#60 Frederik Waage er juraprofessor og forklarer, hvorfor man ikke taler om skyld i familieretssager

Flere gange har folk spurgt, hvordan det er gået deltagerne i tidligere afsnit af min podcast. Derfor har jeg ringet for at få en status fra Carsten, der var med i afsnit #4 i foråret 2020. Dengang havde han ikke haft kontakt til sine to døtre i 10 år.

Frederik Waage er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Jeg har bedt ham forklare, hvorfor man ikke lægger vægt på skyld i familieretssager med samværschikane. Vi kommer også ind på udfordringer i systemet, og han fortæller om sit igangværende forskningsprojekt, der med udgangspunkt i forhold i Tyskland, skal inspirere danske politikere til at gøre familieretssystemet bedre for forældre og børn.

Måske husker du Martin, der talte ved en høring om det familieretslige system på Christiansborg? Det er godt fem år siden, han offentligt fortalte om sin kamp for samvær med sin datter. Hør, hvordan det er gået siden – bl.a. om to helt forskellige domme i byret og landsret samt en afvisning fra Højesteret. Med i samtalen er også hans hustru Caroline, der som bonusmor har kæmpet med fra sidelinjen.

Mette Christensen er privat socialrådgiver og fungerer som partsrepræsentant for forældre, der er i konflikt om deres børn. Hun mener, at sagsbehandlingen kan gøres meget bedre, og at den til tider er for tilfældig i forhold til, hvilken sagsbehandler, man får. Hør hende forklare om forskellen på at hyre en advokat og en privat socialrådgiver, og om hvilken type forældre hun siger nej til. Lyt også til hendes erfaringer fra møder i familieretshuset og få hendes bud på, hvordan systemet i stedet bør tackle sagerne for at beskytte børnene bedre.

Jan Lindell arbejdede i mere end 14 år i Mandecentret med at rådgive mænd i krise efter skilsmisse. Han deltager stadig i debatten om børn, der mister forbindelsen til den ene forælder på grund af falske beskyldninger fra den anden forælder. Hør om hans erfaringer som bisidder i statsforvaltningen og i familieretshuset og få hans bud på, hvordan systemet kan gøres bedre.

Mikkel fandt kærligheden og fik en skøn datter som bonus. Men da ægteskabet sluttede, begyndte hans kamp for den pige, der havde været hans datter i fire år. Sagen endte helt i Højesteret, der ikke turde tage livtag med samværschikane og forældrefremmedgørelse. I dag ser han ikke sin datter.

Ikke nok med, at Ulla har mistet kontakten til sin datter. Hun har også mødt et system, der ikke kunne håndtere, at hun blev skubbet ud af sit barns liv. Hendes erfaring er, at tavshed om forældrefremmedgørelse har spændt ben for løsninger i hendes sag. Siden har hun som facilitator i Exitcirklen beskæftiget sig indgående med emnet. Hør hendes historie og hvordan hun mener, at problemerne kan løses.

Det kan virke uforståeligt, at man kan fravælge kontakten til sine egne børn, men Kasper har truffet dette valg. Når man hører hans historie, kan man måske bedre forstå hvorfor. Han gør det for at skabe ro om børnene, der ikke trives i forældrenes konflikt. Og han oplever et system, der er rådvildt og passivt, når den ene forælder ikke spiller efter reglerne.

Forestil dig at gå glip af en tredjedel af dit barns opvækst. Det har Jesper Nørgaard oplevet, fordi hans samvær med sin datter er blevet modarbejdet ad flere omgange. Da hun var 16 år, fandt han ud af, at hun var stukket af fra moderens hjem, og havde boet flere måneder hos bekendte. Siden har han været den primære forælder, og i dag vejleder han andre fædre og mødre - og taler med dem om det, han kalder aktiv ventning - så de er klar til at genskabe kontakten til deres børn.

”Er din partner taget på krisecenter, er der ikke plads til, at du begår fejl.” Sådan skrev Lotte Falk på sin Facebookprofil. Hun ejer Mandevejledningen og har i 26 år vejledt mænd og kvinder i forbindelse med konflikter og samværssager. Lotte erfarer, at det er alt for nemt at bruge Kvindekrisecentre som et helle for kvinder, der ikke ønsker, at far skal se deres børn.