Den transaktionelle alliance

Hele verden har fulgt intenst med i det amerikanske midtvejsvalg, og som ventet fik Demokraterne flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Men hvad vil denne indenrigspolitiske forskydning betyde for forholdet mellem USA og Europa? Den transatlantiske alliance ligger i ruiner. USA har sået tvivl om den hellige musketered i NATO og i vidt omfang trukket sig fra FN, mens Trump har nedsat sit eget alternative fredsråd, som han er formand for på livstid. USA er på rekordtid gået fra at være vores tætteste og vigtigste allierede til en uforudsigelig kraft. Udsyn spørger Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS, hvordan den transatlantiske alliance blev skabt som noget mere og dybere end et samarbejde, og hvordan den alligevel kunne bryde sammen så hurtigt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det vand, der findes på jorden, har altid været her. Vi mennesker består af ca. 60% vand, og vi har levet af og med vand og vandets uforudsigeligheder til alle tider. Men klimaforandringer gør, at tørkeperioder intensiveres og oversvømmelser bliver hyppigere og voldsommere. Ud over at dette års europæiske sommer ser ud til at have taget omkring 50.000 menneskeliv i europæiske byer, har den ifølge EU-Kommissionen kostet EU omkring 1.350 milliarder kroner, på grund af hedebølger, tørke og skovbrande. Udsyn spørger Simon Stisen, professor i vandressourcer og hydrologi ved GEUS, hvilke helt konkrete problemer vand - og manglen på samme - skaber i klimakrisens tidsalder, og hvordan vi på bedst tænkelige måde kan tilpasse os. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Danmark opruster, og det betyder ikke bare milliardinvesteringer i forsvaret, det betyder også noget for vores indstilling. For som en nærmest logisk konsekvens af oprustningen skal vi potentielt også være villige til at ofre livet for fædrelandet. Forsvarschefen kaldte sågar for nylig den udvidede værnepligt for en mulighed for at bidrage til hele samfundet. Forsvaret og samfundet lader sig således ikke længere meningsfuldt adskille. At tage ansvar for sit land, er at forsvare det. Udsyn spørger i dag Morten Dige, lektor i anvendt etik på Aarhus Universitet, om det er rigtigt, at der ikke findes alternativer til den massive oprustning, vi ser i Danmark og hele Europa? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vores offentlige liv og rum er fyldt med og gennemsyret af magten i alle dens former. Det er ikke så tit vi beskæftiger os med den anden side - med afmagten. Med alle dem, der ikke former samfundet, men først og fremmest formes af det. Som sådan kan afmagten sætte ind alle steder: I klimakrisens uendelighed, i en samtale med en chatbot, i mødet med kommunen. Udsyn fokuserer i dag på afmagten som fænomen og spørger derfor Mikkel Rytter, professor i antropologi på Aarhus Universitet, hvordan afmagten opstår, hvordan vi kan håndtere den, og hvordan den kan være med til at fremkalde magten? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det gentages igen og igen: den regelbaserede verdensorden er brudt sammen, og vi lever nu i rovdyrenes tid. Det er let at forstå, hvad det betyder på et overordnet niveau. Verden har ganske rigtigt forandret sig - ikke mindst for os europæere med krig på kontinentet og et USA, der trækker sig. Og så er der alt det andet, som truer os, verden og verdensfreden: fx klimakrisen, AI og de sociale medier. Oven i det kommer alle de problemer, som de politiske fløje hver især udpeger. Det er let at miste modet, måske endda at synke ned i nostalgi og sentimentalitet, men spørgsmålet er, om der i alle disse større og mindre forandringer alligevel findes elementer og dynamikker, der peger i en anden og mere positiv retning. Udsyn spørger Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved DIIS, om der i selve sammenstyrtningen og i det tiltagende kaos kan findes en mulighed for at forandre verden i en retning, vi ønsker. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi lever i en tid, hvor vi hele tiden konfronteres med, hvem vi egentlig er. Hvem er vi danskere, og hvad vil det sige at være borger i Danmark og indgå i det danske demokrati? Eller sagt på en anden måde: Hvilke selvfølgeligheder eller forforståelser er vi alle enige om, inden de værdimæssige og politiske diskussioner overhovedet begynder? Flere og flere mener tilsyneladende, at det er noget, der både kan måles og aflæses. I hvert fald viser en ny undersøgelse, at tre ud af fire danskere mener, at demokratiske værdier er en direkte forudsætning for at blive tildelt statsborgerskab. Folketinget, som tildeler statsborgerskaber, har i øjeblikket sat sagsbehandlingen på pause, mens man undersøger, om der skal indføres en samtale med ansøgerne og en screening af deres sociale medier. Udsyn spørger professor emeritus Ove Kaj Pedersen, hvad det egentlig betyder at være borger i Danmark, og hvordan forventningerne til både borger og stat har udviklet sig herhjemme gennem de seneste 500 år. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det lykkedes Danmark, Grønland og USA at lande en aftale, som alle tilsyneladende er tilfredse med. Verden er altså ikke blevet fuldstændig vanvittig - endnu. Den tanke kunne man ellers godt få, da USA's præsident i et skelsættende øjeblik ikke ville afvise at bruge militærmagt for at erhverve sig Grønland. Flere europæiske lande reagerede ved at sende soldater nordpå, for at forsvare Grønland mod USA, vores nærmeste NATO-allierede. Verden har forandret sig markant på få år. De største og stærkeste nationer gør i stigende grad, hvad de vil, og folkeretten er under pres. FN befinder sig i sin dybeste krise siden Folkeforbundet, og den regelbaserede verdensorden, der engang kunne tvinge selv stormagter til forhandlingsbordet, synes pludselig langt svagere. Udsyn spørger Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet, hvad der skal til, for at folkeretten kan genvinde sin indflydelse? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ursula von der Leyens State of the European Union-tale er blevet kaldt den vigtigste politiske tale i årevis - og måske er det rigtigt. Måske vil historikere om mange år se tilbage på netop denne tale og endda citere den, fordi den sagde noget væsentligt om den tid, vi lever i nu. Det overordnede tema i talen, der blev synkront oversat til mange sprog, var sammenhold eller splittelse i Europa. Kan og vil vi stå sammen, når ydre og indre fjender forsøger at splitte os? Ønsker vi et samlet og stærkt Europa eller et fragmenteret og svagt et? Det var det retoriske spørgsmål, der bandt talens dele sammen. Udsyn spørger Marlene Wind, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, hvilken betydning talen har, og om vi kan regne med, at de mange forslag faktisk vil materialisere sig i konkrete politiske initiativer. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Præcisering: Christian Bjørnskov sidder i bestyrelsen og centerrådet for tænketanken CEPOS. Det burde have været oplyst i udsendelsen. Læs mere under Fejl og fakta på dr.dk. Forleden kaldte skatteministeren problemerne med de nye ejendomsvurderinger så "skøre", at han næsten ikke kunne forklare dem. Samtidig har en række sager om dobbelt- og trippelbeskatning igen sat skattevæsenet under pres. Efter år med skandalesager og 13 skatteministre siden 2010 er spørgsmålet, hvor meget tillid der er tilbage til skattesystemet. Danmark er stadig et af de lande i verden, hvor borgerne har størst tillid til hinanden og til de offentlige myndigheder, men hvor mange sager kan skat tåle? Udsyn spørger Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, hvad der sker, hvis danskernes tillid til skatten - og måske dermed staten - begynder at smuldre. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Svenskerne skal snart til valg, og det er en anledning til at undersøge, hvordan det egentlig går hos vores broderfolk. Mange danskere har nok et bestemt billede af Sverige, som de er vokset op med, og som handler om "forbudssverige", om det pæne og ordentlige Sverige med orden i penalhuset, der søger konsensus og insisterer på at holde fast i de humanistiske idealer, selv når hele resten af verden forlader dem. Men holder dette billede stadig? Hvis man skeler til den politiske debat, ser det i hvert fald ikke helt sådan ud: De fleste partier er nu enige om, at der skal føres en stram udlændingepolitik, en hård linje over for kriminalitet og selv deres neutralitet har de vekslet til et fuldgyldigt medlemskab af NATO. Udsyn spørger historiker fra Københavns Universitet, Sidsel Eriksen, hvor dybt forandringerne i Sverige stikker? Vært: Kaspar Colling Nielsen.