#55 Ulla har ikke kontakt med sin datter og oplever at systemet fortier forældrefremmedgørelse

Ikke nok med, at Ulla har mistet kontakten til sin datter. Hun har også mødt et system, der ikke kunne håndtere, at hun blev skubbet ud af sit barns liv. Hendes erfaring er, at tavshed om forældrefremmedgørelse har spændt ben for løsninger i hendes sag. Siden har hun som facilitator i Exitcirklen beskæftiget sig indgående med emnet. Hør hendes historie og hvordan hun mener, at problemerne kan løses.

Det kan virke uforståeligt, at man kan fravælge kontakten til sine egne børn, men Kasper har truffet dette valg. Når man hører hans historie, kan man måske bedre forstå hvorfor. Han gør det for at skabe ro om børnene, der ikke trives i forældrenes konflikt. Og han oplever et system, der er rådvildt og passivt, når den ene forælder ikke spiller efter reglerne.

Forestil dig at gå glip af en tredjedel af dit barns opvækst. Det har Jesper Nørgaard oplevet, fordi hans samvær med sin datter er blevet modarbejdet ad flere omgange. Da hun var 16 år, fandt han ud af, at hun var stukket af fra moderens hjem, og havde boet flere måneder hos bekendte. Siden har han været den primære forælder, og i dag vejleder han andre fædre og mødre - og taler med dem om det, han kalder aktiv ventning - så de er klar til at genskabe kontakten til deres børn.

”Er din partner taget på krisecenter, er der ikke plads til, at du begår fejl.” Sådan skrev Lotte Falk på sin Facebookprofil. Hun ejer Mandevejledningen og har i 26 år vejledt mænd og kvinder i forbindelse med konflikter og samværssager. Lotte erfarer, at det er alt for nemt at bruge Kvindekrisecentre som et helle for kvinder, der ikke ønsker, at far skal se deres børn.

Hvad vil du helst foretrække? At I selv kommer frem til en løsning? Eller at andre bestemmer hvornår og hvor meget, du skal se dine børn? Mange har dårlige oplevelser i Familieretshuset og venter i lang tid på at andre træffer en afgørelse. Med en konfliktmæglers hjælp, er det muligt selv at finde en løsning på nogle få dage og lave mere nuancerede aftaler. Susie Krogh er konfliktmægler og kommer med sin opskrift på, hvordan man opnår samarbejde og undgår opslidende og ødelæggende magtkampe i Familieretshuset.

I foråret 2020 startede jeg denne podcastserie, der nu kører på femte år. Flere har spurgt mig, om jeg stadig ikke er har set min datter? Derfor har jeg i dette afsnit 50 valgt at følge op på den allerførste episode, hvor jeg fortalte om min egen sag. Hvad er status i dag? I afsnittet deltager Louise, der er mor til min anden datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen. Jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan streames, lånes eller købes som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn. Du må meget gerne følge Uden min datter på Facebook, Instagram og Tik Tok og på hjemmesiden www.udenmindatter.dk kan du finde beskrivelser af alle afsnit i serien. Musik og lyd er lavet af Oscar Wendt Moesgaard.

Misbrug af krisecentererklæringer, opskriften på forældrefremmedgørelse, ringe mulighed for at sætte ind mod samværschikane og over et års ventetid på overvåget samvær. Det er blot nogle af det emner, som Martin fortæller om i dette afsnit. Han har været ansat fire år som jurist i Familieretshuset og giver et indblik i arbejdet med forældre i konflikt. Han forstår til fulde deres frustrationer over et system, som han mener bør nedlægges og erstattes af en mere kompetent løsning.

Kamilla havde sine børn i en 7/7-ordning, men da hun valgte at flytte, blev hendes samvær reduceret til hver anden weekend. Hun traf et valg og er blevet en gladere mor for sine børn, selv om hun ser dem mindre. I dag fokuserer hun på det positive i det begrænsede samvær, og som coach hjælper hun andre med at håndtere savnet til deres børn.

Forestil dig, at du har været mor for dine børn i næsten 20 år af deres liv, men pludselig er det slut. De vil ikke se dig, og der er intet, du kan gøre. Sådan er det for Nina, der efter sin skilsmisse ikke har kontakt til sine to børn. Hendes eksmand har ifølge hende nægtet at samarbejde og vendt børnene imod hende. Hendes eneste mulighed er at vente og håbe på, at de en dag kommer til hende. Hun er frustreret over, at systemet ikke gør nok, når der sker forældrefremmedgørelse.

Da Thomas ville byde sine sønner velkommen hjem med balloner og jordbærkage, kunne det opfattes som en provokation, mente kommunen, der opfordrede moderen til at tilbageholde børnene. Familieretshuset bakkede op og suspenderede hans samvær, og de ignorerede dermed både en dom fra familieretten og børnenes ønske om at se deres far. Forinden havde barnets mor bedt om skilsmisse og var flyttet fra København til Jylland. Han var nødt til at flytte med og følte sig på udebane i en ny landsdel og i et system, der mest lyttede til mor.