Den Kolde Krig - kamp om Danmarks sjæl

"Lad mig slippe for bålet" - ja, sådan trygler en kvinde ved navn Herlufs Marte i Carl Th. Dreyers mesterlige film fra 1943, 'Vredens dag'. Marte er blevet beskyldt for at udøve trolddomskunst, og ligger spændt fast til en stige, mens et bål er ved at blive tændt. Der er ingen nåde for Marte - hun skal fortæres af flammerne som den heks hun påstås at være. I løbet af en kort periode af 1600-tallet blev i omegnen af 1000 kvinder herhjemme henrettet i Guds navn for at uddrive djævelskab fra samfundet, hvad end det var i byerne eller i de små sogne på landet. Det er et af de mørkeste kapitler af danmarkshistorien, og samtidig ét vi gerne fortrænger, når vi står og synger ved det årlige Skt. Hansbål. Hvorfor skulle så mange kvinder - og enkelte mænd - udrenses? Hvem var heksejægerne? Og hvordan adskilte praksis sig fra det lutheranske Danmark og de katolske lande? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med professor i historie og ekspert i senmiddelalder Louise Nyholm Kallestrup. Derudover medvirker også historiker med speciale i hekseprocesser Louise Hauberg Lindgaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

"Er du fabriksarbejder, medlem af en fagforening eller en kirke? Så skal du være på stikkerne for at holde øje med folk, der promoverer den kommunistiske sag, og forsøger at bane sig vej ind i en magtposition." Sådan lyder det i en amerikansk propagandafilm fra 1960 om kommunismen. Den fandt også sin vej over Atlanten til vores kyster, og herhjemme var det politiske establishment ikke i tvivl. I den kolde krigs konfrontation mellem de to store systemer, det liberale demokrati og kommunismen, hørte den danske småstat til på amerikansk side. Hvilke spor satte det sig i den førte politik? Hvordan prægede det kulturlivet og samfundsudviklingen? Og hvorfor blev den danske folkesjæl med tiden 'ameridaniseret'? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med forfatter og dr.phil. i historie Rasmus Mariager. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

"Vi ved hvilken port, vi skal marchere igennem for at reorganisere den europæiske union. Det er på høje tide, at præstestyret i Bruxelles bliver rystet i sin grundvold". Man skulle ikke tro det, men Ungarns premierminister Viktor Orbán, som her taler i Budapest som optakt til det kommende valg til Europa-Parlament, er ikke direkte imod EU. Han ønsker derimod, at det europæiske fællesskab bliver ordnet efter fundamentalt andre principper end i dag. Derfor vil han bekæmpe det, han hånligt kalder for "præstestyret i Bruxelles". Den holdning står den kontroversielle Orbán ikke alene med. En række højrenationale partier har skruet op for den EU-kritiske, hvis ikke direkte fjendtlige, retorik. Selvom et medlem af Alternative für Deutschland for nylig har skabt intern splid med en positiv bemærkning om Waffen-SS, er der meget som tyder på, at de europæiske højreradikale og nationalkonservative partier vinder massiv fremgang ved det forestående valg. Hvordan forstår disse partier historien, og hvordan bruger - nogle vil sige misbruger - de den i deres politiske kamp? Og hvad betyder Europa for partier, der hver især dyrker det nationale særpræg? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med cand.mag. i historie og Østeuropastudier Vibe Termansen og ph.d.-stipendiat ved DIIS Alberte Bové Rud. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

"At være soldat er den højeste menneskelige udmærkelse i Japan. Den japanske soldat er blevet trænet næsten fra fødslen. I hans hårde tankegang trives den fanatiske overbevisning om, at japanerne nedstammer fra guder og er udset til at regere over verden og alle som lever i den. (...) Forræderi, brutalitet, voldtægt og tortur er alt sammen legale midler, når det bruges mod ikke-japanere". Sådan falder ordene i en amerikansk propagandafilm fra 1945. Krigen i Sydøstasien var da endnu ikke slut og de japanske soldater får læst og påskrevet som var de en bande kriminelle. Men én ting er hvordan man bliver opfattet af fjenden, noget andet er, hvordan man ser på sig selv. Hvad kæmpede japanerne egentlig for under 2. verdenskrig? Hvorfor ville de smide Storbritannien ud af Asien og stække USA's indflydelse over Stillehavet? Og hvorfor behandlede de deres krigsfanger så skånselsløst? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Peter Harmsen. Desuden medvirker også forfatter Jonas Ishibori. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

Måske ville den gamle digterpræst Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ikke selv bruge udtrykket 'pissetravlt', sådan som det lyder i en sketch fra 'Rytteriet', men han lå i hvert fald ikke på den lade side: I løbet af sit 89-år lange liv skrev han mere omfattende end nogen anden forfatter om dansk historie, verdenshistorie, norrøn mytologi og om et væld af teologiske spørgsmål. I dag hyldes Grundtvig for sin enorme indflydelse på uddannelse, danskhed, religion og sågar velfærdsstat. Politikere på tværs af de ideologiske skel kappes om at citere ham, og der går næppe en dag uden at en eller flere af hans hundredvis af salmer synges i landets kirker og højskoler. Grundtvig troner i landskabet, men hvad er myte og hvad er virkelighed? Hvordan skal vi forstå hans opfattelse af folkelighed og danskhed? Og var han mere humanist end kristen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med historiker Jes Fabricius Møller og teolog Anders Holm. Derudover medvirker tidligere kirkeminister Manu Sareen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

"Brødre, lyt til mine ord! Sioux-folket, som beskyttes af den store ånd, Manito, vil tage deres økser og gå på krigsstien i dag og bekæmpe fjenden indtil de sidste blegansigter er drevet ud af vores forfædres land med bitterhed og had". Sådan lyder det fra indianerhøvdingen Hvide Ræv i en Westernfilm fra midten af 1960'erne. Hans drabeligt udseende krigere, som for øvrigt spilles af italienske skuespillere, råber på hævn. De skal lige til at sætte ild til en tilfangetagen hvid kvinde, da kavaleriet dukker op... Scenen er velkendt: de indfødte er vilde, mens civilisationen forsvares af noble officerer og ædelmodige pelsjægere. Men én ting er fiktion, noget andet er den historiske virkelighed. I år er det hundrede år siden de oprindelige amerikanere fik tildelt statsborgerskab i det land, deres forfærde havde mistet. Hvordan tabte indianerne kampen om den amerikanske prærie? Er der belæg for at tale om et egentlig folkemord? Og hvor meget gør amerikanerne ud af dette blodige og dramatiske kapitel af deres historie? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med Marianne Kongerslev og Anders Bo Rasmussen, begge lektor og ph.d. i amerikanske studier. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

I en radiotale den 2. september 1942, holdt af den socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl, er budskabet ikke til at tage fejl af: modstandskamp er dødsensfarligt og undergraver forholdet mellem de danske myndigheder og den tyske besættelsesmagt. Disse dage markerer 79-året for Danmarks befrielse, og derfor vil vi i dagens program rette blikket mod modstandskampen under Besættelsen. Hvor mange var disse "ubesindige og hensynsløse" i grunden? Hvad står tilbage som modstandskampens vigtigste bedrifter? Har vi som nation gjort for meget stads ud af deres kamp for at dække over den problematiske samarbejdspolitik med Værnemagten? Og hvordan har fortællingen om modstandsbevægelsen ændret sig fra 1945 til i dag? Det er hovedspørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med museumsinspektør på Frøslevlejrens Museum Gry Scavenius Bertelsen og ph.d. i historie Steen Andersen. Derudover medvirker daglig leder og formidlingsansvarlig i Mindelunden Anna Wagn. Musik: Adi Zukanovic.

"Vi diskuterer ikke Gud og dyderne. Vi diskuterer ikke fædrelandet og historien. Vi diskuterer ikke autoriteter og deres anseelse. Vi diskuterer ikke familien og dens moral". Sådan sagde Portugals leder Antonio Salazar i 1936. I en menneskealder stod han i spidsen for en autoritær stat, som censurerede kritiske tanker og sendte oppositionen i fængsel eller eksil. Men det undertrykkende regime, som også var optaget af blodige kolonikrige i Afrika, blev væltet omtrent uden at et skud blev løsnet i den såkaldte 'Nellikerevolution' 25. april 1974. Hvordan ser portugiserne i dag på revolutionen for 50 år siden? Hvilket opgør har de haft med de antidemokratiske årtier? Og hvorfor er Antonio Salazar fortsat en populær skikkelse i landets historie? Det er nogle spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med cand.mag. i historie og portugisisk Britta Thomsen og stud.mag. Alex Andersen da Trindade Alexandre, der har dansk-portugisisk baggrund. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

I dag er det en uge siden, at vi fik den triste nyhed om, at Børsen stod i brand. Det berømte Dragespir, som ifølge legenden skulle værne imod ufred og brand, gik op i flammer. Det samme gjorde store dele af den 400-årige bygning. Det er ikke bare mursten, som er blevet fortæret af ilden, men et stykke konkret danmarkshistorie, der rækker tilbage til en tid med hekseforfølgelser og slaveri over indførelsen af demokrati og fremvæksten af et kapitalistisk samfund. I dagens afsnit skal vi se nærmere på den århundredlange bevægelse fra tiden under Christian IV og frem mod moderniseringen. Hvad er det for en erhvervsmæssig og kulturhistorisk udvikling, som Børsen har stået i centrum for? Og hvilken plads har denne institution i den kollektive erindring? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forsker og lektor på CBS Anders Ravn Sørensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.

"Fortæl mig, hvad er forskellen på det kriminelle regime i Tjetjenien og Talibans regime? Der er ingen forskel, bortset fra at det tjetjenske regime er mere blodtørstigt. Vi har ret til at bruge alle tænkelige midler, når de juridiske metoder ikke længere er tilstrækkelige". Sådan sagde Vladimir Putin under et statsbesøg i Frankrig i januar 2002. Den dengang forholdsvis nytiltrådte præsident slog til lyd for, at Ruslands krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Tjetjenien ikke var anderledes end USA's krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Afghanistan. Hvis det internationale samfund efter '9/11' støtter USA's kamp mod Taleban, bør omverden også bakke op om Ruslands kamp mod de tjetjenske terrorister, lød Putins ræsonnement. Men hvorfor gik det mægtige Rusland i krig mod den lille nordkaukasiske republik? Var det tjetjenere, som udførte de opsigtsvækkende terrorangreb mod russiske byer i september 1999? Og hvilken lære har Putin taget med sig fra det blodige morads i Tjetjenien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak og chefredaktør på Frihedsbrevet Flemming Rose. Derudover medvirker journalist og forfatter Zulay Magazieva. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.