Demokratiets modstandere tryktestede grundloven

Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Det spørgsmål blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstrefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre.

I årtier arbejdede kvindesagsforkæmpere for den lige og almindelige valgret. Men den kom først med grundlovsændringen i 1915 – 66 år efter vedtagelsen af den første grundlov. Det var et stort demokratisk fremskridt, men påskekrisen i 1920 skulle vise, at kongen ikke var færdig med at blande sig i politik.

Er det kongens ret at bestemme, hvem der kan danne regering, eller skal Folketingets flertal bestemme? Det spørgsmål bragte Danmark på oprørets rand i 1800-tallets sidste årtier. I grundloven lød det, at kongen havde ret til at udpege sine ministre, og det tog den konservative Christian 9. meget bogstaveligt.

Da flere oprør brød ud i Europa i 1848, krævede den nationalliberale politiker Orla Lehmann og hans ligesindede en fri forfatning. Under truslen om at ty til ”fortvivlelsens selvhjælp” fik de gennemtrumfet deres ønsker om enevældens afskaffelse og en fri forfatning. Men da arbejdet med grundloven skulle begynde, var de nationalliberales løfter til deres politiske allierede om almindelig valgret forduftet. For man kan da ikke give den uoplyste pøbel politisk medbestemmelse, kan man?

1830’erne var en tid med stor politisk uro i Europa. Frederik 6. forsøgte at imødekomme udviklingen ved at etablere fire såkaldt rådgivende stænderforsamlinger. Selvom disse forsamlinger ikke havde formel magt eller indflydelse, spillede de en afgørende rolle som trædesten på vejen mod en fri forfatning. Lyt med og forstå, hvordan stænderforsamlingerne var med til at bane vejen for den demokratiske udvikling i Danmark.

Folketoget fra Casinoteatret i Amaliegade til Christiansborg i marts 1848 satte gang i et intenst arbejde med en fri forfatning. Det arbejde nåede sit højdepunkt den 5. juni 1849, da Frederik 7. underskrev Danmarks Riges Grundlov. Men hvad gik forud for denne skelsættende begivenhed? Lyt med, når vi udforsker nogle af de andre store lovkomplekser i danmarkshistorien, nemlig Jyske Lov, håndfæstningerne, Kongeloven og Danske Lov.