Meningsfuld samtale m. Leonora Christina Skov

"Jeg tror, at jeg altid vil have en stor grad af ensomhed hos mig. En del af mig vil altid være bange for, at der ingen er. Grundlæggende tror jeg, at jeg har stået så grotesk alene, at den følelse ikke fortager sig. Grundfølelsen af, at der ingen er, og jeg kun har mig selv. Jeg kan skubbe den fra mig, når der er mennesker omkring mig, men følelsen er der endnu." Leonora Christina Skov er forfatter, og som en journalistkollega forleden sagde til mig, så er forfattere de mennesker, der er mest interessante at tale med, fordi de bruger hele livet på at tænke. Det har hun evig ret i. Med sine seneste værker ”Den, der lever stille” og ”Hvis vi ikke taler om det” har Leonora taget hul på sin egen historie om at springe ud som lesbisk og om at blive forfatter.De to bøger udforsker på både smukke og udfordrende måder hendes oplevelser fra barndom, opvækst og voksenliv. De kaster lys over hendes personlige rejse, der omfatter hendes accept med sin lesbisk identitet og den fascinerende livsrejse, der har formet hende til den kvinde og forfatter, hun er i dag.Allerede som 7-årig erkendte Leonora Christina Skov, at hendes skæbne var at blive forfatter, og denne drøm forfulgte hende gennem hele hendes skoletid. I 'Der er ingen ende på Paris' skriver Hemingway, at det eneste en forfatter skal gøre er at skrive én sand sætning. Det gør Leonora om nogen. Hun skriver sandt. Hun skriver der, hvor der er noget på spil, noget på hjerte.Det var en fornøjelse at tale med hende. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

»Jeg kan godt mærke på det her tidspunkt i livet, at man skal prøve at undgå den totale ensomhed. Man vil gerne have en forklarende eller en trøstende tilstedeværelse. Jeg har svært ved at sætte andre ord på det, men det er i sidste ende en anråbelse om; kom dog til stede!« Dronning Louises Bro stod tydeligt frem, hvorfra vi sad, og jeg tænkte på, hvor tilfældigt det var, at vi skulle komme til at tale med hinanden netop denne dag. En af Leths grundpiller er ’tilfældets gaver’, og han fortalte, at det skyldes, at han bekender sig til, at tilfældet spiller en stor rolle i det kreative liv. Det er en af de ting, der har været et livsprincip for ham. Han kan godt lide, at det uventede indtræder. At se hvad der sker – uden at vide det på forhånd.I løbet af vores samtale stod det klart for mig, hvordan han aktivt har holdt fast i de ting, der har bevæget ham, og som han har holdt af. Musikken, jazzen, cykelsporten, antropologien, heltene, filmkunsten og digtene. Jeg spurgte ham ind til det, og han betonede vigtigheden af at holde trådene i gang: »Det kan man godt sige som en afsluttende formaning; at det er vigtigt at holde fast. Det er vigtigt at være trofast over de ting og de mennesker, man godt kan lide. Man kan selvfølgelig godt opgive og gå videre, men jeg synes, at det er en dyd at holde fast. At fortsætte af et spor og se, hvor det fører hen.«Fra bænken, hvor vi sad, kunne man ane solens genspejling i vandet. Den indgød en vitalitet og livskraft, som fik livet til at føles som om, at det kunne starte på ny. Jørgen Leth går. Han lever. Han er til stede. Han orienterer sig endnu i livet ved sin sanselighed og er nysgerrig på de ting, der omgiver ham. Det tror jeg, at vi andre kan lære noget af – også den dag, hvor Leth ikke længere er her til at fortælle mig om det på en bænk med udsigt udover Søerne. God fornøjelse med afsnittet.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Kunst er som en forelskelse - man overgiver sig. Der er et gammelt, indiansk ordsprog, der siger noget i retning af: Kast dig ud fra et højt sted og tro på, at der vokser vinger ud, mens du falder. Det er et meget smukt billede på det.Undervejs i den kunstneriske proces er du som et besat eller forelsket menneske. Du er i din fantasis vold og dit i motivs fangenskab, og det er ikke altid, du ved, hvad det ender med - det er det, jeg godt kan lide."Behøver Jarl Friis-Mikkelsen nogen udpenslende introduktion? Det tror jeg umiddelbart ikke, og derfor vil jeg her blot stadfæste de biologiske markører: Han blev født den 1. december 1951 i Aarhus og er opvokset nord for København. I løbet af sin ungdom uddannede han sig til cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet anno 1978, men forfulgte aldrig denne akademia. Han blev derimod undertiden kendt som blandt andet TV-vært, skuespiller, filminstruktør og sanger. I midten af 90'erne blev han underholdningschef på DR efter at have boet nogle år i USA, Los Angeles, hvor han tog over for at starte forfra ovenpå den massive succes, han blandt andet havde haft med Walter & Carlo-filmene. Han er i de senere år begyndt at male mere frekvent, om end han egentlig har gjort det længe.Jarl har om nogen bidraget til dansk kulturarv, showbizz og underholdning - også selvom han måtte være for ydmyg til at ville stadfæste det i denne samtale med mig. Jeg satte meget pris på vores samtale, og jeg vil sjældent glemme denne solbeskinnede sommermorgen på terrassen i hans bolig nord for København, hvor vi drak kaffe, nød tobakscigaretter og talte om noget af det, der er værd at hæfte sig ved i tilværelsen. Det var et sandt privilegium.Én ting er jeg sikker på efter denne sommermorgen - Jarl Friis-Mikkelsen kan om nogen plukke roser, hvor ingen roser gror. God fornøjelse med afsnittet.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Vi har et meget lille antal sandkorn i vores timeglas. Det er en metafor, jeg tænker meget over. Hvor mange klip har vi i kortet, og forvalter vi dem rigtigt? Derfor vil jeg gerne bruge dem på meningsfyldte relationer, der består af mine nære venner og min familie."Christiane Vejlø er fremtidsanalytiker og en af landets førende eksperter, når det gælder forholdet mellem mennesker og teknologi. Gennem ledende stillinger i tele- og mediebranchen har Vejlø siden 2001 haft særlig fokus på teknologisk innovation og etiske problemstillinger i det digitale rum. Hun har fungeret som rådgiver for flere regeringer, og hun er hyppig taler i dansk erhvervsliv og på konferencer i ind- og udland.  Vejlø har særligt fokus hvilken indflydelse kunstig intelligens har på mennesker, jobs og samfund. Emnet behandler hun i bogen Argumenter for Mennesker (2023), som vi også taler om i løbet af podcasten. God fornøjelse med dagens episode.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Man må ikke lade angst og frygt være hverken en karriere- eller livsvejleder. Angst er et vilkår ved menneskets tilværelse.  Den skal følge en som en mørk ven, der dukker op i ny og næ, men det er ikke den ven, der skal vejlede dig til, hvad du skal gøre med dit liv." - Lea KorsgaardLea Korsgaard er chefredaktør for netmediet Zetland og formand for Danmarks medie- og journalisthøjskole. Vi mødtes på Zetlands kontor, vis forretning efterhånden har mere end 40.000 betalende brugere og 50 ansatte. Der var masser af energi og liv at spore i kontorlandskabet den forårsdag, hvor vi talte sammen.Lea blev født i 1979, er journalist og har læst sociologi ved The New School for Social Research i New York. Hun har været featureskribent på Politiken og Berlingske Tidende, og desuden er hun forfatter til "Ghita" (2011), en biografi om Ghita Nørby, og medforfatter til "Det Store Bogtyveri" (2005), der sammen med Stéphanie Surrugue indbragte hende De Berlingske Journalisters Pris.Lea mener, at vi alle er forbundne, og hun tror ikke på, at der findes fællesskaber uden dyb forpligtelse. Det oplevede hun selv, da hun i sin tid voksede op på Gerlev Idræthøjskole og senest da hun boede på Krogerup Højskole sammen med sin mand og deres børn i kraft af mandens forstanderhverv. God fornøjelse med dagens episode. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Kærligheden er, at det vokser. Indimellem  er der noget, der bliver sået, som ikke bliver til så meget, og undertiden er der andet, der sås, som vokser så højt, at fuglene kan bygge rede i dets grene. Hvorfor det er på den måde, kommer vi aldrig til at forstå på denne side af døden."  - Kathrine LilleørI Kathrine Lilleørs præsteværelse i Sankt Pauls Kirke i hjertet af København vendte vi eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, tro, håb, tvivl, liv, død og kærlighed - emner, jeg tror, at mange mennesker kan relatere sig til. Vi tog vores udgangspunkt i nogle af de spørgsmål, som Kathrine bliver stillet som sognepræst. Hun åbnede op for de refleksioner og tanker, spørgsmålene har givet hende undervejs i vores samtale, hvilket jeg synes var meget berigende. Inspirationen til svarene finder hun i fortællinger fra Biblen, den store litteratur, poesien og oplevelser fra eget liv.  Kathrine er en kvinde med noget på hjerte, der formår at formidle dér, hvor sproget hører op. God fornøjelse med dagens episode. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Man skal sætte sig ind i tingene. Der er ingen grund til at afvise noget på forhånd, fordi sådan var det ikke engang. Man må sætte sig ind i det og danne sig en mening, og der er meget, man umiddelbart ikke forstår, som man, når man begynder at forstå det, da giver det mening. Det er måden, synes jeg, man bør møde den nye tid på."Ditlev Tamm (født 7. marts 1946) er en dansk forfatter og juraprofessor emeritus ved Københavns Universitet. I 2004 blev han Ridder af 1. grad af Dannebrog.Ved siden af sin forsknings- og forfattervirksomhed er Ditlev Tamm en flittig samfundsdebattør. Ditlev Tamm er erklæret konservativ og er blevet kaldt "produktiv, åbenmundet og en vidtfavnende livsnyder". Tamm offentliggjorde i en sen alder, at han er crossdresser, dvs. at han også ynder at gå i dametøj. Han mener, at Danmark er bagud, når det kommer til kønsdebatten. Som selverklæret konservativ mener han, at man har pligt til at følge med tiden, hvilket han uddyber her i podcasten. God fornøjelse med den! Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"Hvis man tror, at når man begynder i et nyt job, så skal man være fuldstændig perfekt til det, så har man ikke valgt et job, som er svært nok. Man skal komme ind i noget, hvor man kan se en værdi i, at her kan jeg flytte og udvikle mig, og lige nu er jeg ikke særlig god. Tilgiv dig selv for, at du i starten ikke er særlig god. Men hav trods alt den tro på dig selv, at hvis du gør dig umage,  øver dig og laver fejl, som du lærer af, så skal du nok blive rigtig dygtig."Mette Østergaard har i min optik en af de vigtigste stillinger, og heraf afledt stemme, i det danske samfund. Hun er nemlig chefredaktør for en af de største mediehuse herhjemme, der om nogen er demokratiets-, og her in concreto, borgerlighedens vogter nemlig Berlingske Tidende. Hun er uddannet journalist fra Århus Journalisthøjskole og har tidligere været politisk redaktør på Politiken og samt chefredaktør på TV2 News. Allerede som 37-årig blev Mette udnævnt til chefredaktør på Berlingske, hvorfor hun selvsagt er et forbillede for mange, der ønsker at balancere et liv med hast mod magtens tinder kombineret med familie og alt, der hører sig til ved siden af.Mette er både bramfri og begavet, og hun er et af de mennesker i vores samfund, som man kan stille tidens store spørgsmål til, idet hun både kan og tør svare på dem. I dag talte vi navnlig om den såkaldte perfekthedskultur, som eksempelvis unges mistrivsel antageligt kan være et biprodukt af, og hvordan denne influerer vores liv. Samtalen fandt sted i Restaurant Møntergades hyggelige lokaler, og jeg ihukommer den endnu med store glæde. Det var skønt at tale med Mette. En anbefaling herfra er hendes podcast 'Østergaards Salon', som jeg ifølge min Spotify-opgørelse har lyttet til i hele 2100 minutter i løbet af det forgangne år - et kvalitetsstempel.Jeg håber, at podcasten her falder i din smag. God jul og godt nytår! Vi høres ved igen i det nye år. 

"Vi er først gode som mennesker, både i forhold til de ting, vi laver og beskæftiger os med, men også i vores relation til andre, når vi muliggør at tage toppen af egoet og giver en lille smule slip på os selv og giver os hen til andre eller til det, vi laver." Christian Stadil - mand, søn, far, kæreste, erhvervsmand, bjergbestiger, kampsportsudøver, interesseret i den buddhistiske filosofi. Mange mærkater kan sættes på Stadil, men jeg oplevede ham først og fremmest som et utroligt behageligt menneske at tale med. Han var meget generøs og inderlig i henhold til selve samtalen og de refleksioner, han bragte til torvs, men også udenfor samtalens rammer, hvilket blandt andet udmundede sig i, at han forærede mig flere bøger, da vi skiltes, som jeg siden er begyndt at fordybe mig  i.Han er en af de mest markante og karismatiske yngre erhvervsledere i Danmark, idet han er leder af familiekoncernen Thornico, der driver forretning indenfor en lang række brancher blandt andet sport, hvor koncernen ejer Hummel. Desuden er han serie iværksætter og business angel senest især indenfor digital og tech, hvilket også kom til udtryk i hans medvirken i Løvens Hule på DR1. Sidst men ikke mindst er Christian Stadil medforfatter til flere inspirerende og originale bøger om ledelsesfilosofi, kreativitet og personlig udvikling. Bogen ”I bad med Picasso”, som han skrev sammen med professor Lene Tanggaard, der tidligere også har medvirket her i podcasten, udkom i 2014 på en række sprog, blandt andet i UK, Japan og Korea.Rigtig god fornøjelse med episoden. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

"En af de ting, som jeg er på vagt overfor, det er, at man sner inde i sig selv over tid. At de ting, som er blevet ens liv, at de  lukker sig om én." - Søren Ulrik ThomsenSøren Ulrik Thomsen er i min subjektive optik den største essayist og digter, som vi har her til lands, og derfor var det også en udsøgt fornøjelse at besøge hans hjem for at tale med ham. Et hjem, der emmede af sjæl og karakter, som det kun er tilfældet, når indehaveren har sat sit præg på tilværelsen, og den på ham, igennem mere end 30 år. Han har gennem hele sit forfatterskab været optaget af eksistentielle spørgsmål og menneskelige grundvilkår som døden og ensomheden, skabelsen og tilintetgørelsen. For over 40 år siden debuterede han med digtsamlingen 'City Slang', der i dag er en moderne klassiker. Søren Ulrik er en af dansk litteraturs betydeligste digtere gennem flere generationer, og han blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.Det var en berigelse at tale med Søren Ulrik, og det håber jeg at få lejlighed til igen senere i år eller i begyndelsen af det næste, hvor et nyt særafsnit er i støbeskeen. Disse digte læses op af Søren Ulrik i løbet af podcasten;"Jeg er levende" - City Slang, 1981."At tabe det hele og bære det med sig" - Hjemfalden, 1991. "I kurvestolen, i vintersolen" - Hjemfalden, 1991.God fornøjelse.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com