Wellbeing på statsbudgettet og forebyggelse mod 2050

Hvorfor bruger vi stadig flest penge på at reparere sygdom, når vi ved så meget om, hvordan vi kan undgå den?I denne episode af Supertrends fra Dansk Erhverv ser fremtidsforsker Liselotte Lyngsø sammen med sine gæster Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, og Mickael Grøne Bech, professor i sundhedsledelse og politik, Syddansk Universitet på, hvordan Danmark kan gå fra behandlingssamfund til forebyggelsessamfund.  Samtalen udforsker sundhedsøkonomi, wellbeing-budgetter, ulighed, lokalsamfund, livskvalitet og de strukturelle barrierer, der gør det svært at investere i det, der først betaler sig langt senere. Sammen undersøger de, hvorfor evidens ikke altid fører til handling, hvordan vi kan måle gevinsterne ved forebyggelse bedre, og hvad der skal til, hvis sundhed skal blive en reel samfundsinvestering frem mod 2050.Som altid kigger Lars Tvede forbi i sin tidsmaskine og giver sit bud på, hvordan nye måder at måle velstand på vil ændre vores prioriteringer i fremtiden. Sundhedsøkonomi er en kompleks størrelse,  men du bliver klogere på:* Hvorfor forebyggelse stadig fylder for lidt i budgetterne* At vi ikke mangler evidens men mod til at handle* Hvorfor sundhed ikke kun er et individuelt ansvar* Hvorfor ulighed er en afgørende barriere for bedre folkesundhed* Hvordan man kan regne på forebyggelse som en investering* Hvorfor gevinsterne ofte høstes et andet sted end dér hvor de sås, altså hvor udgiften ligger* Hvordan sociale effekter, livskvalitet og produktivitet kan tænkes sammen* Hvad wellbeing economy som måleenhed kan komme til at betyde mod 2050* Om pensionsselskaberne bliver de vigtigste stake-holdersVært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Claus Richter - LinkedInMickael Grøne Bech - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn Tidskoder:(1:03) Har vi data nok – men mangler mod og handlekraft?(1:25) Mangler vi økonomiske modeller til at investere i forebyggelse?(1:58) Velkommen til episoden(2:07) Præsentation af gæsterne(2:33) Hvorfor forebyggelse er på alles læber, men sjældent i budgettet(3:47) Sundhedsalliancens mission(5:50) Faldforebyggelse: Vi ved mere, end vi handler på(7:31) Rygning, alkohol og kost: de store forebyggelsesfelter(8:23) Lars Tvede om forebyggelsesteknologier og wellbeing economy(12:16) Kan finansministeriet begynde at tænke i trivsel?(14:05) Ulighed som blind vinkel i sundhedsøkonomien(16:04) Flere sunde leveår – ikke bare flere leveår(18:53) Moms på frugt og grønt og andre strukturelle greb(20:24) Lokalsamfundets undervurderede rolle(23:38) Hvordan måler vi forebyggelse på samfundsniveau?(26:08) Sociale effektinvesteringer i praksis(28:39) Kan vi få reelle forebyggelsesdata og bedre investeringsmodeller?

Hvad nu hvis vækkeuret ikke bare er irriterende men direkte usundt?Og hvad hvis rammerne vi har indrettet arbejde, skole og sundhedsvæsen indenfor skaber sygdom, lavere produktivitet og dårligere liv?I denne episode af Supertrends går vi helt ind i krydsfeltet mellem ledelse, biologi og medicin og ser på kronoledelse som konkurrencefordel mod 2050.For forskningen er tydelig: Når vi lever ude af takt med vores indre ur, øger det risikoen for kræft, diabetes, hjertekarsygdomme og mentale lidelser. Alligevel vækker vi stadig over 80 % af befolkningen med et vækkeur hver dag.Sammen med Camilla Kring, pioner inden for kronobiologi og kronoledelse, og Tove Kristiansen Stryhn, erfaren leder fra Novo Nordisk, undersøger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, hvordan vi kan skabe biologisk retfærdighed og hvorfor det ikke bare er en HR-dagsorden, men en sundhedsrevolution.Du bliver klogere på:- Hvilken kronotype du selv er- Hvorfor det at blive vækket af et vækkeur er et sundhedsproblem- Hvordan vores døgnrytme påvirker risikoen for sygdom og vores mentale trivselhvad kronomedicin er og hvorfor timing af medicin kan være vigtigere end dosis- Hvorfor astmamedicin, kræftbehandling og immunterapi virker forskelligt afhængigt af tidspunkthvordan forkert timing i arbejdslivet skaber skjult produktivitetstab - Hvorfor fremtidens virksomheder og sundhedssystemer må tage biologiske rytmer alvorligtLars Tvede tager dig med i Supertrends-tidsmaskinen og giver sit bud på, hvorfor vi i 2050 vil se tilbage på vækkeuret som en af de mest skadelige standarder fra industrisamfundet.Glæd dig til at afdække en vigtig blind vinkel for ledelse og find ud af hvordan  vi arbejder bedre sammen, lever længere og får sat turbo på innovation og kreativ samskabelse.Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Camilla Kring - LinkedInTove Kristiansen Stryhn - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn

Hvad sker der med butikken, når AI agenter begynder at shoppe for os og når kunderne forventer, at du genkender deres humør, økonomi, præferencer og historik, uanset om de står i en fysisk butik, klikker online eller ringer til kundeservice?Kom tæt på omni som konkurrencekraft: Den sammenhængende kundeoplevelse, hvor friktion forsvinder, tillid bliver vigtigste valuta, og butikken udvikler sig fra “stedet med varer” til et oplevelsesrum, et community hvor kunderne mødes 24/7 og et rådgivningshub - alt imens standardkøb fuldautomatiseres. Vi taler om loyalitetsdata som rygraden i fremtidens retail, “third place” for faglighed og fællesskab, hvorfor pure players åbner fysiske butikker og om hvorfor kampen i de kommende år også bliver et “battle of product feeds” og autoritet i AI agenternes øjne. 2050 Take-Aways:- Butikken dør ikke, den skifter job: Fra transaktion til oplevelse, rådgivning og relationer. - Tillid bliver den hårde valuta: I en agent-drevet verden vinder pålidelighed, levering, transparens, kendskab og “autoritet”. - Demokratiseret innovation: Medarbejdere bygger selv værktøjer og det både løfter og accelerer innovationsideer tættere på kunderne.                                                                 Spørg dig selv, når du lytter: Hvilke køb vil du gladeligt automatisere og hvilke vil du aldrig give fra dig, fordi de er en del af dit liv, din identitet og din nysgerrighed?Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Brian Andersen - LinkedInStefan Funch Jensen - LinkedInCarsten Rose Lundberg - LinkedInTilrettelæggelse:Liselotte Lyngsø og Denis Rivin - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn

Når ansøgninger bliver skrevet af AI, læst af AI og du bliver interviewet af en chatbot - ja så imploderer hele idéen om “det gode gamle” CV og dækbrev.Vi rejser til den nye virkelighed på jobmarkedet: Ekstremt højt job- og karriereskiftehastighed, kæmpe kompetencegab, og en rekrutteringsproces, der enten kan blive mere fair og menneskelig. Eller mere kold, automatiseret og uigennemsigtig.Sammen med to af Danmarks skarpeste stemmer i feltet undersøger vi, hvad der faktisk virker. Skills og cases frem for titler, match frem for masseansøgninger, og tydelige kriterier frem for mavefornemmelser. Vi taler om ghosting som en systemfejl, om “huller i CV’et” som den store faldgrube, og om hvorfor det perfekte employer branding-glansbillede bliver direkte mistænkeligt i en AI-tid. For når alt kan poleres af maskiner, bliver kant, realisme og ærlighed den nye tillidsøkonomi.Endelig tager Lars Tvede os med mod 2050: Den omvendte talenttragt, hvor du ikke søger jobbet men hvor jobalgoritmerne finder dig. Spørgsmålet er bare: Bliver det en mere inkluderende fremtid eller en data-drevet ”black box”?Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Henriette von Essen Leise - LinkedInOlivia Ribin-Zank - LinkedInAmalie Smidt - LinkedInJesper Bruhn - LinkedInProducent:Podcom Consult ved Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn

Når afstande mister deres magt, ændrer vi ikke bare rejsetider, vi ændrer liv! Glæd dig til at høre hvordan broer, tunneller, metroer og nye korridorer mellem Danmark, Sverige og Tyskland kommer til at forme hvem vi arbejder med, forelsker os i og føler os forbundet til.'Vi ser tilbage på, hvordan Øresundsbroen gennem 25 år har skabt vækst, pendling, turisme og nye klynger og ser også på de friktioner, der stadig bremser regionen: Regler, pension, digitale barrierer og tidsslugende grænse-logistik.Dernæst zoomer vi ud mod 2050: Kattegat-forbindelsen, Femern Bælt og idéen om en metro til Malmø.Det handler ikke kun om beton og budgetter, men i høj grad om geopolitik, sammenhængskraft og fremtidens arbejds- og livsmønstre.Undervejs vender vi klima, biodiversitet og Peberholmen som case på, at natur og infrastruktur kan udvikle sig i uventede, positive retninger, hvis vi stiller de rigtige krav fra start.TTil sidst kobler Lars Tvede Supertrends-maskinen på: Selvkørende mobilitet, “bilen som flydende kontor/soverum”, og hvorfor fysiske møder bliver endnu vigtigere i en tid med AI, misinformation og en verden, der buldrer og brager.Broer til fremtiden er en samtale om at bygge til det 21. århundrede uden at blive låst fast i det 20. Og om hvorfor den vigtigste infrastruktur i 2050 bliver vores evne til at holde sammen.Gennem historien har magt sat sig i mur og sten. Kirkerne ragede op over byerne. Banker blev bygget som fæstninger. Rådhuse og parlamenter som symboler på autoritet.Mod 2050 vokser en ny type bygninger frem: Anonyme, vinduesløse men afgørende for alt fra AI og sundhed til demokrati, transport og sikkerhed. Hør om en industri, der er gået fra “noget med IT” til kritisk infrastruktur!Mod 2030 står Norden over for en tredobling af datacenterkapaciteten drevet af cloud og kunstig intelligens.Samtidig vokser presset på energi, klima, sikkerhed og lokal accept.Men det afgørende spørgsmål bliver ikke, om vi skal bygge flere datacentre men hvordan vi gør det klogt: Med energi, varmegenbrug, datasuverænitet og robusthed uden at samfundet crasher undervejs.Bliv klogere på:• Datacentres rolle som samfundets nye grundinfrastruktur• AI-boblen, elforbrug og uenighed om tempoet• Datasuverænitet, geopolitik og “kill-switch” frygten• Energisymbiose: Sol, vind, batterier, grøn hydrogen og atomkraft• Varmegenbrug, regulering og hvorfor succeser har svært ved at skalere• Folkelig accept, arbejdspladser og et fantastisk rum for innovation• Datarationering og idéen om “A–E mærkning” af digitale platforme• Datacentre i rummet, under havet, i miner og måske på Månen og MarsMod 2050:Får vi klimapositive datacentre, der er integreret i energisystemet og skaber lokal værdi? Eller ender vi med energiknaphed, stop for tilslutning og en kamp om, hvad data “må” bruges til?Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Berit Vestergaard - LinkedInMarc Perera Christensen - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn

Vi står midt i et skifte: Fra at servicere mennesker til at aktivere dem. I en fremtid hvor AI bliver den nye fællesnævner, og hvor mistrivsel, konfliktsky ledelse og en “0-1”-performancekultur gør os forsigtige, bliver der brug for en ny model: Bowlingtilgangen. Flere trends - ikke mindst den geopolitiske situation - peger på, at vi går fra en curlingkultur, hvor bumpene fjernes i kærlighedens navn, til en bowlingtilgang, hvor vi bevidst giver passende modstand, træning og ansvar.Bowling handler ikke om at gøre livet hårdt for hårdhedens skyld men om at gøre mennesker antifragile: Stærkere af friktion, fejl, fejring fiasko og livslang læring. Episoden er til dig, der vil forstå fremtidens arbejdsliv mod 2050. Hvordan skaber vi “bowlingbaner” i jobs, uddannelse og kultur, så flere kan lære at være nybegyndere igen, knække koder, tage ansvar og komme tilbage som dygtigere versioner af sig selv?Fremtiden kræver mere mod, mere pligt, bedre fællesskaber og en større pytknap. For som anti-fragile mennesker kan vi både tåle og vokser af mange velmente stød og puf.Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Eva Steensig - LinkedInMarie Tolstrup - LinkedInAmalie Smidt - LinkedInProducent:Podcom Consult ved Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn

Gennem historien har magt sat sig i mur og sten. Kirkerne ragede op over byerne. Banker blev bygget som fæstninger. Rådhuse og parlamenter som symboler på autoritet.Mod 2050 vokser en ny type bygninger frem: Anonyme, vinduesløse men afgørende for alt fra AI og sundhed til demokrati, transport og sikkerhed. Hør om en industri, der er gået fra “noget med IT” til kritisk infrastruktur!Mod 2030 står Norden over for en tredobling af datacenterkapaciteten drevet af cloud og kunstig intelligens.Samtidig vokser presset på energi, klima, sikkerhed og lokal accept.Men det afgørende spørgsmål bliver ikke, om vi skal bygge flere datacentre men hvordan vi gør det klogt: Med energi, varmegenbrug, datasuverænitet og robusthed uden at samfundet crasher undervejs.Bliv klogere på:• Datacentres rolle som samfundets nye grundinfrastruktur• AI-boblen, elforbrug og uenighed om tempoet• Datasuverænitet, geopolitik og “kill-switch” frygten• Energisymbiose: Sol, vind, batterier, grøn hydrogen og atomkraft• Varmegenbrug, regulering og hvorfor succeser har svært ved at skalere• Folkelig accept, arbejdspladser og et fantastisk rum for innovation• Datarationering og idéen om “A–E mærkning” af digitale platforme• Datacentre i rummet, under havet, i miner og måske på Månen og MarsMod 2050:Får vi klimapositive datacentre, der er integreret i energisystemet og skaber lokal værdi? Eller ender vi med energiknaphed, stop for tilslutning og en kamp om, hvad data “må” bruges til?Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Søren Lindgaard - LinkedInThomas Volder - LinkedInAnders Overvad - LinkedInProducent:Podcom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn

Vi bliver flere ældre. Mange flere. Men det afgørende spørgsmål er ikke hvor mange - det er hvordan vi ser på alder.Mod 2050 vil næsten halvdelen af befolkningen i OECD være over 50 år, og hver fjerde dansker vil være fyldt 65. Alligevel er alder stadig én af de mest oversete former for diskrimination: ageisme – eller alderisme er dybt indlejret i vores sprog, rekrutteringslogik og forestillinger om, hvornår man er “færdig”.Vi dykker ned i:·      - Hvad ageisme egentlig er og hvorfor det er den tredje ”isme” efter racisme og sexisme·      - Hvorfor vi taler om “vores børn” og “vores ældre” men sjældent om “vores voksne”·- Hvordan aldersbias sniger sig ind i ledelse, rekruttering og selvforståelse·      - Hvorfor diversitet i alder bliver afgørende for innovation, trivsel og konkurrencekraft·      - Hvad “Seniorløftet” og IKEA’s erfaringer kan lære os om fremtidens arbejdsliv·      - Hvordan vi designer et samfund, hvor det er normalt at være aktiv, skabende og efterspurgt hele livetMod 2050: Skaber vi longevity, blue zones, fleksible arbejdsliv? Eller et nyt “veteranprekariat” hvis fleksibilitet bliver til utryghed.Vært og tilrettelægger:Liselotte Lyngsø - LinkedInSupertrendsmaskinen:Lars Tvede - LinkedInMedvirkende:Aske Juul Lassen - LinkedInMikkel Møller Rasmussen - LinkedInAbelone Glahn - LinkedInSamuel Rachlin - LinkedInProducent:PodCom Consult v. Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn

Du tænker måske ikke over det. Men betalinger er ikke bare teknik de er magt, tillid og samfundets usynlige infrastruktur.I denne episode af Supertrends åbner vi maskinrummet bag fremtidens penge og spørger: Hvem kontrollerer økonomien, når betalinger bliver programmerbare, biometriske og styret af AI?Vi tager dig fra hverdagsbetalinger på MobilePay til en verden, hvor:- Du kan betale med din håndflade, men også med overskudsstrøm fra din elbil- AI stopper svindel i realtid og risikerer at lukke dig ude·      - Stater kan øremærke penge: Sund mad ja, sprit nej føj!·      - Skat afregnes automatisk i det øjeblik, du betaler - farvel årsopgørelse·      - AI-agenter investerer og forhandler på dine vegne·      - Bankernes forretningsmodel smuldrer og genopfindes måske·      - USD dominans udfordres af Euro og Yuan ·      - Kontanter forsvinder undtagen i krisesituationer  Sammen  med Lars Tvede hopper vi i Supertrends tidsmaskinen og hører om AI der stopper svindel til en verden hvor penge flyder globalt, øjeblikkeligt og næsten friktionsfrit. Værter:Liselotte Lyngsø - LinkedInLars Tvede - LinkedInMedvirkende:Mikke Thrane - LinkedInNicolaj Jeppesen - LinkedInTilrettelæggelse:Liselotte Lyngsø og Denis Rivin - LinkedInProducent:Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn

En af fremtidens mest undervurderede gamechangers på arbejdsmarkedet er: Neurodiversitet.For hvad sker der, når vi holder op med at presse mennesker ind i én form og i stedet designer arbejdspladser til forskellige hjerner, kompetencer og styrker?Glæd dig til at lytte til vores eksperter og pionerer, der viser, hvordan virksomheder i stigende grad rekrutterer mennesker med autisme. Ikke som et socialt projekt, men som et konkurrenceparameter.For tallene er klare: Neurodivergente kan være markant mere produktive, ekstremt loyale og mestre i mønstergenkendelse, kreativ tænkning, analyse og tech.Take-aways:• 53% af generation Z definerer sig som neurodiverse • Konkrete cases fra sundhedsvæsen, lufthavn og direktionsgangene• AI-værktøjer og nye jobroller til forskellige hjerner• Perspektiver på psykologisk tryghed, ledelse og talentmangel• Et bud på 2050: Hvor nichekompetencer og specialisering bliver vigtigere end generalisterGlæd dig til en episode, der vender blikket væk fra “diagnoser” og over mod potentialer, menneskelighed og et arbejdsmarked, vi kun lige er begyndt at forstå.Fremtiden tilhører alle slags hjerner!Værter:Liselotte Lyngsø - LinkedInLars Tvede - LinkedInMedvirkende:Thea Enevoldsen - LinkedInMette Marklund - LinkedInCarsten Lassen - LinkedInTilrettelæggelse:Liselotte Lyngsø og Denis Rivin - LinkedInProducent:Kim Pihl-Vester - LinkedInUdgiver:Dansk Erhverv - LinkedIn