Problematisk rusmiddelbrug og psykisk sårbarhed hænger ofte sammen, men komplekse faktorer er afgørende for, om – og hvordan – der er en sammenhæng

Ifølge en ændring af loven om euforiserende stoffer fra 2019 skal politiet ikke strafforfølge mennesker, som er i besiddelse af stoffer til eget brug nær et stofindtagelsesrum og slet ikke, hvis en person er afhængig af fx heroin eller metamfetamin efter længere tids forbrug af stoffer. Og når man taler om afkriminalisering af besiddelse af stoffer, er det vigtigt at inddrage erfaringer fra de mennesker, som bruger stoffer som heroin, crack, amfetamin og kokain. Deres hverdagsoplevelser med, hvordan politiet opfatter og behandler dem, giver afgørende indsigter i, hvordan det er at blive betragtet som en kriminel borger, fordi man tager stoffer.

Risici ved rusmiddelbrug fokuserer ofte på negative sundhedsmæssige konsekvenser, men hvad der opfattes som risici, varierer, afhængigt af hvem man er, og hvilken situation man befinder sig i. Det er vigtigt at få indsigt i forskellige perspektiver for at kunne udvikle rette forebyggelses- og behandlingstiltag.

Både danske og internationale forskere er aktuelt ved at undersøge brug af psykedeliske stoffer til behandling af PTSD og andre psykiske lidelser. Interessen findes dog ikke kun i forskningskredse. Undergrundsterapi med psykedeliske stoffer vinder frem, og nogle af de mere erfarne behandlere oplever forandringer i, hvad klienterne efterspørger.

Opioid-overdoser er et alvorligt problem i Danmark, men der er opnået gode erfaringer med det såkaldte RED LIV-program, som har til formål at uddanne stofbrugere og mennesker omkring dem i brugen af livreddende behandling ved overdoser. RED LIV er dog konstant truet på sin eksistens. Der er behov for en centralt styret indsats.

Danmark har ikke nogen nationale retningslinjer for udredning og behandling til unge med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer. Hvis man på et tidspunkt skal i gang med at lave nogle sådanne, vil man blandt andet kunne hente inspiration fra Norge, Australien og USA, hvor der findes retningslinjer.

Gruppebehandling tilbydes på mange af landets rusmiddelcentre, og effekten i forhold til individuel behandling har ofte været diskuteret. En gennemgang af den eksisterende forskning viser dog, at der er nogle fordele ved gruppebehandling, men at mange faktorer er afgørende for effekten.

Der er overlappende faktorer mellem psykisk sårbarhed og rusmiddelbrug, men sammenhængen er kompleks. En øget forståelse for de fælles genetiske, neurale, personlige og miljømæssige faktorer kan føre til bedre behandling for mennesker med samtidig rusmiddelafhængighed og psykisk lidelse.

’Dit valg!’ er en sundhedsfremmende indsats til at nedbringe fuldskabsorienteret druk og relaterede negative konsekvenser blandt unge. Indsatsen er afprøvet på et gymnasie, og samtaler med grupper af unge medvirkede til, at flere af eleverne begyndte at tænke mere over deres drikkevaner, og en del drak mindre alkohol.

Substitutionsbehandling - som er behandling med medicin til erstatning for brug af illegale stoffer - har dokumenterede positive effekter for stofbrugere. Såkaldt fremskudt behandling, dvs. behandling i eget miljø, fx. sit private hjem, er et vigtigt bidrag til at mindske skader hos udsatte stofbrugere. Det viser de første evalueringer af en ordning med fremskudt behandling, som blev etableret i København under COVID-19-pandemien.

Hvilken funktion har brug af alkohol og stoffer for et menneske med afhængighed, og kan man holdes ansvarlig for egen afhængighed? Dette og meget andet diskuterer fem psykologer i en ny bog, som henvender sig til alle, der møder mennesker med afhængighed i deres hverdag enten som fagperson eller i privatlivet.