Hvis du vil vide mere podcast

Kan ChatGPT udløse vrangforestillinger?

0:00
22:27
15 Sekunden vorwärts
15 Sekunden vorwärts

For godt to år siden fik Søren Dinesen Østergaard en bange anelse. Han forskede i svære psykiske sygdomme ved Aarhus Universitet og var lige begyndt at bruge ChatGPT. Teknologien var imponerende – men hvad nu, hvis en psykisk syg person brugte teknologien, som har en tendens til altid at give en ret? Kunne det så lede til vrangforestillinger eller mani?

Siden da har der været flere eksempler fra udlandet, hvor AI-chatbots tilsyneladende har spillet en rolle i udviklingen af psykiske sygdomme. Senest i august, hvor en amerikansk mand skød sin mor og sig selv, fordi han frygtede, at hans mor havde placeret psykedeliske stoffer i ventilationen i hans bil – en frygt, som ChatGPT bekræftede ham i.

Professor Søren Dinesen Østergaard tror, at vi kun har set toppen af isbjerget. Hvordan påvirker chatbots mennesker, der lider af psykiske sygdomme? Og er det overhovedet til at undgå?

Vært: Jacob Grosen
Gæst: Søren Dinesen Østergaard, professor og leder af Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitet
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde
Klip: Mathias Bonde og Cecilie Aagaard Hansen
Foto: Tobias Nielsen

Der er lånt klip fra Newsmax

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Weitere Episoden von „Hvis du vil vide mere“