
Mulighed for at ruske op i danskerne
Der er regionsrådsvalg tirsdag 18. november. Det giver mulighed for at hænge valgplakater op i lygtepælene i en måned fra lørdag 25. oktober til tirsdag 25. november.
Inden jeg går ind i baggrunden for initiativet og detaljerne om hvordan vi får 1.000 plakater hængt op i lygtepælene i et område som dækker halvdelen af Danmarks befolkning, så vi jeg lige gå til bidet og give oplysninger om hvordan du kan hjælpe os med at få budskaberne op i lygtepælene:
MobilePay: 53 89 13 07
Bankoverførsel:
Reg. nr. 7780
Konto nr. 0002022440
De fleste normale mennesker ved godt, at det stort intet betyder om den ene eller den anden politiker kommer ind i det nye regionsråd for Østdanmark. Regionerne Hovestaden og Sjælland bliver lagt sammen til en kæmpe region, hvor ca. halvdelen af Danmarks befolkning vil have bopæl. Den anden halvdel af befolkningen bliver ved med at være fordelt på tre relativt meget mindre regioner. Det er en sammenlægning som man skal være toppolitiker eller embedsmand for at forstå meningen med, for det giver simpelthen ingen mening at lave en superregion og samtidigt have tre meget mindre regioner på Fyn og i Jylland.
Markus og jeg selv deltog i et informationsmøde om valget og sammenlægningen af de to regioner i Sorø tilbage i september måned. Det var vores indtryk at selv de to regionsdirektører for de to eksisterende regioner, som fremlagde hver deres præsentation, ikke selv havde den store tiltro til at sammenlægningen blev løsningen på nogen som helst eksisterende problemer, men tvært imod skabte en masse nye. Men det er selvfølgelig bare vores subjektive vurdering efter at have været tilstede ved deres præsentationer.
Når nu regionsvalget tilsyneladende ikke giver den store mening for særligt mange andre en regeringspolitikere og deres embedsmænd, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at hænge valgplakater op i lygtepælene i hele den månedslange periode? Og hvorfor så ikke fylde plakaterne ud med budskaber der kan ruske lidt op i danskerne?
Men for at få lov til at hænge valgplakater op skal man være en del af en såkaldt ‘partiliste’ som er opstillingsberettiget. Og det kræver at man indsamler 500 såkaldte stillerunderskrifter på gaden, hvor man tilmed skal have folk til at skrive deres CPR nr. ved siden af deres underskrift. Ikke nogen lille opgave. Men dog ikke umulig hvis er god til at lave opsøgende arbejde på gaden!
Opstillingsberettiget i Region Østdanmark
Sammen med Henrik og Markus lykkedes det i løbet af 3-4 uger at samle over 500 underskrifter. Det var især når vi stod inde på Den Røde Plads på Nørrebro at vi fik mange underskrifter, p.g.a. vores skilte omkring at stoppe folkemordet i Palæstina.
Sideløbende er vi yderligere blevet opstillingsberettiget i tre kommuner, hvor det kun kræver 25-30 underskrifter at stille op. I Gentofte stiller Henrik Vendelbo Petersen op. I Gribskov stiller jeg selv op . Og i Struer i Jylland stiller Adrian Silviu op.
Henrik og Adrian og undertegnede deltog også i valghandlingen ved sidste regions- og kommunalvalg i 2021. Dengang lykkes Frihedslisten med at opstille i alt 42 kandidater over hele Danmark. Men Frihedslisten blev lukket ned i december 2023, så enten skulle Frihedslisten genopstå, eller også skulle der denne gang ske noget andet.
For omkring et år siden vidste jeg godt at skæbnen ville få mig til at stille op til valget i år igen. Fra Frihedslistens tid vidste jeg nemlig godt at regions- og kommunalvalgene altid vil være langt den bedste mulighed for dissidenter for at trænge igennem til den øvrige befolkning med budskaber som forhåbentligt kan få dem til at tænke sig lidt om.
Men jeg vidste også godt, at jeg ikke havde energien til at stifte et nyt parti og gøre det hele om en gang til. Og jeg vidste at der generelt var brug for at fokusere mere på det positive fremfor den noget konfronterende energi som Frihedslisten var opstået ud af (det var især corona-restriktioner og mink-skandalen der anstiftede utilfredsheden blevet Frihedslistens støtter). Det var faktisk min kæreste der i 2024 påpegede at det ville være en gevinst for en eventuel ny kampagne, hvis folk bedre kunne spejle sig i noget positivt.
Derfor spurgte jeg mig selv spørgsmålet om hvad det egentligt var jeg kæmpede for?Og nu var ordet ‘frihed’ jo ligesom allerede opbrugt af Frihedslisten. Og det er også i mellemtiden blevet meget mere synligt for mig at den oplevede frihed er bestemt af nogle parametre som bliver sat af nogle magthavere, som ingen problemer har med fx. at fratage mig min fysiske frihed, hvis dette blev et behov for dem. Så hvad var det så jeg kæmpede for?
Jeg vil også lige nævne at hvis der kan foregå et folkemord i Palæstina uden at nogen, heriblandt FN, EU, internationale domstole, m.m.f., kan gøre noget som helst for at forhindre det fortsatte folkemord, så kan turen til danskerne jo sagtens komme en dag. Jeg vil mene at i en globaliseret verden som vi lever i, så kan en krig det ene sted hurtigt forplante sig til et andet sted og et folkemord ligeså. Og det kan ske uanset om det er Netanyahu, Putin, Trump, Von der Leyen, Rutte, Frederiksen eller en hvilken som helst anden marionet for globalisterne der orkestrerer det.
Hvad kæmper jeg selv for?
Jeg er 57 år, har oplevet rigtigt meget i livet, og har nu ikke den samme energi som jeg havde for bare 5 år siden. Og jeg har forliget mig med tanken om at min fysiske frihed og min fysiske krop i det store og hele er i hænderne på andre kræfter end mine egne. Men min spirituelle og tankemæssige frihed, den har jeg stadig, og den ser jeg som en mulighed for at være nøglen til at finde den fysiske frihed igen. Så langt så godt for mig selv om mine indre rationaler.
Men jeg har sat 3 dejlige pigebørn i verden, hvoraf en er voksen i dag. Og måske har jeg ikke gjort nok for dem? Har jeg været et forbillede for dem i.f.t. at vise vejen til at leve et spirituelt frigjort liv? I hvert fald ikke nok til at jeg kan sige at nu har jeg gjort mit og at resten er op til …
Mine tre døtre risikerer, på trods af deres feminine køn og på grund af nye love om ligestilling og værnepligt, at skulle kæmpe som kvindelige soldater i en meningsløs krig med Rusland og andre såkaldte modstandere, fordi jeg selv og min generation ikke tog kampen op (imod overmagten) og stoppede det galopperende vanvid der har besat verden af i dag.
Det er jo for dem (døtrene) jeg kæmper og altid har kæmpet for. Så hvad med at fortælle denne mere positive side af historien og stifte Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden?
Baggrunden for at stifte Alliancen-BUF
Siden januar i år har jeg kontaktet omkring et par håndfulde mennesker for at høre dem om de ville være med til endnu en gang, at bruge valghandlingerne til at bringe budskaberne om kærlighed, sandhed og frihed ud til befolkningen. Det var kun få af dem jeg har spurgt som sagde ja. Og disse få skønne og modige mennesker er Henrik Vendelbo Petersen, Adrian Silviu og Markus Hvass. Og det er altså kun os fire som stiller op for Alliancen-BUF til valghandlingerne i november. Det var hvad det kunne blive til i denne omgang, men det er måske heller ikke så ringe endda, for det gør det lidt lettere at holde fokus. Og selv er jeg ikke i en så overbebyrdet tilstand som jeg ofte var som initiativtager og formand for Frihedslisten, hvilket jeg nyder:)
Men hvad er så i fokus?
Fokus på folkemordet i Palæstina
Der er ingen tvivl om at vi vil få mange hug for at stille op til et regionsrådsvalg (samt kommunalvalg) og hænge plakater op med opråbet: STOP FOLKEMORDET I PALÆSTINA! - Så hvorfor gør vi det så?
Folkemordet i Palæstina er indbegrebet af hvad der er galt med verden af i dag. Og uanset hvor meget værdi, der kunne være i et fair-n-square reelt regionsrådsvalg uden Alliancen-BUF og vores plakater om folkemord, så ville denne værdi forsvinde som dug for solen, når man stiller den op i mod det som sideløbende sker et andet sted i verden:
Israel er i gang med at begå et folkemord i Palæstina (ifølge en rapport fra Amnesty International og mange andre kilder).
Ca. 75 % af alle bygningsstrukturer i hele Gaza er jævnet med jorden eller gjort ubeboelige.
En estimeret kvart million mennesker er døde i Palæstina under folkemordet, herunder anslået minimum 80-90% civile.
Den danske regering, forsvarsministeriet og forsvarsindustrien samarbejder med staten Israel mens denne stat er den udførende part i folkemordet.
I folketinget er det kun Alternativet og Enhedslisten der er decideret kritiske overfor Israel m.h.t. det igangværende folkemord.
Hos Alliancen-BUF er vi af den overbevisning, at så længe Danmark hjælper Israel med at fortsætte folkemordet på palæstinenserne, så længe giver det overhovedet ikke mening at afholde et regionsrådsvalg uden at gøre opmærksom på folkemordet.
Det er på den baggrund at vi fik indsamlet 500 underskrifter og nu går i gang med at indsamle i alt 35.000 kroner til vores kampagner i Region Østdanmark og kommunerne Gentofte, Gribskov og Struer. Målet er at hænge 1.000 plakater op. (Se mere om plakaterne på Alliancen-BUFs hjemmeside HER)
Vi har brug for penge til at trykke 1.000 valgplakater
Vi skal bruge 35.000 kr. og har allerede samlet over 10.000 kr. ind. Du kan hjælpe med at vi når i mål, ved at donere et beløb via MobilePay eller lave en kontooverførsel.
MobilePay: 53 89 13 07
Bankoverførsel:
Reg. nr. 7780
Konto nr. 0002022440
Det kan være at du ikke kan undvære penge i disse hårde tider, men så kan du alligevel godt hjælpe med at plakaterne kommer op. Vi har nemlig brug for mange hænder til at hænge plakaterne op for de skal jo op over hele Sjælland.
Hjælp os med at hænge plakaterne op lørdag 25 oktober
Fra kl. 12:00 lørdag d. 25. oktober er det tilladt at hænge plakaterne op. Hvis du kan hjælpe den dag, så skriv til [email protected] og skriv hvilket af de mange teams du vil tilmelde dig:
* Odsherred: Mødested Nykøbing
* Vestsjælland: Mødested Slagelse (med støtter fra Fyn!)
* Nordsjælland: Mødested Hillerød
* Midtsjælland: Mødested Roskilde
* København: Mødested Gentofte
* Sydsjælland: Mødested Vordingborg
* Lolland/Falster: Mødested Nykøbing Falster
* Bornholm: Mødested Rønde
Du skal kunne møde op et centralt sted (typisk stationen) i en af ovenstående byer kl. 11:00 lørdag d. 25. oktober og være klar til at hjælpe.
Hvert team skal minimum have følgende til rådighed:
* 3 frivillige
* En bil
* En sammenklappelig stige
* To bidetænger
Vi skal nok sørge for at få plakaterne ud til lokalområderne sammen med masser af strips til at hænge dem op med.
Samler vi ovenstående i hver af de nævnte byer, kan hver af de 8 teams sætte mellem 100 og 200 plakater op i løbet af 3-4 timer. Selv hvis vi ikke kan samle et team i nogle af byerne, så vil vi stadig have kapacitet nok til at få de omkring 1.000 plakater op i regionen.
Send en email til [email protected] for at tilmelde dig, eller for at høre nærmere om hvordan du kan hjælpe os. Husk at skrive hvilket team du gerne vil deltage i og gerne også et mobilnummer.
Alle der deltager med at hænge valgplakater op, kan mod en betaling på 150 kr. bestille en Alliancen-BUF T-shirt (turkis) eller kasket (lysegrå), eller for 450 kr. en hoodie (turkis), alle med Alliancen-BUFs logo påtrykt.
I et tidligere nyhedsbrev gik jeg lidt mere i dybden med et af de andre budskaber på valgplakaterne, nemlig “Hvorfor lyver Mette?” Du kan læse nyhedsbrevet på linket herunder:
This is a public episode. If you'd like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit flemmingblicher.substack.com/subscribe
Flere episoder fra "De 3 Fiktioner"
Gå ikke glip af nogen episoder af “De 3 Fiktioner” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.