ENHED med Noell Elise podcast

205. Hør videnskabsmanden fortælle om det magiske i naturen & hvordan naturen & selvforglemmelse healer dig med Simon Høegmark

0:00
1:05:34
Reculer de 15 secondes
Avancer de 15 secondes

Du består af det samme stof som stjerner, jord, hav og skov. Alligevel glemmer vi ofte, at vi er en del af det hele.


Men videnskaben viser, at naturen sænker stresshormoner, styrker immunforsvaret og forbedrer humøret. Men der er også noget i naturen, som ikke kan måles – noget magisk, vi kun kan mærke.


I denne episode møder du Simon Høegmark, ph.d. i naturpsykologi, lærer, friluftsvejleder og stifter af ViNatur. Han har netop udgivet bogen ‘I pagt med naturen - en videnskabelig rejse ind i et magisk univers’.


Simon arbejder i krydsfeltet mellem videnskab og det magiske. Mellem forskningens præcision og naturens fortryllelse.

Han har viet sit liv til at undersøge, hvordan naturen påvirker vores sind, krop og sjæl, og hvordan vi kan genskabe den forbindelse, vi som moderne mennesker er ved at miste.


Episoden begynder med, at Simon deler en smuk fortælling om, hvordan vi ikke bare lever i naturen, men er naturen. Og hvordan netop dén erkendelse, kan være nøglen til vores fremtid.


Du kan i samtalen bl.a. høre om:

🌿 hvad der skete, da mennesket fik sin bevidsthed – og hvorfor det både blev vores styrke og udfordring

🌿 hvordan vores hormoner og følelser oprindeligt var i takt med naturens rytmer

🌿 hvorfor vi først begyndte at føle os ensomme, da vi adskilte os fra naturen

🌿 hvordan naturens sanselige rytme kan udvaske stresshormoner og skabe indre ligevægt

🌿 og hvorfor det er livsnødvendigt at bevare magien i det, vi endnu ikke fuldt ud kan forklare


Mod slutningen deler Simon en personlig fortælling om en livskrise, der bragte ham tættere på følelsen af kærlighed, samhørighed og tillid til livet.


Forskning viser, at skovbadning kan reducere angst og depression, forbedre humør og styrke immunforsvaret. Derfor finder du nu en ny skovmeditation i Klub ENHED, som hjælper dig med at mærke den forbundethed, vi taler om i denne episode. Tilgå den via noellelise.com

Tak fordi du træder ind i ENHED rummet - jeg håber virkelig du vil dele podcasten med alle du holder af.


Stort kram,

Noell


Episoder du med fordel kan lytte til:

  • #173. Altruisme, lidelsesbegrebet, hvorfor hjernen bør løbe hjertets ærinde & hvad der fik en ung, dansk fyr til at blive buddhistisk munk i Asien (& forlade det liv igen) med Ulrik Johnsen
  • #81 Hvorfor emotionel intelligens er vigtigere end IQ & du bør hylde dine fejltagelser med Mikkel Severin
  • #202. Hvordan du kan være i kamp, flugt, frys & fawn med bevidsthed med Benedikte Koed-Jørgensen
  • #29 & #142 om stoisk filosofi med Niels Overgaard


Link til det studie jeg nævner til sidst i samtalen:

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35897493/


Support this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

D'autres épisodes de "ENHED med Noell Elise"