Irans historie 3: Perserne mod romerne

Efter en lang periode under invaderende rytterfolks åg fik en halvobskur religiøs orden fra en afsidesliggende egn pludselig store ambitioner. Slægten er kendt som safaviderne og gradvis tog de magten i Iran i 1500-tallet. Under deres herredømme gik Perserriget ind i en storhedstid - i hvert fald i en periode.Men det måske vigtigste ved safavidernes herredømme var deres tro. De gjorde nemlig shia-islam til statsreligion, og dermed blev Iran ledt ind på en anden religiøs vej end de øvrige muslimske lande som stadig kendetegner landet i dag.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet. 

Efter den arabiske invasion i 600-tallet begyndte islamisering af Persien, men efterhånden begyndte perserne at bruge sproget som en form for modstand mod den arabiske dominans. Faktisk gik persisk litteratur fra 1000-tallet og frem ind i lidt af en guldalder, som er blevet kendt som den persiske renæssance med store digternavne såsom Ferdowsi, Hafez og Rumi.Denne 'åndelige oprustning' blev også nyttig, da Persien under dramatiske omstændigheder blev invaderet af stærke rytterfolk som først seldsjukkerne og siden Djenghis Khans mongoler i 1200-tallet.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Sassaniderne sad på magten i Iran i flere hundrede år og gjorde den i dag nærmest glemte religion zarathustrisme til statsreligion. Men mens sassaniderne havde travlt med at bekæmpe byzantinerne, opstod islam pludselig på Den Arabiske Halvø, og snart rettede muslimerne blikket mod Persien.Snart var sassaniderne fortid, og Iran blev en del af den muslimske verden. Men det betød bestemt ikke, at Irans kulturelle indflydelse forsvandt.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Alexander den Store underlagde sig Perserriget, men han levede ikke længe, så en af hans generaler, Seleukos Nikator, tog magten i den Persien. Hans slægt, seleukiderne, holdt på magten i omkring 250 år, mens de introducerede en græsk-persisk blandingskultur - den såkaldte hellenisme, alt i mens de kæmpede med romerne og stammer fra Centralasien. Efter seleukidernes fald tog en af disse stammer, partherne, over. I dem fandt Rom en formidabel modstander, og den romerske feltherre Crassus' styrker blev knust i slaget ved Slaget ved Carrhae i 53 f.Kr.Men heller ikke Partherriget varede evigt, og i 200-tallet greb de upåagtede sassanider magten, besejrede flere romerske kejsere og gjorde for alvor den i dag ret ukendte zarathustrisme til statsreligion.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f.Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots.Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f.Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidernes tid forbi. Serien er støttet af Carlsbergfondet. 

Storkongen Kyros samlede for 2.500 år siden det største imperium, verden hidtil  havde set, og både hos den græske historiker Herodot og i Det Gamle Testamente kan vi i dag læse Perserrigets store betydning for datidens verden.Og selvom Kyros den Store ikke var muslim, hyldes han den dag i dag af nutidens islamiske republik i Iran, og det hævdes ligefrem, at han stod bag ‘verdens første menneskerettighedserklæring’. Men kan det nu være rigtigt? Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Vi runder vores serie om blindhedens historie af med en helt anden form for blindhed, nemlig ordblindhed.Begrebet ordblindhed har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, men fænomenet er naturligvis ældre. For mens vi har flere tusind breve fra Christian 4., så findes der næsten intet fra hans fars, Frederik 2.s, hånd. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at den succesrige renæssancekonge led af ordblindhed, længe før ordet fandtes. Det var dog tilsyneladende ingen forhindring for hans ageren som konge, selvom det gav anledning til en del problemer i hans barn- og ungdom. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode.Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald om stor sorg over at være sendt på børnehjem eller kostskole som helt lille. Og i vidnesbyrdene fra tidligere elever på skolen kan man støde på en hård tilværelse med vold og pædagogik, der bestemt ikke ville gå an i dag.  I 1960'erne sagde børnenes forældre fra, og det indledte en udvikling, hvor man prioriterede, at børn med blindhed og synsnedsættelse blev inkludereret i folkeskolen. Spørgsmålet er så, om den almindelige folkeskoles blindepædagogiske evner er tilstrækkelige?Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Det var bestemt ikke luksuriøse forhold, elverne på Danmarks første blindeinstitut blev tilbud. De opholdt sig i det samme rum til både overnatning, undervisning, arbejde og ophold i øvrigt, og det blev så tidligt som i 1820’erne anset for at være et problem. Derfor tager staten over i 1850’erne, og den smukke skole på Kastelsvej i København bliver opført. Nu hedder institutionen Det Kongelige Blindeinstitut, og målet er især at styrke elevernes boglige egenskaber, men snart løb tiden også fra den nye skole.  I 1898 slog skolen på Refnæs i Kalundborg derfor dørene op, og nu kunne også de 6-7-årige med synsnedsættelse og blindhed komme i skole. Men den gamle forstander holder stædigt fast i bogstavsrelieffer og det stod i vejen for den punktskrift, som blinde bruger i dag. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var plads til blot 12 elever.Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.