Ledelsesalmanakken podcast

At lede en fusion: Mellem drift, identitet og retning

0:00
40:11
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem
Fusioner fylder mere og mere i uddannelseslandskabet. Nogle steder drevet af reformer og økonomiske vilkår. Andre steder af ambitionen om at skabe stærkere faglige miljøer og mere bæredygtige uddannelsestilbud.

Men uanset udgangspunkt er én ting tydelig: Fusioner er ikke bare tekniske øvelser.

I denne episode af Ledelsesalmanakken taler vært og partner, Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize, med Steen Enemark Kildesgaard, rektor for Erhvervsakademi København, Steen Frederiksen, direktør for UddannelsesCenter Sydøstdanmark, og Niels Henriksen, chef- og bestyrelsesrådgiver, om hvad det kræver at skabe mere end en administrativ sammenlægning.

Samtalen kredser om:
  • Hvorfor fusioner opstår – fra demografi til samfundsforandringer
  • Hvordan fusioner åbner et strategisk mulighedsrum
  • Hvorfor kultur, identitet og relationer er afgørende
  • Hvad der overrasker og udfordrer i praksis
  • Og hvordan ledelse balancerer drift og transformation


Et centralt tema er, at fusioner i sidste ende handler om mennesker: “Det handler om at skabe et nyt fælles ‘vi’, som faktisk giver mening for dem, der skal leve i det”

Episoden giver et nuanceret og praksisnært indblik i en af de mest komplekse ledelsesopgaver i dagens uddannelseslandskab.

Månedens gæster: Steen Enemark Kildesgaard, rektor for Erhvervsakademi København og formand for rektorkollegiet, Steen Frederiksen, direktør for UddannelsesCenter Sydøstdanmark, og Niels Henriksen, selvstændig chef- og bestyrelsesrådgiver samt fast tilknyttet i Mobilize
Vært: Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize
Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Flere episoder fra "Ledelsesalmanakken"