# 15 Heavy metal i 80'erne: 1981 – Bølgen skyller videre

1983 var året, hvor Metallica, Slayer og Mercyful Fate hver især albumdebuterede på fuld fræs med henholdsvis “Kill ‘Em All”, “Show No Mercy” og “Melissa”. Det var nyt, det var hårdt, det var vildt åbenbarende, og der var bare smæk på. Men de gamle og tunge drenge bed stadigvæk fra sig i ‘83: Ozzy, Dio, Sabbath, Lizzy, Motörhead, Maiden, Priest og Accept. Sidstnævnte med en sand metal schlager-slagsang i “Balls To The Wall”. Studievært Jens "Jam" Rasmussen rocker året benhårdt igennem sammen med de tre top-kyndige studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - Hardcore punken rykker i studieværten, der ser pogo, slamdans og stagediving udfolde sig til koncerten med engelske G.B.H. i København i marts ‘83. - Efterfølgende undrer studieværten sig: hvorfor er der ingen bands, som kombinerer hardcore punkens aggressive fart med metallens tyngde og gnistrende guitarer? Svaret følger pronto med årets debut album fra Metallica (“Kill ‘Em All”) og Slayer (“Show No Mercy”). - Steffen Jungersen glæder sig over det fede metalliske rifferama på “Kill ‘Em All”, mens Michael Stützer hæfter sig ved den energi og friskhed, der præger albummet. - Masser af interessante debutanter på den nye amerikanske metal scene anno 1983: Armored Saint, Exciter, Pantera, Savatage og Anthrax. - Motley Crüe udvider fanbasen med “Shout At The Devil”; Twisted Sister mener det bogstaveligt med “You Can’t Stop Rock’n’roll”; Manowar spiller med metal musklerne på “Into Glory Ride”. - Nye album fra Saxon, Iron Maiden og Accept. Vi går i dybden med sidstnævnte, der laver en af de ultimative heavy metal slagsange, “Balls To The Wall”. - AC/DC producerer selv “Flick of the Switch” til kernefansene, mens ZZ Top laver moderne boogie rock på mega-sællerten “Eliminator”. - Motörhead får tilført feinschmecker guitarsoli fra Brian Robertson på “Another Perfect Day”, mens Robertsons gamle band Thin Lizzy afrunder i dynamisk stil med deres sidste studiealbum “Thunder and Lightning”. - Med “Pyromania” peaker Def Leppard som nr. 2 på den amerikanske hitliste, og giver et intimt show i København. Desværre er guitaristen Steve Clarke i problemer. - Dio anmoder os på det kraftigste, om at komme op af stolen og skråle med på “Stand Up And Shout”, der åbner hans forrygende debutalbum “Holy Diver”. - Ozzy kommer solidt videre efter det tragiske tab af Randy Rhoads året før. På “Bark At The Moon” var Rhoads erstattet af guitaristen Jake E. Lee, der gik rent ind hos Jungersen og Stützer. - Black Sabbath forbløffer med Ian Gillan som frontmand på “Born Again”. Albummet skiller vandene. Jungersen og Stützer forklarer, og samstemmer: Sabbath og Gillan skulle altså ikke have spillet “Smoke On the Water” den aften i Falkoner Teatret. - Dansk heavy metal rykker med Pretty Maids og Witch Cross, som står på scenen til studieværtens metal koncertdebut. Op på motorcyklen og afsted. - Vi afrunder i den dunkle og absolut metallisk mesterlige afdeling: Mercyful Fates genredefinerende debut album, “Melissa”. Michael Denner fortæller om tilblivelsen og det telepatiske samarbejde med Hank Shermann, mens Steffen Jungersen står for metalliske superlativer de luxe. God lytning, og på tungt rockende genhør i metal-året 1984 om ca. 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

1981 // POVCAST – I 1981 skyllede bølgen videre fra den engelske New Wave of British Heavy Metal, og bands som Iron Maiden, Samson, Saxon, Def Leppard og Tygers of Pan Tang.  Der var også fuld gang i de britiske frontløbere Black Sabbath, Ozzy Osbourne og Motörhead. Jens ‘Jam’ Rasmussen og hans gæster, anmelder og forfatter Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, bl.a. radiovært og guitarist i metalbandet Artillery, og musiker med meget mere, Michael Denner, fortæller. Motörhead havde endda besøg af danske Lars Ulrich i deres øvelokale. Et par måneder senere havde Ulrich selv sin første Metallica-øver med James Hetfield ovre i LA. I Danmark stillede Brats knivskarpt på metallen og blev til Mercyful Fate. Der var megen anden hård rock i 1981, så tag med os tilbage til dette mægtige metal-år sammen med vores faste, tunge hold: Jens "Jam" Rasmussen, studievært, og de tre kompetente studiegæster, journalist Steffen Jungersen og d’herrer guitarister Michael Stützer Hansen og Michael Denner. 1981 i nedslagspunkter -  The New Wave of British Heavy Metal skyller videre, og i forskellige retninger: Iron Maiden udgiver monsterværket Killers, Samson byder på den kommende Maiden-sanger Bruce Dickinson, og Saxon hylder heavy metal-kulturen på Denim and Leather. Def Leppard laver AC/DC-partyrock på High N’ Dry og Tygers of Pan Tang laver fed riff-metalrock på begge deres 1981-album. - Danske Lars Ulrich er flyttet til Californien for at forfølge sin tenniskarriere, men tager lige på en metallisk dannelsesrejse til England i sommeren 1981, hvor han blandt andet er til festival med Ozzy Osbourne og Motörhead, som han også besøger i deres øvelokale. - Opildnet af dannelsesrejsen beslutter Lars Ulrich sig for selv at danne et band. I oktober 1981 har han sin første Metallica-øvesession med guitaristen James Alan Hetfield i Los Angeles, Californien. - Jungersen og Stützer jubler over Ozzys andet soloalbum Diary of a Madman og Motörheads vaskeægte livealbum No Sleep ‘Til Hammersmith. - Venom debuterer med rå garage metal, diabolsk image og eksplicit satan-retorik. - Danske Brats skruer bissen på, laver fede heavy metal-demoer, får Michael Denner tilbage i lineuppet, og bliver til… Mercyful Fate.  - Denner og Stützer fortæller om Mercyful Fates koncertpremiere på Selsmoseskolen i Taastrup, og lidt om anden dansk hård rock anno ‘81: Devil’s Symphony, The Studs, Pretty Maids og Pulze. - Los Angeles 1981 er andet end stedet for den første Metallica-øver: Joan Jett grovhitter med I Love Rock’n’Roll og Motley Crüe albumdebuterer med hedonistisk hard rock på  Too Fast For Love. I Helsinki albumdebuterer Motley Crües åndsbrødre i Hanoi Rocks. - Tilbage i LA, aflirer Y&T en stor smule AC/DC og tænder en tidlig glød i Lars Ulrich, mens Van Halen fortsætter rockfesten på deres fjerde album. - Ritchie Blackmore og Rainbow indspiller nyt album i Sweet Silence med Flemming Rasmussen, hvilket ikke mindst noteres af ovennævnte Ulrich. - De tidligere Deep Purple-sangere, David Coverdale (i Whitesnake) og Ian Gillan (i eget band) er fortsat produktive. Sidstnævnte udgiver endda hele to album i 1981.  - Jungersen genintroduceres i studiet til tonerne af Accepts Son of A Bitch, men lever fint med det. - Vi afrunder med årets album fra Black Sabbath, Judas Priest og AC/DC, som alle tre havde noget at leve op til fra året før. God lytning, og på genhør i 1982 i snarlig fremtid. Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Metal-året 1982 blev et allerhelvedes hårdt af slagsen med Metallica og Mercyful Fates første udgivelser. Venom beredte sporet for black metal og Accept inspirerede til speed- og thrash metal. 1982 var også året, hvor Ozzy-guitaristen Randy Rhoads omkom ved en tragisk flyulykke, og hvor der udkom store og vigtige album fra blandt andre Iron Maiden, Judas Priest og The Scorpions. Studievært Jens "Jam" Rasmussen gennemgår dette helvedes interessante heavy metal-år sammen med vores tre faste studiegæster: Steffen Jungersen, Michael Stützer Hansen og Michael Denner. Nedslagspunkter: - “Mettallica” er sidste band på opsamlingspladen “Metal Massacre”. Det ekstra “t” er en stavefejl, og rettes til “Metallica” i de senere oplag. - Metallicas forbilleder i Motörhead udgiver det album, bandet arbejdede på under Lars Ulrichs besøg i deres øvelokale året forinden: “Iron Fist”. - Engelske Discharge udgiver det hidsige hardcore-album, “Hear Nothing See Nothing Say Nothing”, der inspirerer de fire unge skole-elever og bandkammerater i LA-bandet Slayer. - Mercyful Fate tager til det metal-begejstrede Holland og indspiller deres debut-EP “Mercyful Fate”. Bandmedlemmet Michael Denner tager os med på turen, og Steffen Jungersen erindrer, da EP’en ramte ham lige i smasken. - Venom udsender det diabolske og hæsblæsende album, “Black Metal”, der afføder navnet på den mørkeste, metalliske subgenre. - Accept-nummeret “Fast as a Shark” sætter nye standarder for speedet metal, og tænder ild i brødrene Stützer i bandet Devils Symphony. - Tank-sangen “Heavy Artillery” giver ideen til et nyt bandnavn hos brødrene Stützer i Tåstrup. - Sangeren Paul Christensen fra Vejle og guitaristen Kenneth Hansen fra Horsens er begge til Thin Lizzy-koncert i Århus i januar, og finder sammen i bandet Pretty Maids senere på året. - De gamle Deep Purple-medlemmer er fortsat aktive rundt omkring - i Gary Moores band, Whitesnake, Rainbow og Gillan. - De gamle venner i Uriah Heep er ude med en ny sanger, og hyrer den fyrede Ozzy-rytmegruppe, Lee Kerslake og Bob Daisley. - Den helt store tragedie finder sted om morgenen den 19. marts 1982 i Florida, da guitarist Randy Rhoads omkommer i et flystyrt undervejs på turneen med Ozzy. - Ozzy udgiver et dobbelt livealbum, udelukkende med Black Sabbath-sange, “Speak of the Devil”, den 22. november 1982. Black Sabbaths livealbum med den nu afgående Dio, “Live Evil”, følger en måneds tid efter. - Led Zeppelin udsender det niende og sidste studiealbum “Coda”, to år efter bandets opløsning. - Amerikansk hard rock og gang i den: KISS hylder den højtlydende rock’n’roll i “I Love it Loud”; Twisted Sister debuterer med dedikeret rock’n’roll-attitude; Aerosmith rocker videre uden bandets vanlige guitarduo; og Van Halens leger løs på deres femte album, “Diver Down”. - Metalkrigerne i Manowar debuterer med deres power metalliske slagsange på “Battle Hymns”. - Lars Ulrich og James Hetfield har rekrutteret et par nye medlemmer til Metallica, Cliff Burton og Dave Mustaine, og skaber stor opmærksomhed med demoen “No Life ‘Til Leather”. - Iron Maiden udgiver deres første album med Bruce Dickinson, ”The Number of the Beast”, der går rent ind hos metalfolket. Men var det så bedre end forgængeren “Killers”? Jungersen og Stützer går i dybden og måler de to album på decimaler. - Judas Priest er tilbage i topform på "Screaming for Vengeance". Jungersen og Stützer er igen i zen. - Vi afrunder det tungt rockende 1982 med The Scorpions’ fremragende album “Blackout”, der også hyldes af Jungersen og Stützer, som ikke mindst stiller skarpt på guitarerne, inden røgen lægger sig. God lytning, og på glædeligt genhør i det næste metal-år 1983 om ca. 14 dage! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

I fjortende episode i podcastserien om heavy metals fødsel er vi nået til det første i det store gennembrudsårti for heavy metal. Hvor "heavy metal" blev et kendt musik-begreb, og hvor metal-musikken blev hårdere og tungere, men også pænere og mere poppet. Jens ‘Jam’ Rasmussen og hans gæster, anmelder og forfatter Steffen Jungersen, og Michael Stützer Hansen, bl.a. radiovært og guitarist i metalbandet Artillery fortæller. I første afsnit af podcastserien "Det tunge stedbarn: Heavy metal genren i 80'erne" brager det løs med etablerede navne i nye former (Black Sabbath med Dio, Ozzy solo, AC/DC med Brian Johnson), de helt nye headbanger-bands (Iron Maiden, Saxon, danske Brats), og Judas Priest, der indrammede den tunge tidsånd med "British Steel". Studievært er Jens "Jam" Rasmussen, og som studiegæster har vi fortsat den sublime ekspert-duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen, der også var med i vores forløber "Det tunge stedbarn: Heavy metal-genrens fødsel". Desuden kan vi byde hjerteligt velkommen til vores nye gæsteekspert, guitarist og komponist Michael Denner (Brats, Mercyful Fate, King Diamond m.fl.). 1980 i nedslagspunkter: - Black Sabbath kommer fornemt videre uden Ozzy Osbourne, og Ozzy kommer overbevisende videre uden Black Sabbath. - Vi går i dybden med deres overrumplende 1980-værker, Black Sabbath med Dio: "Heaven and Hell" og Ozzy Osbourne: "Blizzard of Ozz". - Årets tragiske dødsfald: AC/DC-sanger Bon Scott (1946-1980) og Led Zeppelin-trommeslager John Bonham (1948-1980). - AC/DC hyrer den nye sanger i Brian Johnson ind, og laver tidernes hard rock-mastodont. "Back in Black", mens Led Zeppelin går i opløsning. - Vi kommer også omkring årets bevægelser fra blandt andre Whitesnake, KISS, Def Leppard, Thin Lizzy, The Scorpions, Van Halen, Motörhead... og de seje kvinder på heavy banen: Joan Jett, Heart og Girlschool. - 21-årige Steffen Jungersen er på pilgrimsfærd i det heavy metal-bølgende London, hvor han bl.a. oplever Iron Maiden, Saxon og Judas Priest på få dage. - Jungersen og Stützer kommenteret årets udspil fra de tre ovennævnte bands: "Iron Maiden", "Wheels of Steel", "Strong Arm of the Law" og årets store heavy metal-statement "British Steel". - Guitarist Michael Denner fortæller om Brats' bevægelse fra punk til heavy metal på debut albummet "1980", og om mødet med sangeren Kim Bendix Petersen alias King Diamond fra bandet Black Rose. - Den 16-årige Lars Ulrich flytter til Californien, hvor han begynder at spille trommer til idolerne Diamond Head, hvis 1980-album "Lightning to the Nations" bliver hans store inspirationskilde og pejlemærke. God lytning, og på genhør i 1981! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

I podcastserien 'Det ender grønt' giver fire danskere deres bud på det gode liv i et klimarobust, omstillet samfund 25 år ude i fremtiden. De er med i bogen med samme titel, 'Det ender grønt', hvor i alt 14 personligheder deler deres positive visioner for klimafremtiden. POV bringer podcastserien i samarbejde med den grønne tænketank Concito. I første episode møder vi arkitekt og grundlægger af tegnestuen Cobe, Dan Stubbergaard. Hvordan ser det gode liv ud, når vi spoler frem til 2050? Hvad drømmer vi om? Samtalen om klima og den grønne omstilling handler ofte om alt det, vi skal ændre og undvære i fremtiden. Men det, vi står til at vinde, bør fylde meget mere, for det kan give os håb og lyst til at handle.  Derfor er der behov for nye samtaler, mener Concito. Samtaler om det gode liv, vi kan skabe, når omstillingen lykkes. Og her har vi brug for store, inspirerende visioner, der kan tænde håbet og sætte retningen, mener producenterne af podcastserien. "Fælles for deltagerne i podcastserien er, at de sætter håb før frygt og bevidst ser lyst på mulighederne i klimafremtiden. Deres fortællinger er præget af meningsfulde fællesskaber, nærhed til naturen, mere tid og frihed, mindre materielt forbrug og større fokus på kvalitet og nære relationer. Om 25 år har klodens varmere klima ændret vores omgivelser og levevilkår – men de tror på, at vi har lært noget nyt, at vi har tilpasset os og lever gode liv," siger kommunikationschef Ghita Borring. Dagens gæst hos podcast-vært Lene Outzen Foghsgaard i 'Det ender grønt', Dan Stubbegaard, er kendt for at skabe visionær arkitektur, forankret i stedets historie, og klimakrisens konsekvenser har i de senere år fået ham til at gentænke arkitekturens rolle i klodens udvikling. Hans fokus er skiftet fra funklende nye byggerier til at transformere og renovere bygninger med genbrugte og bæredygtige materialer. Dette engagement har bragt ham til Harvard University, hvor Dan Stubbergaard som den første danske arkitekt har fået et professorat med ansvar for bydesign og arkitektur. I denne episode deler han sin vision for en fremtid, hvor vi bor mindre, deler mere og bygger fremtidens byer med brug af det, der allerede er der.

Med både vemod og glæde præsenterer vi her vores sidste afsnit i serien om den tunge rock i 1970'erne, "Det Tunge Stedbarn - heavy metal genrens fødsel". Vemod, fordi det er sidste afsnit om det fundamentale årti i den tunge rocks historie. Glæde, fordi 1979 byder på en række fabelagtige nedslagspunkter. Som i de foregående afsnit gennemgås heavy-året 1979 af studievært Jens "Jam" Rasmussen og den metal-kyndige gæsteduo Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslagspunkter: - Fansene i Londons metalundergrund efterspørger forgæves en Iron Maiden-plade, så bandet udgiver deres demo som "The Soundhouse Tapes". - I maj '79 åbenbares The New Wave of British Heavy Metal over hele Storbritanien med bands som netop Iron Maiden, Samson med den lovende sanger BruceBruce, Trespass, Mythra og Son of a Bitch. Sidstnævnte albumdebuterer i 1979 under navnet ... Saxon. - Heavy metal-forløberne fra Birmingham, Judas Priest, udgiver et af årtiets bedste album, "Unleashed in the East", mener begge vores studiegæster. - Lemmy Kilmister realiserer for alvor Motörhead på albumparret "Overkill" og "Bomber". Bandet associeres med både den nye metalbølge og punk, men er mest rock'n'roll. Det band har ikke mindst Steffen en mening om. - Det nye heavy metal-udtryk dyrkes også i Tyskland af de albumdebuterende Accept og fremdeles af The Scorpions, som atter har Michael Schenker tilbage i folden. Han kan dog også høres i sin sidste tid med UFO på det dobbelte livealbum “Strangers In The Night”. - Hank Shermanns band Brats pladedebuterer på den legendariske punkopsamling "Pære Punk". Kort efter inviteres Michael Denner med i bandets nye line-up, som drejer sig fra ren punk mod heavy metal. Judas Priest-inspirationen begynder at sætte sig igennem. - Shermann og Denner har endnu til gode at møde Kim Bendix Petersen, der stadig laver Deep Purple-orienteret heavy rock i Black Rose ude på Københavns Vestegn. - Livet efter Deep Purple: Ritchie Blackmore udgiver den første - og mere polerede - Rainbow-plade efter Dio's exit, mens David Coverdale har Jon Lord med på Whitesnake-albummet "Lovehunter". - Led Zeppelins første udgivelse i tre år, “In Through The Outdoor”, bliver også bandets sidste studie album. - Over til Amerika, hvor KISS inspireres af samtidens disco på deres spidsfindige hit, "I Was Made For Lovin' You". - Aerosmith hærges af skriveblokering og interne stridgheder, men får alligevel færdiggjort "Nights In the Ruts", mens Van Halen rocker hårdt og festligt videre på deres andet album. - Thin Lizzy byder Gary Moore velkommen som ny guitarist, og laver deres velsagtens bedste og mest kreative album "Black Rose: A Rock Legend". - Vi afrunder året og årtiet på hovedvejen mod helvede og det nye 80'er årti. AC/DC begår deres gedigne gennembrudsværk "Highway To Hell", der bliver det sidste med Bon Scott som sanger. Som sådan er 1979 en slags kulmination, men også en overgang. Til metalrockens store gennembrudsårti i 1980'erne, både kulturelt, kunstnerisk og kommercielt. Vi planlægger at starte den nye serie om 1980'erne op til sensommeren/i det tidlige efterår. Hold øje. Indtil da: Hav en fornøjelig lytning af dette 1979-afsnit, god sommer, og på gensyn i 1980! Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

Året er 1978 og vores tunge rockverden åbenbares af den himmelstormende debut fra amerikanske Van Halen med vidunderguitaristen Eddie i spidsen. 1978 byder også på det sidste Black Sabbath album med Ozzy ved mikrofonen i 35 år, mens bands som AC/DC og Judas Priest stormer frem med to x to topsolide albumudgivelser. Ronnie James Dio laver sin sidste plade med Rainbow, og Brian Robertson tager afsked med Thin Lizzy. Inden da laver han lige “verdens bedste guitarsolo”. På årets sidste dag indspiller Iron Maiden deres første demo. Det tunge rock år 1978 bliver behørigt vendt af studievært Jens “Jam” Rasmussen og vores faste og fabelagtige gæsteduo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen. Nedslagspunkter: - Van Halen debuterer med et af 70’ernes absolutte hovedværker, hvor guitar virtuosen Eddie Van Halen danner skole for tusindvis af metal guitarister. - Den sidste heavy rock-energi klemmes ud Black Sabbath med Ozzy i front på “Never Say Die!” - AC/DC leverer rusten, beskidt bluesrock på “Powerage” og rødglødende rock’n’roll på “If You Want Blood”. - Judas Priest skærper deres definerende metal-lyd endnu et hak, og designer deres tidlige heavy metal-outfit med læder og nitter. Michael Stützer Hansen inspireres af både look og guitarlyd. - Den unge guitarist Hank de Wank (f. René Krølmark) udfolder sig i det københavnske punkband Brats og inspireres af både KISS/Ace Frehley, The Ramones… og Judas Priest. - Mens Hank er ved at omdirigere Brats i heavy metal-retningen, udgiver københavnske Zig Zag Band et hårdt rocket album med titlen “To Streger Over Den Fede”. - Den europæiske metal-scene anno ‘78 præges af blandt andre schweiziske Krokus, tyske Scorpions og walisiske Budgie. - I Amerika udgiver Aerosmith “Live Bootleg”, som bl.a. indeholder den funky rocker “Walk This Way”, der kommer til at inspirere New Yorks hiphop-scene i det efterfølgende årti. - Ronnie James Dio laver sit sidste album med Ritchie Blackmore’s Rainbow, mens David Coverdale sammentrækker ordene “White” og “Snake”. - Thin Lizzy udgiver det dobbelte livealbum “Live & Dangerous”. Brian Robertson forlader bandet kort efter udgivelsen, hvorpå han laver “verdens fedeste guitarsolo”. Steffen Jungersen føler og forklarer. - Iron Maiden indspiller deres første demo på årets sidste par dage, og gør sig klar til at erobre Londons metal undergrund i det nye år. Vi byder på en lille times tråd-snak fra 1978, og ønsker god lytning! Og dernæst på genhør til seriens sidste afsnit, fra 1979, om ca. 14 dage Idé, tilrettelæggelse og research: Jens "Jam" Rasmussen Produktion: Jan Eriksen

OMSORGSDIGTE // POVTALK ­– Cæcilie Højberg Poulsen har skrevet digtsamlingen Flair, som er små tekster om omsorg som lønarbejde. I denne POVtalk taler Christine Lind Ditlevsen med forfatteren om de mange mulighedens af et omsorgens sprog. Digtene i Flair fortæller om relationen mellem hjælperen Sandra og de mennesker, som hun arbejder med, og om hvordan den relation bliver nødt til at være specifik, hvis hun skal kunne udføre sit arbejde. Hun kan derfor ikke blive i en generel forståelse af ”den handicappede” eller ”den syge”. Tværtimod må hun for hvert nyt menneske, hun arbejder med, lære dets komplekse og ofte skiftende individuelle fysiske og psykiske behov at kende. For gør hun ikke det, er hun simpelthen ikke i stand til at hjælpe dem på den måde, de har brug for. Vi møder Cæcilie Højberg Poulsen en solrig forårsdag i POV-studiet. Mange spørgsmål har meldt sig gennem læsningen af hendes digtsamling, for Flair er både arbejdspladsdigte og kropsdigte. Tekster om at arbejde med at pleje og hjælpe mennesker. Samtalen indledes med et spørgsmål til forfatteren om, hvorfor hun skriver om netop det emne. Og hvorfor netop digte som mediet for noget så prosaisk som plejearbejde? Digtsamlingen har et uroligt sprog, fordi digtene handler om liv, der leves af andre mennesker Cæcilie læser flere af sine digte op og samtalen går over i det, at plejearbejdet meget ofte er en kombination af det meget intime (det nære, kropslige) og det instrumentelle (kompetencen, hjælpemidlet) – som der også er flere digte om i Flair. Christine og Cæcilie taler om det særlige ubehag, det kan give, at arbejdet er fuld af modsætninger som for eksempel intimitet/overflade, krop/maskine, venskab/professionalitet, intimitet/håndtering, tillid/kompetence. Og det er ofte et vurderingsspørgsmål i den enkelte konkrete arbejdssituation, hvilket begreb, der giver værdi til den, der har behov for pleje. Det modsætningsfyldte fordrer et særligt sprog, en særlig varsomhed, som også har været afgørende for, hvordan Cæcilie har skrevet digtsamlingen. "Digtsamlingen har et uroligt sprog, fordi digtene handler om liv, der leves af andre mennesker," siger Cæcilie Højberg Poulsen. Hvorfor hedder digtsamlingen Flair? Cæcilie kommer ind på digtsamlingen titel, ordet Flair, som hun synes både er en spændende og uhyggeligt ord, fordi det både kan dække over ”kompetence” men også en nærmest medfødt evne, hvilket implicit stiller store krav til medarbejderen. I samlingens sidste digt er der en medarbejder, der ”har flair for at spørge helt ublu ind til det smertefulde.” Der ligger igen et modsætningspar her (hensyn/ærlighed) - og det er igen ikke helt givet, hvad der er godt og dårligt ved henholdsvis den ene tilgang til mennesket og den anden. Der ligger i det hele taget en del etiske spørgsmål i digtene, pakket ind i dagligdags arbejdshændelser. Fx at kroppe og maskiner ikke nødvendigvis kan arbejde godt sammen, og at man ikke nødvendigvis er åben om sit handicap, selv om ens handicap er åbenlyst. Som ufaglært hjælper får man ikke en indføring i den slags dilemmaer, det er som om, man i branchen tror, at det er nok at blive lært op i det praktiske arbejde – i hvert fald, når man er vikar og ikke-uddannet. Tror man måske, at alt det etiske kommer hen ad vejen af sig selv? Og gør det det? Bliver man bedre til alle modsætningsparrene jo mere erfaring man har? Eller føles det stadig som om man bliver klemt mellem intimiteten og håndteringen og de andre modsætningspar? Cæcilie Højberg Poulsen er født i 1990. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og debuterede som forfatter i 2021 med digtsamlingen om nogen. Flair er udgivet 26. januar 2023 på forlaget OVBIDAT.

flair by POV International

POVTALK // HALIME OGUZ - Tidligere folketingsmedlem for SF, Halime Oguz, er en værdikriger i ordets egentlige betydning. Den odenseanske 52-årige kvinde, mor, mormor og cand.mag. i mellemøststudier har baggrund i en tyrkisk/kurdisk familie i Vollsmose og har fra barndommen kæmpet mod social kontrol og for retten til at leve som et fri menneske og kvinde. Og det har kostet dyrt! I en POV-talk med journalist og taxichauffør Jesper Grunwald udbygger hun fortællingen om sit livs dilemmaer mellem kulturkritik af indvandrermiljøernes sociale undertrykkelse og socialismens fokus på økonomi. Det kan ikke være en tilfældighed, at det vragede SF-folketingsmedlem, Halime Oguz, fik den såkaldte Ebba Strange-pris på partiets nylige kongres. Der er er en lige linje mellem den oprindelige kommunist Ebba Strange, der forlod drømmen om proletariatets diktatur og var med til at starte SF i 1959 i arbejdet for demokratisk socialisme. Om man kan lide Halime Oguz politiske linje eller ej – hun er og har været en frihedskæmper gennem hele livet. Ikke skolet ved den humanistiske middelstands hyggelige kaffeborde – men vokset om som datter af en kurdisk metalarbejder og hans kone i Odense-forstaden Vollsmose, der med årene fik den ubehagelige etikette: GHETTO (Nu mere forsigtigt, officielt kaldet "parallelsamfund"). Vollsmose er bl.a. berygtet for udpræget social kontrol og ekstreme islamistiske grupperinger. Halime Oguz blev presset ind i et arrangeret, kærlighedsløst ægteskab af ikke mindst sin mor allerede, da datteren var 18. Hun fik to børn, og mistede ved en trafikulykke, det ene, sin søn. Og herefter kunne Halime Oguz så ellers se frem til en tilværelse, hvor manden er den udadvendte kontrollant og kvinden som den tjenende og sekundære i baggrunden. Det lå aldrig i Halimes natur at finde sig i den sociale kontrol og undertrykkelse af kvinder. Hendes frihedstrang måtte forløses og kampene tages. Hun gennemførte med solid modstand fra sin daværende mand en videre skolegang og en akademisk uddannelse som cand.mag. Og efter sønnens død kom hun af sit undertrykkende ægteskab. Man kan læse historien i Halime Oguz bog og biografi Enepige, der udkom sidste år. Og den dansk kurdiske kvindesags- og frihedskæmper gik ind i politik for Socialistisk Folkeparti i 2019. Men allerede inden var hun en kontroversiel figur i politik, da hun uden omsvøb gik i kamp mod negativ social kontrol i indvandrermiljøerne. 2013 fik hun ros af selveste Pia Kjærsgaard i medierne - og det blev noteret på venstrefløjen. Også i SF’s venstrefløj, selv om Oguz altid har haft de prominente SF’eres støtte – fra folk som Villy Søvndal, hendes odenseanske byfælle Karsten Hønge – og ikke mindst den nuværende partiformand Pia Olsen Dyhr. En stærk profil på partiets klassiske venstrefløj, tidligere folketingsmedlem og europaparlamentsmedlem Pernille Frahm, tog straks til orde i venstrefløjstidsskiftet Solidaritet med kritikken og overskriften: ”…Kriminalitet og kvindeundertrykkelse er et spørgsmål om politik, ikke kultur…” Oven i denne kritik fra ”vennerne” kan man jævnligt i diverse debatter og tråde på de sociale medier opleve højrefløjens begejstring og skadefryd over Halime Oguz ’s kampe i egne, røde rækker. Efter devisen: Endelig en venstreorienteret, der indrømmer, at det ikke går med alle de fremmede og deres religion Halime Oguz står uden arbejde i dag efter at hun ikke blev genvalgt ved folketingsvalget sidste år. Men udover at være mormor og være noget for den syge mor, der i sin tid irettesatte sin datter, da Halime kom i tvivl om det arrangerede ægteskab – med ordene: ”I skal giftes – du har jo allerede holdt ham i hånden” - forsætter hun kampen for frisættelsen af kvinder og mænd i de konservative og reaktionære indvandrermiljøer. Og hun er klar til at fortsætte kampen i politik. Mød hende og lyt til hende og hendes dilemmaer mellem kultur og politik i ”POV-talken” med Jesper Grunwald.