Europa bevæger sig mod højre. Ursula von der Leyen kalder nu migration for en af de tre vigtigste udfordringer, som EU skal løse. Medlemslandene vil imidlertid ikke vente på EU og opfinder selv den ene såkaldt innovative løsning efter den anden. Løsninger, som typisk viser sig svære eller umulige at implementere i den virkelige verden. I Udsyn i dag er vores gæst Anne Ingemann Johansen, adjunkt på Institut for Statskundskab ved SDU, hvor hun forsker i europæisk sikkerhedspolitik. Vi spørger hende, hvorfor migrationsudfordringen er så svær at løse. Hvilke juridiske, værdimæssige og moralske udfordringer gør, at ingen magthavere tilsyneladende kan finde effektive og permanente løsninger? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I avisspalter, tv-programmer og podcasts træder flere og flere prominente kvinder frem og taler om deres oplevelser med overgangsalderen, men hvad med mænd? Sker der noget tilsvarende med mænd, når de bliver ældre? Den sure, gamle mand er nærmest en kliché, men måske skyldes det dårlige humør hormonelle forandringer? Mænds hormonniveauer ændrer sig nemlig også dramatisk over tid - så meget, at nogle mener, vi skal vænne os til at tale om en overgangsalder for mænd. I dag ser Udsyn på mænds overgangsalder sammen med Svend Lindenberg, leder af Copenhagen Fertility Center og tidligere professor i human reproduktion. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønsker at gennemføre store og gennemgribende reformer, som ifølge dem skal sikre vores velstand og velfærd i fremtiden. Måske er det ligefrem dette reformønske, der er den egentlige grund til, at vi har en bred regering henover midten af dansk politik. Nu er tiden kommet til uddannelsesområdet, og som forventet er det ikke småændringer, der lægges op til. Christina Egelund, vores Uddannelses- og Forskningsminister, udtaler ligefrem, at det er: "...sjældent og ikke uden en vis ærefrygt, at man som politiker er med til at lave reformer af den her størrelse, der rækker så langt ud i fremtiden og dybt ind i samfundets fundament." Men hvordan vil regeringen konkret forandre vores uddannelsessystem, og hvad håber de på at opnå? Er det overhovedet muligt at gennemføre gennemgribende forandringer af noget så komplekst som vores uddannelsessystem uden at risikere, at det hele ender med at blive meget værre? Alt dette vil vi forsøge at blive klogere på i Udsyn i dag. Vores gæst er Lise Degn, som er Ph.D. og lektor på Dansk Center for Forskningsanalyse på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.