Kan vi vaccinere os til et længere liv? – Christine Stabell Benn, læge, om indsprøjtningernes underbelyste effekter

I hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester sprogmodellers evner og egenskaber, herunder hvordan vi måler deres ’forståelse’.Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at bruge menneskelige begreber som bevidsthed og vilje, der oprindeligt er skabt til at beskrive mennesker, til at forstå AI-systemer.Hør også, hvorfor begreber som fairness og  transparens spiller en væsentlig rolle i Anders Søgaards udviklings- og forskningsarbejde, og forstå, hvorfor han ser AI som et værktøj til at teste hypoteser om menneskelig læring og forståelse, der i sidste ende kan give os indsigt i, hvordan mennesket selv skaber mening i verden.*Anders Søgaard er udover Datalogisk Institut også professor ved Sektion for Filosofi på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Han er leder af Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, hvor man arbejder på at bygge bro mellem datalogi og filosofi i et forsøg på at gøre udviklingen af kunstig intelligens mere ansvarlig.Anders Søgaard har modtaget en lang række udmærkelser, bl.a. Det Europæiske Forskningsråds Starting Grant, Google Focused Research Award og Carlsbergfondets Semper Ardens Advance. Han er forfatter til en lang række bøger, både skøn- og faglitteratur, senest ’Maskinerne kommer indefra’ (Gutkind, 2024) og ’Kunstig intelligens bagfra’ (Århus Universitetsforlag, 2022).Hør Anders Søgaard i DR-programmet ’Vildt naturligt’ med Johan Olsen og Vicky Knudsen >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2023/vildt-naturligt-er-kunstig-intelligens-en-slags-evolution-11032323121Læs portræt af Anders Søgaard hos Carlsbergfondet >>> https://www.carlsbergfondet.dk/viden/maanedens-forsker-1-2024-anders-soegaard/*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Anders Søgaard, Københavns UniversitetRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob StaehelinAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. Følg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregår i de fem verdenshave, er lige så væsentlig som den, der foregår på landjorden - og hvordan algefarme ville kunne bidrage til fremtidens produktion af bl.a. mad og medicin. Hør også, hvorfor en udstilling med kunstneren Tal R gjorde dybt indtryk på den erfarne forsker, der er professor i plantebiokemi ved Plantebiokemisk Laboratorium på Københavns Universitet. I denne episode deler han sit bud på, hvordan planter kan spille en vigtig rolle i fremtidens grønne løsninger og mindske vores behov for fossile brændstoffer. Der er kemi for både begyndere og viderekomne i dagens afsnit, hvor vi får hirse, mandler og cassava –  verdens mest spiste knoldplante – under mikroskopet.  *Birger Lindberg Møller er leder af forskergruppen i syntesebiologi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Villum Kann Rasmussens årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, Carlsbergfondets Forskningspris og Novo Nordisk Fondens Distinguished Investigator. Ridder af Dannebrog. Medlem af Videnskabernes Selskab. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Birger Lindberg  Møller, Københavns UniversitetRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob StaehelinAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når en statsminister uddeler undskyldninger til  tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grønlandske eksperimentbørn, er det ikke bare tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ændringer i samfundets normer og værdier, og de udgør et af flere vigtige forskningsfelter for retoriker Lisa Villadsen. Hun forsker alt fra politiske taler til sociale mediers kommentarfelter for at forstå, hvordan vores samtaler i samfundet former de værdier og normer, vi lever efter. I denne udsendelse forklarer hun, hvordan undskyldninger effektivt skaber større anerkendelse og retfærdighed for grupper, der tidligere var udsatte, og hvorfor retorik har udviklet sig fra at handle udelukkende om veltalenhed til at være en prisme at betragte samfundsudviklingen igennem. Hør også Lisa Villadsen  – der er professor i retorik på Københavns Universitet – forklare, hvordan forskningen i retorisk medborgerskab hjælper os med at forstå, hvem der får en stemme i debatten – og hvorfor det også er vigtigt at være opmærksom på dem, der ikke bliver hørt. Lisa giver også eksempler på, hvordan hendes data fra politiske taler, læserbreve og digitale platforme afslører både de tydelige og skjulte dynamikker i vores demokratiske dialog.*Lisa Villadsen er leder af Sektion for Retorik på Institut for Kommunikation. Hun var den første ikke-amerikaner til at sidde i bestyrelsen for Rhetoric Society of America og med til at etablere Rhetoric Society of Europe. Hun har bl.a udgivet ‘The Rhetoric of Official Apologies’ (Lexington Books 2021) og ‘Contemporary Rhetorical Citizenship’ (Leiden University Press 2015). Vil du vide mere om retorikken i officielle undskyldninger? Så dyk ned Lisa Villadsens foredrag ‘Når staten siger undskyld’ lige her [video] >>> https://youtu.be/hPWqGBs4Rlk?si=HU3d0Scj4gRLaVyy*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Lisa Villadsen, Københavns UniversitetRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob StaehelinAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

I mangel af en central global regering, hvordan kan vi så regulere forholdet mellem verdens nationer på en måde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gør det muligt at lave afgørende verdensomspændende aftaler, fx om klimaindsatser? Svaret er folkeretten – en betegnelse afledt af det tyske ’Völkerrecht’, men den engelske betegnelse ’international law’ afslører nok tydeligst, hvad vi taler om her: De regler, der styrer, hvordan lande opfører sig over for hinanden på den internationale scene. Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt øje med, hvordan folkeretten løbende udvikler sig, blandt andet for at politikere og beslutningstagere forstår og respekterer folkerettens natur: Folkeretten er nemlig ikke en samlet instans eller en institution, men principper og regler – fx som traktater, resolutioner og konventioner – der er aftalt mellem og gælder for stater og andre internationale aktører. Med nogle traktater opretter staterne en international domstol, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der får til opgave at fortolke og håndhæve reglerne. Andre regelsæt – f.eks. krigens love – har ikke et fast håndhævelsesorgan, og så bliver staternes egen praksis helt afgørende for retsudviklingen. Astrid Kjeldgaard-Pedersen er professor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og hun følger og fortolker udviklingen i de internationale relationer ved at nærstudere bl.a. traktater, domme, staternes udtalelser og de kilder, som viser, hvordan et land har valgt at udlægge teksten, fx i militærmanualer. Hør om de moralske og juridiske dilemmaer i at retsforfølge statsoverhoveder beskyttet af immunitet (Netanyahu og Putin, vi taler om jer), debatten om hvad folkeretten betyder for humanitære interventioner, især når der ikke er et klart mandat fra fx FN’s Sikkerhedsråd, og om hvad vi stiller op med de folkeretskrænkelser, som foregår på det grænseløse internet. *Astrid Kjeldgaard-Pedersen er prodekan for forskning ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og  co-PI for forskningsprojektet International Law & Military Operations, InterMil. Hun er editor-in-chief på Nordic Journal of International Law og forfatter til ‘The International Legal Personality of the Individual’ (Oxford University Press, 2018), ‘Statsrepræsentanters immunitet’  (Thomson, 2005)  og ‘Nordic Approaches to International Law’ (red.) (BRILL, 2017). Læs mere om InterMil-projektet her >>> https://jura.ku.dk/icourts/research/intermil/Hør Kjeldgaard-Pedersen om arrestordren mod Putin i podcasten ‘Juristeriet’ her >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/putin-og-den-omtvistede-arrestordre-kan-man-arrestere/id1539897785?i=1000606547726*Vært: Anja C. Andersen Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen, Københavns UniversitetRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob StaehelinProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

”En hovedløs digitalisering i benovelse over alt, hvad der kom fra Silicon Valley,” kalder han den årelange fest, vi nu er ved at vågne op efter – med stride tømmermænd og måske også en anelse dårlig smag i munden. Mikkel Flyverbom forsker i sammenhængen mellem teknologier og samfundet, især hvordan organisationer og samfund håndterer udfordringer og muligheder skabt af digitale teknologier som kunstig intelligens, sociale medier og internettet. Paradoksalt nok er nogle af de værktøjer, der var designet til at løse ét problem, endt med at skabe helt nye, som vi nu skal finde ud af at håndtere. Hans metoder spænder vidt: Fra feltstudier i Silicon Valley, empiriske undersøgelser i organisationer og udvikling af teknologiske løsninger for nyhedsproducenter til klassisk teoretisk arbejde, hvor han udvikler nye ordforråd og koncepter for at beskrive digitale teknologiers indflydelse.Hør også Mikkel Flyverbom – der er professor i kommunikation og digitale forandringer ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS – fortælle om hvordan tech-giganterne med trojanske heste har undermineret nyhedsmediernes forretningsmodel, hvorfor datingapps ikke virker, som du tror, og de to årsager til, at Big Tech opfører sig så tilsyneladende amoralsk.*Mikkel Flyverbom er studieleder for bacheloruddannelsen i Digital Management ved Copenhagen Business School. Han er medlem af regeringens Dataetisk Råd, modtager af The Google Research Award, og hans arbejde som formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har ført til lovændringer. Han er forfatter til ‘The Power of Networks: Organizing the Global Politics of the Internet’ (Edward Elgar, 2009) og ‘The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World’ (2019, Cambridge University Press, 2019), som kom blandt finalisterne til Academy of Managements George R. Terry Book Award året efter. *Vil du vide mere om overvågningskapitalisme? Dyk ned i et webinar med Mikkel Flyverbom, Shoshana Zuboff og Michael Power >>> https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8](https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8Etik i anbefalingsalgoritmer? Oplev Flyverboms keynote fra ’AI in Media Summit’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=GiItMfHXniEFå Flyverboms perspektiver på menneskecentrerede tilgange til teknologi i podcasten 'Aftryk', >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/13-aftryk-mikkel-flyverbom-når-mennesket-er-centrum/id1587334592?i=1000580266124*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Mikkel Flyverbom, CBSRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Jacob StaehelinProduceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

I det lille vestafrikanske land, Guinea-Bissau, følger en dansk vaccineforsker knap 10% af befolkningen – 200.000 individer – i et fintmasket registreringssystem af folketællinger og hjemmebesøg, og bedriver forskning, der ændrer den globale konsensus om, hvordan vacciner virker på menneskekroppen.Christine Stabell Benns forskningsfelt er vacciners uspecifikke effekter på den samlede sundhed, sygelighed og dødelighed. Altså effekter udover at beskytte mod den sygdom, vaccinen er rettet mod. Hun har påvist, at de såkaldte ’levende svækkede vacciner’, som f.eks. mæslingevaccinen, har potentiale til at træne immunsystemet til at genkende og bekæmpe en bred vifte af infektioner ud over den specifikke sygdom, vaccinen sigter mod. En opdagelse, der kan påvirke både vaccinepolitikker og forhåbninger til, hvad vores medfødte immunsystem er i stand til.Hør også Christine Stabell Benn – der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet – fortælle, hvordan beslutningen om, hvilke COVID19-vacciner, vi blev tilbudt, muligvis ikke var den optimale for vores generelle sundhedstilstand. For én af vaccinerne tyder på at have styrket immunsystemet så grundigt, at den generelle dødelighed i den gruppe vaccinerede faldt. Lyt med og hør hvilken. *Christine Stabell Benn er leder af forskningsgruppen Bandim Health Project i vestafrikanske Guinea Bissau. Mange danskere kender hende fra debatter om COVID19-vaccinerne, hvor Stabell Benn bl.a.har anført, at vi, på trods af den historiske mulighed, forsømte at gennemføre vigtige studier af, hvilken virkning interventioner og vacciner har på den samlede sundhed. Hun modtog i 2023 The George Macdonald Medal, der uddeles hvert 3. år af London School of Hygiene & Tropical Medicine og The Royal Society for Tropical Medicine & Hygiene for ‘outstanding research leading to improvement of health in the tropics’.  Se Stabell Benns TEDx-talk om sin forskning her >>> https://www.ted.com/talks/christine_stabell_benn_how_vaccines_train_the_immune_system_in_ways_no_one_expected?subtitle=enVil du følge med i vaccine-viden? Så lyt til Stabell Benns podcast ’Vaccine Curious’ >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vaccine-curious/id1629371129?l=da*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Christine Stabell Benn, SDURedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   

Hvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige håndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlæg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler på sociale medier? Politolog Rebecca Adler-Nissen har kortlagt over 50.000 billeder fra 7.000 ambassadører verden i ét af flere store forskningsprojekter i de fascinerende grænseflader mellem digital teknologi og internationalt diplomati. Hvad fortæller disse visuelle valg – lokation, gestik, garderobe – os om nutidens diplomati og dets brug af sociale medier? Hvem vil de nå med deres brug af sociale medier – og hvorfor – og hvad betyder de store techvirksomheder for globale magtforhold i dag?Hør også Rebecca Adler-Nissen – der er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet – forklare, hvorfor det er så vigtigt at undersøge, hvad der faktisk foregår i de forhandlingslokaler, hvor diplomaterne bag lukkede døre forhandler på vegne af deres nationalstater. De før så kedelige håndtryk i dit feed bliver en hel del mere spændende efter dette afsnit – for de er en del af fortællingen om national sikkerhed og suverænitet. Lyt med og hør hvorfor. *Rebecca Adler-Nissen er Director of Strategic Partnership i Copenhagen Center for Social Data Science, Københavns Universitet, og leder af forskningsruppen Digital Suverænitet. Verdens ledende organisation for videnskab om international politik, ISA – International Studies Association – har netop udnævnt Adler-Nissen til ’Distinguished Scholar’ inden for diplomatistudier, og derudover har hun har modtaget en lang række priser, bl.a. EliteForsk Prisen (2019), Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje (2016) og Niels Klim Prisen (2015). Rebecca Adler-Nissen er forfatter til blandt andre ´Opting Out of the European Union: Diplomacy, Sovereignty and European Integration´ (Cambridge University Press, 2014), redaktør på ‘Bourdieu in International Relations´(Routledge, 2012) og flere andre om suverænitet i EU og postkoloniale relationer. Hun har en ny bog på vej om Bruxelles og EU. Læs mere her >>> https://www.rebeccaadlernissen.com/Og se Rebecca Adler-Nissens TEDx Talk fra 2017 her >>> https://youtu.be/2jouximzU1k?si=Yn9IYzhTMBtqPENz*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Rebecca Adler-NissenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.    

"Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, også kaldet VOC'er, som udsendes af både menneskeskabte ting, vores egne kroppe og naturen: Dyr, planter, bakterier, svampe. Disse kemiske forbindelser spiller ikke kun en vigtig rolle i kommunikation mellem organismer, men har også komplekse effekter på klimaet. Vi ved bare meget lidt om deres samlede påvirkning, og hvordan vi bør indregne dem de internationale klimamodeller. Riikka Rinnan er professor i økosystem-atmosfære interaktioner ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, og hun bruger både petriskål, computerkraft og halsbrækkende feltarbejde (tænk måleudstyr til flere millioner, der flyves ind hængende under en helikopter eller trukket langs frosne floder af russiske kampvogne), når hun forsker i, hvordan økosystemer vekselvirker med atmosfæren. Fokus for hendes forskning, VOC-gasserne, er nemlig ikke sådan at få hold på: De kan reagere hurtigt i atmosfæren, danne små partikler, og enten køle eller varme klimaet afhængig af de specifikke atmosfæriske forhold. Resultaterne fra laboratorierne på det grundforskningscenter, som Rinnan leder i København, og målinger fra blandt andet den arktiske tundra, Tibet og Sibirien, bruges af klimaforskere og atmosfæriske kemikere til at forstå og modellere klimaeffekter bedre. Hendes data hjælper med at forudsige, hvordan gasudvekslingen mellem økosystemer og atmosfæren påvirker klimaforandringer på både regionalt og globalt niveau – en kompliceret ’big data’-udfordring med mange, mange variabler.”Det er spændende, netop fordi det er SÅ kompliceret,” forklarer hun de stakåndede værter i dagens afsnit, og tilføjer: ”Og nogen skal jo gøre det, ikke?”. Vi er glade for, at det blev hende. Lyt med og hør hvorfor!*Riikka Rinnan er leder af grundforskningscentret VOLT – Center for Volatile Interactions  – og modtager af Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2020. I begrundelsen for at tildele hende prisen skrev Danmarks Frie Forskningsfond blandt andet: “Riikka Rinnan har som forskningsleder opbygget en unik forskningsgruppe i det danske forskningsmiljø. Gruppen udfører både traditionel laboratoriebaseret forskning og feltbaseret forskning under ekstreme arktiske forhold, som indebærer høj risiko, men også banebrydende ny viden.”Se EliteForsk-præsentationsvideoen med Rinnan her >>> https://www.youtube.com/watch?v=XLInccd_XvsVil du vide lidt mere? Hør Rinnan udlægge sin banebrydende forskning på 19 minutter her >>> https://www.youtube.com/watch?v=AoMXIHMFozs*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Riikka RinnanRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er født med. Og da vi bliver ældre og ældre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som så at sige konkurrerer om at slå os ihjel. Søren Brunak – der er professor i sygdomssystembiologi på Københavns Universitet – forsker blandt andet i såkaldt multimorbiditet: Hvordan vekselvirker sygdomme med hinanden, og i hvilken rækkefølge får vi dem? Fordi du kan få de samme sygdomme som din nabo, men hvis du får dem i en anden rækkefølge, så får du måske et meget sværere forløb og dør måske tidligere. Og omvendt: Hvad holder os UDE af hospitalet? Hvad er fælles for dem, der ikke bliver syge af fx Covid-19, HIV eller pest? Din unikke arvemasses primære ærinde er jo at holde dig i live, og perspektiverne i at identificere hvilke faktorer, der beskytter mod alvorlig sygdom, er indlysende. Computerkraft er et afgørende element i Søren Brunaks banebrydende forskning, og det gør ham i stand til at lede efter svar i praktisk taget al den data, han kan få fingre i. Sammen med en flerfaglig forskningsgruppe, der tæller bl.a. læger, dataloger, statistikere og fysikere, fodrer han en betragtelig maskinpark med information om bl.a. sygdomsforløb, genetik, uddannelsesniveau og sociale forhold i jagten på mønstre og indikatorer. De forudsigelsesværktøjer, Brunaks gruppe udvikler, kan også bruges direkte ude på hospitalerne, hvor den behandlende læge i nogle regioner kan få en risikovurdering retur fra algoritmen, når hun taster din aktuelle sygdom ind i journalsystemet: Output som ’risiko for død indenfor 30 dage’, ’90 dage’ eller måske ’24 timer’ giver lægen ’beslutningsstøtte’, baseret på netop dine unikke omstændigheder.Lyder det heftigt? Så vent, til du hører om dengang, Brunaks gruppe udviklede en algoritme for at forudsige, hvilke af patienter på en intensivafdeling, som ville dø indenfor 30 dage. De sammenlignede to slags data for at se, hvad der mest præcist kunne forudsige, om patienten var tæt på sit sidste åndedrag: Det, intensivlægerne havde registreret om patienten de seneste 24 timer, og det, patientens journal afslørede om de foregående 15 år af vedkommendes sygdomshistorie. Kan du gætte udfaldet? *Søren Brunak er leder af Disease Systems Biology-programmet på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research – CPR – på Københavns Universitet. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, senest Den Store Nordiske Pris fra Eric K. Fernstråm Foundation, Kirsten and Freddy Johansens Medical Preclinical Prize og tidligere Villum Kann Rasmussen Prisen, Grundfos Prisen og Julius Thomsens Guldmedalje m.fl. Æresdoktor ved Stockholms Universitet. Medlem af det svenske Kungl. Vetenskapsakademien og det danske Videnskabernes Selskab. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Søren Brunak Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, når den forskningsgenerede viden så bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet? ’Lidt af hvert – og ikke nødvendigvis med den tilsigtede effekt’, er svaret. Organisationsforsker Eva Boxenbaum er optaget af at kortlægge, hvad der gør samfundsændringerne mulige, og hun undersøger blandt andet, hvordan den måde, medarbejdere og ledere (og managementkonsulenter) ’oversætter’ forskningsviden, når de tolker og implementerer teorier i praksis, påvirker organisationen, de arbejder i. For den tolkning har selvfølgelig indflydelse på de effekter, som organisationen efterfølgende oplever. Og ikke sjældent sker der noget ganske andet, end man havde regnet med …Hør også Eva Boxenbaum – der er professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS – forklare, hvilke konsekvenser, det kan have, at forskning fra samfundsvidenskab og humaniora ofte tolkes og anvendes mere fleksibelt end naturvidenskabelig forskning. For det påvirker, hvordan samfundet opfatter og dermed finansierer forskningen. *Eva Boxenbaum er leder af Center for Organizational Research on Impact – CORI – på CBS. Hun er modtager af EliteForsk Prisen (2021) og medlem af bestyrelsen for Louisiana Museum of Modern Art og bestyrelsen for Copenhagen Business School. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Eva Boxenbaum Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.