Indiens historie 2/10: Ashokas imperium

Indien er arnested for intet mindre end to verdensreligioner, nemlig buddhisme og hinduisme. I dag er det store flertal af indere hinduister, og selvom buddhismen ikke er specielt udbredt blandt nutidens indere, så har den fået lidt af en revival siden den indiske selvstændighed i 1947. Men hvad går de to religioner egentlig ud på? Vi forsøger os med et par bud og kommer også ind på det store muslimske mindretal, de kristne, sikherne og alle de andre.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet. 

Indien har ikke en lang tradition for store sammenhængende statsdannelser, men i det tredje århundrede f.Kr. regerede den berømte kejser Ashoka over det store Mauryarige (320-185 f.Kr.), som hans bedstefar Chandragupta havde grundlagt.Ashoka promoverede den nye religion buddhismen og selvom han nok også var en hård negl, prædikede han samtidig religiøs tolerance og ydmyghed på de søjleindskrifter, der stadig findes i dag.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet. 

Der havde længe været eksisteret store kulturer i Indien, men omkring år 500 f.v.t. iværksatte en fyrstesøn ved navn Siddharta Gautama et frontalangreb på den eksisterende religiøse orden med sine revolutionerende tanker.I dag er han kendt under navnet Buddha, og med ham gik Indien ind i historisk tid og satte for første – men bestemt ikke sidste gang – sit præg på den omgivende verden. 

Den amerikanske præsident Donald Trump har et godt øje til Grønland, men det er bestemt ikke første gang, at der har været strid om herredømmet på verdens største ø. Vi gennemgår omtrent 1000 års magtkampe mellem nordboere, inuitter, danskere, nordmænd, tyskere og amerikanere.Episoden udgives i betalt partnerskab med Dagbladet Information.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de spektakulære sager om forfatterne Soya, Kaj Munk og Hans Scherfig, der alle tre oplevede at blive censureret under krigen. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de danske myndigheders forsøg på at bevare det danske bogmarked på danske hænder under Besættelsen. Som et led i samarbejdspolitikken iværksatte man nemlig en censur af dansk skønlitteratur, og det var bestemt ikke ukontroversielt.Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   Frederik Forrai Ørskov fortæller i dette afsnit om, hvordan danske forfattere gæstede det tysk-nordiske forfatterhus i det nazistiske Tyskland og - måske - kom hjem til Danmark med en større sympati for det nationalsocialistiske projekt.Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   I første afsnit fortæller Frederik Forrai Ørskov om, hvordan de tyske nazister allerede i 1930'erne gjorde tilnærmelser til det skønlitterære Norden.Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat

Midt i 870'erne var både Northumbria, East Anglia og Mercia faldet for den store hedenske hær, og kun Wessex med den unge kong Alfred i spidsen stod tilbage. Det blev en hård og bitter kamp mod invasionshæren, og Alfred måtte søge tilflugt i dybe skove og uvejsomme sumpe. Men til sidst lykkedes det ham at samle sine tropper til kamp mod hedninges kong Gorm.Nu skulle slaget stå.

I andet afsnit af vores serie om den store hedenske hærs færden i 800-tallets England kan de invaderende horder nærmest gå på vandet og vinder det ene slag efter det andet.East Anglias konge, Edmund, falder på slagmarken og bliver siden helgenkåret. Mercias konge Burgred må drage i landflygtighed, og til sidst står kun Wessex' nye konge, den unge Alfred, tilbage.Hvem løber med sejren? Og hvem er de der hedninge egentlig?