1. Generation Identitær: Ungdomsoprør fra højre

Der bliver i medierne spekulyseret stærkt over, om 1973 har ringet og vil have Jordskredsvalget tilbage.Udestuen har inviteret uformelle borgerlige hushistoriker Christian Egander Skov og den socialdemokratiske hofhistoriker emeritus Martin. E.O. Grunz på besøg, til en udlægning af hvad der ligner og hvad der ikke gør.Til at at holde rede på de historiske kamphaner har chefredaktør for Netavisen Pio (og historiker) Niels Jespersen indfundet sig.Lever folkepartierne? Eksisterer massepartierne? Hvem er DKP anno 2026? Har SoMe ændret de politiske vilkår? Vil partierne overhovedet danne regering?Spørgsmålene hober sig op - og Udestuen leverer efter bedste evne svarene.I studiet Martin. E.O. Grunz, historikerChristian Egander Skov, historikerNiels Jespersen, historiker

Vært på podcasten Nikolaj Bøgh taler med professor Bent Meier Sørensen, der er blevet indstillet til Fonsmarks-prisen for sin borgerlige debatbog De Grænseløse. De taler om dansk og europæisk civilisation, herunder techgiganternes negative og kristendommens positive indflydelse. I studiet:Nikolaj Bøgh, Konservativ debattør, kommunalbestyrelsesmedlem og folketingskandidatBent Meier Sørensen, professor ved Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS

Folketingsvalget er overstået, og der er masser af nyt at sige nej til. Vores faste panel har lavet en særudsendelse, hvor de dykker ned i valget og resultatet. Hvad er den store historie? Hvordan er Dansk Folkeparti gået fra skrot til slot? Hvad skal vi stille op med Venstre og hvorfor har valget været så keeeedeligt.Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise".NTN valg 2026_112k (1).mp3Senest redigeret for 20 timer siden

Da Donald Trump annoncerede sit kandidatur til det amerikanske præsidentvalg i 2015, vendte han ikke bare op og ned på de gængse normer for, hvordan en præsidentkandidat kunne opføre sig. Trumpismen gav også plads til politiske stemmer, der hidtil havde været marginaliseret i den offentlige debat. Mest markant blandt dem var den højreradikale alt-right-bevægelse, der brugte den nyvundne opmærksomhed til at positionere sig som en spiller i den verserende kulturkamp mellem højre og venstre i Trumps USA. Ved at præsentere sig selv som et modkulturelt fænomen, der stod i opposition til det pæne etablissement, snarere end som nogen, der forsvarer det bestående, forsøgte den at overtage venstrefløjens image som klassens frække dreng. Alt-righterne påstod selv, at de blot ønskede den samme ret til at kæmpe for deres folks sag som de venstreorienterede minoritetsrettighedsbevægelser, der dengang vandt frem blandt de amerikanske universitetsstuderende. Stod alt-righterne for et reelt politisk nybrud eller var de bare gammel nazistisk vin på nye flasker? I dette afsnit stiller jeg skarpt på den amerikanske identitære strømning, som bragte højreradikalismen ind i den digitale tidsalder. Citater oplæst af Mikkel Andersen Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream. Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream. Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

1968 står i dag som et af de mest skelsættende årstal i moderne historie. De fleste husker det som året, hvor studenteroprøret brød ud i lys lue, antændt af en ny venstreradikal strømning kendt som Det Nye Venstre. Færre ved dog, at der samme år opstod en anden politisk strømning på den modsatte fløj, som med inspiration fra 68'er-venstrefløjens teoretiske og aktivistiske drejebog satte sig for at redefinere højreradikalismens ideologi og strategi: en strømning vi i dag kender som Det Nye Højre. Ifølge strømningens hovedtænker, Alain de Benoist, skyldtes den radikale højrefløjs politiske marginalisering, at de kulturelle idéer, som understøtter højreradikal politik, var blevet tabubelagt. Ønskede den radikale højrefløj at få dens politik igennem, måtte den først vinde kampen på det kulturelle og værdimæssige område. I dette afsnit af Paradigmeskiftet kigger jeg nærmere på Det Nye Højres idéer, og hvordan de har formet vor tids højreradikalisme. Gæst: Manni Crone, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

Den pan-europæiske ungdomsbevægelse Generation Identitær er den måske mest indflydelsesrige højreradikale bevægelse i nyere tid. Med tydelig inspiration fra venstrefløjens aktivistiske værktøjskasse forsøger bevægelsen at gøre højreradikalismen "stueren". I dette afsnit får jeg besøg af den danske forfatter og journalist Rasmus Hage Dalland. Få udenfor bevægelsen har været så tæt på Generation Identitær som Dalland. I 2 år rejste han gennem Europa for at møde de unge identitære aktivister, og i 2018 udgav han reportagebogen Identitær om sine oplevelser. Jeg snakker med Dalland om det indtryk, han fik af bevægelsen. Gæst: Journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de senere år har højreradikalismen gjort sin genkomst i den vestlige verden. Men hvorfor oplever højreradikale idéer en fornyet popularitet netop nu? Mathias Hee Pedersen har beskæftiget sig med moderne højreradikalisme i de sidste otte år og har skrevet en bog og flere artikler om emnet. I denne podcast ser han nærmere på den nye radikale højrefløjs gentænkning af højreradikalismens ideologiske og strategiske arv og forklarer, hvordan de formåede at generobre den politiske dagsorden efter at have været udelukket fra det gode selskab i mere end et halvt århundrede. Podcasten tager udgangspunkt i Hees bog ”Fascister i Fåreklæder – Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, som udkom i 2021 på forlaget Baggrund. Undervejs får Hee besøg af en række eksperter på området, som belyser emnet fra forskellige vinkler.

Bodil Koch var verdens første kvindelige kirkeminister - og den længst siddende kirkeminister i danmarkshistorien. Bodil Koch blev symbolet på kvinders rolle i folkekirken - og fik også en formidlende rolle mellem grundtvigianismen og arbejderbevægelsen.Sørine Gotfredsen er én af Danmarks mest markante præster. Vi taler med hende om politisk, menneskeligt og eksistentielt engagement. Åndelig oprustning er blandt de mest omdebatterede emner i øjeblikket. Giver det mening i folkekirkelig henseende - og kan det rumme ikke-kristne?Vi berører også kulturkonservatisme, fristelse, mørke og menneskets nødvendige handlen.I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatterSørine Gotfredsen, præst i Jesuskirken