Hungersnød æder sig ind i hjernen

Testosteron bliver ofte fremstillet som selve essensen af maskulinitet: styrke, sexlyst, selvtillid, drive. Men forskning peger på, at testosteron også kan have en psykisk skyggeside. For eksempel har mænd, der har brugt anabolske steroider, oftere symptomer på depression og angst. Men hvorfor? Hvad sker der i hjernen, når man udsætter sin krop for høje doser af testosteron?  I denne episode dykker vi ned i, hvad der sker i hjernen, når testosteronniveauet skrues helt op - og hvordan det kan påvirke psyken. Vi følger sporene fra 1800-tallets laboratorier til nutidens fitnesscentre og hjernescanninger af norske bodybuildere.  Vi runder blandt andet: Verdens måske første ‘testmaxx’er’ og hans særlige testosteron-cocktail brygget på knuste dyretestikler.  Hvad der sker med forbindelserne i hjernen, når man indtager meget testosteron. Hvordan kunstigt testosteron påvirker din naturlige testosteronproduktion. Episoden er del to i vores miniserie om testosteron. Hvis du ikke har hørt del et, kan du lytte til den først - og blive klogere på TikTok-trenden ‘testosteronmaxxing’, og om testosteron virkelig er det mirakelmiddel, videoerne lover. Den hedder ‘Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?’. Medvirkende:  Jon Jarløv Rasmussen, speciallæge i endokrinologi og postdoc Rigshospitalet og Holbæk Sygehus Astrid Bjørnebekk, seniorforsker ved Oslo Universitetshospital og leder af forskningsprojektet ‘Langvarig bruk av anabole androgene steroider - effekter på hjerne, hjerte og mental helse’ Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i episoden: Norsk studie om forbindelserne i hjernen på brugere af anabolske steroider   Norsk studie om strukturelle forandringer ved langvarig brug af anabolske steroider  Det danske registerstudie om depression og angst Jon Jarløv Rasmussens studie om steroidbrugeres livskvalitet To studier om sammenhæng mellem at tage steroider og at have psykiske problemer eller få ændringer i, hvor godt hjernen fungerer - dette og dette. Harvard-forsøget fra 90’erne om testosteron og aggrresion Brown-Séquards artikel om sit testosteron-eksperiment i 1889 Forskerne, der prøvede at eftergøre hans eksperiment   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét. I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M.  H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt. H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige. Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel. Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på? I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder. _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier der er brugt i episoden Brenda Milners første studie af Henry Molaison fra 1957  Studie fra 90’erne, der viser store ødelæggelser af Henrys hjerne Bog om, hvad bl.a. Henry Molaisons hjerne har lært os om hukommelse  Studie, hvor S.M blev udsat for edderkopper, slanger, spøgelseshus og uhyggelige film Studie om S.M.’s frygt for at indånde carbondioxid Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Testosteron er det nok mest hypede hormon på nettet lige nu. TikTok og YouTube flyder over med videoer, der lover, at du kan ‘maxxe’ dit testosteron og fikse alt fra træthed og topmave til dårligt selvværd og depression.  I denne episode går vi derfor på jagt i hormonsystemets krinkelkroge og den maskuline hjerne for at undersøge, om der er noget om hypen. Giver det mening at booste sit testosteron - og hvad gør det egentlig ved din hjerne?  Der er for eksempel forskning, der peger på, at testosteron i visse tilfælde kan påvirke humør, energiniveau - og det mentale velvære i bred forstand.  Men er testosterone-maxxing, som det hedder, så en genvej til det gode liv? Eller er det et hormonelt minefelt, du skal træde varsomt i? Det forsøger vi at finde svaret på i denne uges episode.        Medvirkende Claus Højbjerg Gravholt, overlæge og klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante studier: Studier om effekterne af testosterontilskud hos mænd med testosteronmangel: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39973943/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29562364/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27241317/ https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-031-31501-5_17 https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/andro.2022.0021 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26886521 The European Male Aging Study Studie, der finder, at livsstilsfaktorer har større effekt på testosteron end alder  Andre kilder Sundhed.dk (her og her) Artikel om testosteronbehanlding på Videnskab.dk  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hvorfor har jeg ikke tillid til andre mennesker?  Hvorfor får jeg angst over tanken om at blive forladt? Hvorfor bliver jeg så hurtigt vred? Hvorfor kører mit stressniveau så hurtigt op?  Nogle gange føler vi ting, og reagerer på måder, der ikke er helt logiske. Det kan føles som om, kroppen husker noget, vi ikke selv har oplevet. Og det kan der være en god grund til. Epigenetisk forskning peger nemlig på, at forklaringen måske slet ikke i vores eget liv - men har været skrevet ind i vores gener lige fra fødslen. Sådan lyder teorien indenfor den epigenetiske forskning i generationstraumer: Dine forældres og måske bedsteforældres sætter aftryk i dit epigenom, og det påvirker, hvordan du reagerer på modgang. I dette afsnit af Brainstorm dykker vi ned i epigenetikkens fascinerende verden og undersøger, hvad den kan fortælle os om generationstraumer.  Vi søger svar på, hvilke slags traumer, der går i arv og på hvor mange generationer, arven strækker sig over. Vi rejser også fra efterkrigstidens børn af Holocaust-overlevere, til det store gennembrud i år 2000, hvor menneskets genom blev kortlagt - og helt ind i cellernes maskinrum, hvor epigenetikken sidder som små kontakter, der tænder og slukker for vores gener. _ Medvirkende Line Hjort, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Tidligt Yehuda-studie om lavere kortisol hos Holocaust-ofre og deres børn Yehudas 2016-studie om epigenetiske ændringer i Holocaust-ofre og deres børn Line Hjorts studie om PTSD-ramte mødre i Kosovo Muse-studie om hanmus og duften af kirsbærblomster Line Hjort-studie om familieterapi og kortisolniveauer  Videnskabeligt review om epigenetisk arv i ormen C.elegans Andre kilder Systematisk gennemgang af forskningen i traumer blandt børn af Holocaust-ofre Studie om psykiske lidelser blandt børn af Holocaust-ofre Scientific American-artikel der dykker ned i Rachel Yehudas forskning Review-artikel om miljø-faktorer, der påvirker børns epigenetik Det her kan du også tjekke ud Videoindslag om Marylin Sinclair og andre børn af Holocaust-overlevere Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Du ved sikkert, at mennesker og dyr, der er med i videnskabelige studier, ikke må lide unødvendig skade.  Forskere skal leve op til strenge regler og krav, der beskytter forsøgsdeltagerne og forsøgsdyrene. Men hvis vi sætter os ind i tidsmaskinen og flyver omkring 130 år tilbage i tiden, så virkeligheden noget anderledes ud. Grænserne for, hvad man kunne tillade sig i videnskabens navn, var langt mere flydende. Derfor blev der eksperimenteret frit - på dyr, og nogle gange på mennesker, der ikke anede, hvad de gik ind til.  Vi har været på tur i videnskabens mørke arkiver og fundet to historiske eksperimenter frem, der både fascinerer, frastøder og gør os klogere.  I denne episode kan du høre om forsøgene. Både om de dystre og grumme eksperimenter i sig selv - men også om de to forskere bag.  For bag deres skræmmende metoder gemmer sig en utæmmelig nysgerrighed, en vild kreativitet og et fremsyn, der har gjort dem til pionerer inden for deres felt - og sikret, at deres forsøg stadig bliver husket i dag. Lyt med og hør, hvad de to forskere gjorde, og hvorfor, det var vigtigt. Spoiler-alert: Det handler om frygt og søvn… _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og forsker, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet Poul Jørgen Jennum, professor i klinisk neurofysiologi, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i podcasten Studie om myelins forbindelse til søvn Andre kilder, vi har brugt Videnskabelig artikel om søvnforskningens pioneer  ‘Letter to the editor’ (kort faglig kommentar) om Maria Manasseina  Videnskabelig artikel om Maria Manasseinas liv New York Times-artikel om børn med fobier Videnskabelig gennemgang af Lille Albert-studiet Studie, der prøver at afsløre Lille Alberts identitet Videnskabelig artikel om videnskabsetikkens historie Det her kan du også tjekke ud Maleriet ‘The Nightmare’ fra 1781 Videoklip fra Lille Albert-eksperimentet Mikael Palners Videnskab.dk-artikel om, hvordan du kan aflære angst Videnskab.dk-serie, hvor forskere fortæller om deres sværeste etiske dilemmaer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Du har måske hørt om laboratorie-groede bøffer, men har du også hørt om laboratorie-groede mini-hjerner? De findes! I dag kan forskere nemlig gro små kugler af hjernevæv i laboratoriet ved hjælp af stamcelleteknologi. Men kan man bruge dét hjernevæv til at hjælpe mennesker med cerebral parese, så de får et bedre liv?  Det er et af de spørgsmål, du kan blive klogere på i ugens episode, hvor vi svarer på lytterspørgsmål. Du kan også få svar på, om stress kan få dit hår til at falde af, og så kan du dykke med ned i hjernens rytmesans og finde ud af, om nogle særlige svingninger kan forebygge demens.   Tak til vores søde lyttere for at stille de gode spørgsmål. Hvis du brænder inde med spørgsmål om hjernen, så send dem til os på [email protected].  Hvis du har lyst, kan du også sende dit spørgsmål til os som en talebesked, f.eks. på Instagram.   Medvirkende: Peter Vuust, professor, jazzmusiker og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet Agnete Kirkeby, lektor og leder af Kirkeby Lab på Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) på Københavns Universitet Ulrik Knap, speciallæge i hudsygdomme ved Alba Privathospital Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Links: Brainstorm-episoden om stamcelleterapi til Parkinsonpatienter Her kan du høre mere om behandling af hårtab i Videnskab.dk-podcasten ‘Hudlægens Bord’ Artiklen om mus, der blev gråhårede af stress Brainstorm-episode om, hvad stress egentlig er, og hvad der sker i hjernen, når du er stresset Studier, vi nævner i episoden: Reviewet fra 2025, der peger på, at gammabølger ser ud til at have en positiv effekt på kognitionen hos Alzheimerspatienter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vi ses i næste uge!

Hvis du har autisme, er der en god sandsynlighed for, at du bevæger dig lidt anderledes end folk, der ikke har autisme. Og selvom forskningen anslår, at et sted mellem 50 og 95 procent af mennesker med autisme har en anderledes motorik, er bevægelse stadig et overset træk. Derfor går vi ned af videnskabens snoede stier for at undersøge, hvordan autisme påvirker dine bevægelser fra balance til koordination og finmotorik. Vejen fører os dybt ind i den autistiske hjerne, hvor de anderledes bevægelser lader til at opstå. Vi besøger også 33.000 børn fra Københavnsområdet, der har hjulpet danske forskere med at forstå, hvordan autisme og motorik hænger sammen, og hvor tidligt de motoriske problemer opstår, så man kan bremse dem. For det er vigtigt at hjælpe mennesker med autisme til en bedre motorik - forskere nemlig peger på, at de motoriske udfordringer kan have langt større betydning for livet med autisme, end man måske skulle tro. -  -  -     Denne episode er en versionering af artiklen ‘Særpræget gangart: Sådan påvirker den autistiske hjerne motorikken’. Artiklen er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark og udgivet på Videnskab.dk. Medvirkende: Anne Mette Skovgaard Speciallæge, børne- og ungdomspsykiater og professor på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet  Forsker i børns mentale helbred og tidlig forebyggelse af psykisk sygdom Her kan du læse om Anne Mette og hendes kollegaers program til sundhedsplejersker: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/puf-programmet  Her kan du læse om den særlige indsats til udviklingsmæssigt sårbare børn: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Gennemgang af 30 års forskning i gangart hos mennesker med autisme Studie, der vurderer forekomsten af motoriske vanskeligheder Dansk studie, der finder kobling mellem motoriske problemer hos små børn og psykiske lidelser  Studier der kobler motoriske problemer hos små børn med forskelle i basalganglierne og lillehjernen (her og her) Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I august måned erklærede den FN-støttede overvågningsenhed IPC officielt hungersnød i Gaza By og omegn. Over en halv million mennesker sulter. På verdensplan står 1,4 millioner mennesker i samme alvorlige situation. Ifølge WHO oplevede hele 673 millioner mennesker at sulte i 2024. Og hvis du ikke får nok mad, sætter kroppen gang i en kaskade af ændringer. Ikke mindst i hjernen.  Hvad der helt præcis sker - og hvordan sult påvirker psyken - kan du blive klogere på i ugens episode af Brainstorm.  Her undersøger vi blandt andet, hvordan sult påvirker dig efter bare få timer - og på meget længere sigt. Endda i flere generationer.  Medvirkende Louise Torp Dalgaard, ph.d., professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Forsker i vores stofskifte.  René Klinkby Støving, speciallæge i Endokrinologi, ph.d., professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Forsker i anoreksi. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Artikel om 'The Minnesota Starvation Experiment' Forskernes resultater fra Minnesota-eksperimentet, som blev udgivet i 1950’erne  Det hollandske kohortestudie om børn, hvis mødre havde sultet René Klinkby Støvings studie om anoreksi og kognition Videnskab.dk-artikler, der har inspireret os: Hvordan reagerer kroppen på sult? Derfor sultede forsøgspersoner i videnskabens navn Store opdagelser: Epigenetik – arvelige påvirkninger og forandringer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Ultraforarbejdet mad er længe blevet udskældt for at give os diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og ekstra kilo på sidebenene. Men inden for de seneste 10 år er forskningen begyndt at pege på nogle andre konsekvenser af at fylde sig med smørbløde burgere og sukkersøde slikposer:  Ultraforarbejdet mad lader også til at skrue på knapperne i vores hjerne. Derfor går vi i denne episode af Brainstorm på jagt efter svaret på, præcis hvordan de fristende fødevarer kaprer vores hjerne, så vi ikke kan lægge gaflen - eller slikposen - fra os. Vi undersøger også, hvordan ultraforarbejdet mad påvirker psykens kringelkroge og piller ved vores evne til at koncentrere os og huske. Ultraforarbejdet mad er i den seneste tid blevet omdrejningspunkt for en heftig debat. Kritikere stiller spørgsmål ved hele ideen om, hvordan vi definerer den slags fødevarer - og ikke mindst, om alt ultraforarbejdet mad overhovedet er så usundt, som det ofte bliver fremstillet.  For at finde ud af hvad der er op og ned, bruger vi også lidt tid på at tage på safari i supermarkedets jungle af E-numre og obskure ingredienser og får styr på, hvilke fødevarer, der er ultraforarbejdede - og om det nødvendigvis gør dem usunde.  Medvirkende Christoffer Clemmensen  Lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet Forsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetit Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Brasiliansk studie fra 2022, der peger på, at ultraforarbejdet kost svækker kognitionen Hollandsk studie fra 2018, der kobler ultraforarbejdet kost med størrelsen på hippocampus, grå substans og hvid substans Amerikansk studie fra 2022, der finder forbindelse mellem ultraforarbejdet kost og psykiske lidelser Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Kæmpe studie kobler ultraforarbejdet mad til mange sygdomme – men hvad betyder det? Unge danske mænd på ultraforarbejdet mad i tre uger: Chokerende resultat, siger forskere Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.