Kongerækken

2023 var 100-året for det moderne Tyrkiets opståen ovenpå ruinerne af Osmannerriget. Vi ser på de regionale konsekvenser af den tidligere stormagts opløsning, vi diskuterer religionens rolle i Tyrkiet, og  så vender den begyndende muslimske indvandring fra primært Tyrkiet til Danmark fra 1960'erne og frem.Historiker Mogens Pelt hjælper os med at fortælle om Tyrkiets præsident Erdogans genintroduktion af religionen i den tyrkiske identitet.Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling.

Osmannerriget forsøgte i 1800-tallet desperat at reformere samfundet, så man kunne hamle op med de fremadstormende europæiske stormagter. Alligevel tog f.eks. briterne en ordentlig bid af imperiet, da de fik kontrol med det Egypten, der tidligere havde været osmannisk kerneland. Det har påvirket forholdet mellem Vesten og Mellemøsten helt op til i dag.Inden da havde en dansk ekspedition i 1761-67 med deltagelse af kartografen Carsten Niebuhr foretaget en spektakulær videnskabelig rejse rundt om hele den arabiske halvø med en afstikker til Indien. Kun Niebuhr overlevede de syv års strabadser, men ekspeditionen indsamlinger og iagttagelser kom til at give genlyd i århundreder. Historiker Anne Haslund beretter om Carsten Niebuhrs ekspedition og dens betydning for eftertiden.Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling.  

I 1750'erne indgik Danmark efter hårdt diplomatisk overarbejde aftaler om fri sejlads i Middelhavet med Osmannerriget og de nordafrikanske barbareskstater, som tidligere havde taget mange slaver blandt danske søfolk.Samtidig blev der også sendt muslimske gesandter til Danmark, og det blev nogle  interessante kultursammenstød mellem nordafrikansk og skandinavisk etikette. Det var dog et kriseramt Osmannerrige, som forsøgte at holde sammen på imperiet, og magtforholdet mellem Europa og de muslimske lande forrykkede sig.Historiker Dan H. Andersen fortæller historien om diplomaten Mahmoud Aga og hans tid i København.Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling.  

Da middelalderens islamiske kalifat faldt fra hinanden, tog osmannerne over og kom til at herske over store dele af den muslimske verden. I 1453 lykkedes det osmannerne at erobre Konstantinopel og dermed lå vejen til Europa åben.De gamle europæiske korsfarernationer stod ikke længere sammen mod de muslimske modstandere, og derfor kunne osmannerne opnå støtte fra f.eks. Frankrig i sine krige mod den tysk-romerske kejser. Og hvad med Danmark? Meget peger i retning af tidligere diplomatiske forbindelser mellem osmannerne og danskerne rettet mod Sverige. Historikeren Yusuf Cakin fortæller om en osmannisk eventyrer, der hævdede at have været i Danmark og som måske optræder på et mystisk 1600-tals-maleri fra samlingen hos Statens Museum for Kunst.Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling.  

I den gængse danmarkshistorie er korstog noget, der finder sted i Østersøen. Men det er kun en del af sandheden, for danske konger og riddere drog også på korstog i Det Hellige Land og på Den Iberiske Halvø.Faktisk stod korstogene centralt i de danske kongers politik, og kan ligefrem være årsagen til, at Valdemar Sejr i 1214 giftede sig med den portugisiske prinsesse Berengaria. Professor i middelalderhistorie på Stockholms Universitet Kurt Villads Jensen hjælper os med at fortælle historien.Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling. 

Kongerækken er tilbage med en ny podcastserie: 'Danmark og islam - 1000 års kulturmøde'.I dette afsnit taler vi om islams opståen samt forbindelserne mellem vikingetidens nordboere og den muslimske verden. For faktisk var Bagdad centrum for en sølvøkonomi, der havde helt afgørende betydning for vikingetidens Danmark.Vi taler også med professor emerita Else Roesdahl om helt helt særligt møde mellem vikinger og en muslimsk embedsmand.Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling. 

Velkommen til Kongerækkens nye podcastfeed. Det er her, du kan finde os i fremtiden.