Grønlandskampen, ’Liberation Day’ og amerikanske eliteuniversiteter

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance har besøgt Grønland, og selvom han buldrede mod Danmark, så var hans argumenter forholdsvis rationelle, og derfor bragte han en form for forudsigelighed til spillepladen. Omvendt er det med Donald Trump, mener de to chefredaktører. Rune Lykkeberg tror, at Trump går efter “greatness” - det handler for ham om at udvide det amerikanske territorium, så han kan komme op på Mount Rushmore. Herefter går samtalen over i, hvordan Grønlandskrisen håndteres herhjemme, og hvilken politisk betydning det har. Bjarne Corydon mener, at det er en balancegang, hvor den danske regering på den ene side skal reagere, men på den anden side skal passe på med at provokere Trump så meget, at han gør det til en slags demonstrationssag. Chefredaktørerne vender også det, som Donald Trump kalder “Liberation Day”, der kommer på onsdag, og som har sendt chokbølger gennem de finansielle markeder. Trump offentliggør sine nye toldsatser, som mere populært bliver omtalt som gengældelsestold. Og USA-sporet fortsætter med en tur omkring de amerikanske eliteuniversiteter, der er blevet sat i en eksistentiel krise. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her. Vi beklager at der cirka halvvejs kommer lidt baggrundsstøj, der stammer fra vejarbejde.

Med udgangspunkt i Usha Vance og Mike Waltz’ kommende besøg i Grønland taler de to chefredaktører i denne uges podcast om effektiviteten af de forskellige positioner, der bliver indtaget af statsledere over for Trump. De har især fokus på det, de kalder ’den samarbejdende position’, eksemplificeret ved NATO’s generalsekretær, Mark Ruttes, pinlige besøg i Det Ovale Værelse for nylig.  Rune Lykkeberg mener, at Rutte gjorde sig til medløber i Trumps aktive underminering af den regelbaserede verdensorden – endda som chefen for en af de institutioner, der har til opgave at opretholde den. Underminering af de globale institutioner medfører det, Bjarne Corydon kalder »en bilateralisering af verdensordenen«, og med den følger helt nye muligheder for verdens despoter.  Til sidst diskuterer de to chefredaktører Israels rolle og muligheder i den bilaterale verdensorden, herunder om mulighederne har ændret sig, nu hvor Trump er ved magten. Rune Lykkeberg mener, at Israel havde de samme muligheder under Biden, men at de blot blev pakket ind i pænere ord, mens Bjarne Corydon mener, at der nu er sket en acceleration af Israels handlerum.  Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater mandag den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her. 

Børsen har holdt topmøde, hvor Joe Bidens national sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, var på besøg. Corydon og Lykkeberg bed bl.a. mærke i, hvordan Jake Sullivan vejleder andre lande om, hvordan man skal modstå Trump. De gennemgår de pointer, som toprådgiveren kom med under topmødet.   Udover at Rune Lykkeberg var med til Børsens topmøde, så var han også tilhører til et arrangement, hvor statsminister Mette Frederiksen talte med tidligere generalsekretær for Nato og nu Norges finansminister, Jens Stoltenberg. Det var i forbindelse med premiere på filmen Facing War, som Jens Stoltenberg er med i. Lykkeberg fortæller, at Stoltenberg i filmen siger, at “as long as it takes” ikke passer. Det er noget han siger for at give ukrainerne “spirit”.    Chefredaktørerne slutter i dansk politik, hvor midterregeringen har fået lidt politisk medvind pga. de verdenspolitiske vinde. Corydon mener, at SVM’s berettigelse står klarere end nogensinde.    

Ugens udgave af Lykkeberg & Corydon begynder med en rundtur til nogle af de steder i verden, der har påkaldt sig opmærksomhed i ugens løb – fra Grønland og Canada til Serbien og Rumænien – og så, selvfølgelig, til Amerika.  Bagefter taler de to chefredaktører om det amerikanske våbenhvileforslag, som ukrainerne har accepteret efter hårdt pres fra den amerikanske regering. Det fører til en samtale om de store geopolitiske interesser, der er på spil i Ukraine, og åbner et spørgsmål om, hvorvidt Europa ville være bedre tjent med en kinesiskledet fredsforhandling.  Til sidst runder Lykkeberg & Corydon den kommende tyske kansler Friedrich Merz’ forslag om en ophævelse af den såkaldte gældsbremse på forsvarsområdet og oprettelsen af en ny infrastrukturfond på 500 milliarder euro. Begge chefredaktører er enige om, at opgøret med gældsbremsen er en historisk begivenhed med vidtrækkende konsekvenser. Men her hører enigheden også op. Manøvren indebærer nemlig en forfatningsændring, der kræver mere end almindeligt flertal i parlamentet – et flertal den kommende koalition af magtpartier ikke kan mønstre, og derfor hastes forslaget nu igennem i det ’gamle’ parlament. For Bjarne Corydon er det udtryk for en nødvendig og håbefuld politik – mens der for Rune Lykkeberg er tale om en demokratisk skandale. Lyt med, og hør de to chefredaktører folde deres argumenter ud. 

Chefredaktørerne vender sidste uges interview med statsminister Mette Frederiksen i podcasten. Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon taler om, hvorvidt de fik det ud af interviewet, som de ønskede.   Derefter går turen til Washington og fredagens seance i Det Hvide Hus, der endte i en voldsom konfrontation mellem Zelenskyj, Trump og Vance.    Turen går videre over Atlanten til London, hvor en stribe stats- og regeringschefer fra Europa og Canada og topfolk fra FN, NATO og EU mødtes med Zelenskyj. Corydon og Lykkeberg dykker ned i mekanismerne mellem USA, Europa og Rusland.   De slutter af med et begreb, som de selv har skabt: sindelagsoprustning. Hvad det præcist dækker over, kan du høre i podcasten.

For første gang i podcastens etårige levetid har Lykkeberg & Corydon besøg af en gæst. Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer på spørgsmål fra de to chefredaktører, som også giver deres besyv med om rigets og klodens tilstand. I løbet af den halvanden time lange samtale kommer de blandt andet ind på spørgsmål som: Hvor meget vejer man sine ord, efter Donald Trump er blevet amerikansk præsident? Og hvad er den langsigtede økonomiske plan for Danmark – der er jo ikke råd til det hele?  Der bliver også tid til at diskutere europæisk sikkerhed og den amerikanske foragt for EU. Den store oprustning og det nye forsvar. Sociale medier, big tech og polarisering. Og endelig – og selvfølgelig – corona, mink og midterregering.    

Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon fokuserer på konsekvenserne af søndagens valg i Tyskland. Selv om de to chefredaktører kan blive enige om, at der trods AfD’s massive fremgang stadig er håb, er de uenige om, hvor håbet ligger.  For Bjarne Corydon har Merz vist sig at have »et mere vidtgående politisk projekt end nogen tysk kansler har haft siden krigen«, et projekt, der bunder i et ønske om økonomisk og militær uafhængighed af USA. I denne løsrivelse har midterregeringerne, ifølge Corydon, fået et projekt, der for alvor tillader dem at stå i egen ret.  På trods af at næsten hver femte tysker stemte på AfD, mener Rune Lykkeberg, at der alligevel er grund til håb. For tilslutningen til partiet voksede ikke – på trods af Musk og Trumps indblanding i valgkampen.  Til sidst taler de to chefredaktører om et nyudgivet essay fra den amerikanske økonom Jason Furman, der tidligere har været en af Obamas økonomiske rådgivere. I essayet kritiserer Furman Bidens økonomiske politik, også kaldt Bidenomics. For Corydon er kritikken så forfriskende som den første forårsdag efter en lang vinter, og for Lykkeberg er essayet forfængeligt og pinligt selvudstillende. Det er det, fordi Furmans hovedargument er, at Bidenomics førte til Trumps valgsejr – men, påpeger Rune Lykkeberg – Obamas økonomiske politik, som Furman selv var medansvarlig for, førte også til Trumps sejr.  I næste udgave af Lykkeberg og Corydon deltager statsminister Mette Frederiksen (S) som gæst. 

Gennem en 20 minutter lang tale sendte den amerikanske vicepræsident J.D. Vance chokbølger gennem Europa. På sikkerhedskonferencen i weekenden i München sagde J.D. Vance blandt andet, at truslen mod Europa hverken kommer fra Rusland eller Kina, men indefra, og han anklagede EU-landene for at udelukke fløjpartier, som tyske AfD, fra politisk indflydelse.   Bjarne Corydon mener, at J.D. Vance dermed har stillet sig bag de europæiske koranafbrændere og abortmodstandere og erklæret kamp mod mainstream Europa. Børsens chefredaktør peger også på, at J.D. Vance er kommet med en direkte trussel mod den europæiske sikkerhed ved at sige, at USA kun hjælper, hvis Europa gør, som USA siger. Rune Lykkeberg mener også, at J.D. Vances tale er chokerende, og at budskabet fra den amerikanske vicepræsident skal tages som et udtryk for, at Trump-administrationen ønsker at gøre MAGA-bevægelsen global ved blandt andet at levere et budskab til den yderste europæiske højrefløj om, at »I er normalen. I er friheden«.  Chefredaktørerne kommer også rundt om en ukrainsk fredsaftale på amerikanske og russiske præmisser og den meget omtalte DR-dokumentar om kryolitudvinding i Grønland.

Ugens særlige vinterferieudgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en overflyvning over verdenssituationen med nedslag på fem begivenheder, som de to chefredaktører mener har fået for lidt opmærksomhed. Nedslagene spænder vidt, fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) usædvanlige indrømmelse af en fejl, til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) stille aflysning af stort set alle mål for udbygning af vedvarende energi. Og endelig får vi en mulig forklaring på, hvorfor techgiganterne først allierede sig med de liberale og siden rykkede til højre med Elon Musk som forbillede. Chefredaktørerne når også forbi det kommende tyske valg. Kanslerkandidaten fra CDU, Friedrich Merz, står til at blive Tysklands næste regeringsoverhoved, men det er ikke nødvendigvis, fordi han er enestående. Faktisk, mener Rune Lykkeberg, er Merz blevet kasseret af historien flere gange, men han står tilbage som det eneste gangbare alternativ til AfD og partierne i den nedbrudte lyskrydsregering.  Merz repræsenterer en højredrejning af blandt andet den tyske udlændingepolitik – en højredrejning, som ifølge Lykkeberg kun er mulig, fordi han står på den anden side af den famøse tyske brandmur og kan pege på AfD som det rabiate alternativ til hans pæne, men hårde udlændingepolitik. Alligevel, mener Bjarne Corydon, ender Merz med at blive tvunget til at regere på midten, og det er håbet for en vej ud af Tysklands mange kriser.

Canada og Mexico undgik i 11. time at blive ofre for Trumps toldmur, men betalte de overhovedet med noget, de ikke havde lovet i forvejen? Skal man blot give Trump ’tv-sejren’, hvis man vil undgå tariffer? Lykkeberg og Corydon diskuterer fronterne og paradokserne ved Trumps nye handelskrig. Netop som Trump lancerer sin 500 milliarder AI-stimulus pakke, er kineserne kommet på banen med DeepSeek, en open source AI-model, som koster en fraktion af det, de amerikanske techgiganter har postet i deres projekter. Dette har sendt chokbølger gennem aktiemarkedet, da der nu bliver sat store spørgsmålstegn ved, hvor meget en AI-model egentlig bør koste. Rune og Bjarne diskuterer det store AI-kapløb. Til sidst vender Rune og Bjarne den danske oprustning. Vil regeringen sylte finansieringen til efter næste valg, eller kan de komme uden om den interne splittelse og finde en ansvarlig handleplan for den kæmpe regning, der venter forude? Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar.