Ep. 107: Hugh Howey, Wool og Silo

61 mia. mennesker er døde i en galaktisk Jihad. I Dune Messiah vender vi tilbage til Arrakis 12 år efter slaget om ørkenplaneten, der gjorde Paul Atreides til galaksens kejser. Men han kæmper med at finde retning og mening, mens der konspireres for at vælte ham.

Da forskere i 2030 opdager en dødelig virus i den optøende permafrost i Arktis, startes en global pandemi. I How High We Go in the Dark oplever vi menneskehedens kamp med konsekvenserne og lærer om virussens mystiske ophav. Bogen er den første roman af forfatteren Sequoia Nagamatsu. Den udkom i 2022, men Nagamatsu skrev på den igennem ti år. Så historiens skildringer af pandemien strækker altså tilbage længe før pandemien. Nagamatsu kombinerer videnskabelig spekulation med dybt menneskelige historier, hvilket resulterer i en roman, der er både tankevækkende og bevægende. I et kapitel er vi i et fremtidigt tema-parkland, designet til at sige farvel til de døde. I et andet oplever vi et værksted for robothunde. På den måde minder bogen lidt om bøger som Station Eleven af Emilie St John Mandel eller World War Z af Max Brooks. Måske er det Nagamatsus antropologiske baggrund, der spilder ind. Bogen bidrager i hvert fald med nogle voldsomt kreative og originale bud på menneskehedens retænkning af vores forhold til døden. En af disse er fremkostning af begravelsesservices som en ny boom-industri. Undertiden tager How High We Go in the Dark nogle ordentlige og overraskende scifi-sving og tripper ud i fuld galaktisk rum-mysticisme. Men det skal vi ikke spoile her. Bogen bliver dermed litterær og fascinerende på samme tid. Jens og Anders har SCIFI Snakket "How High We Go in the Dark" Shownotes til How High We Go in the Dark Anders  Har læst A Psalm for the Wild-Built af Becky Chambers, inspireret af @Jens  Blev færdig med Children of God (efterfølger til The Sparrow) af Mary Doria Russell – ikke helt så god, men interessant at fortsætte i universet fra den første Ser Constellation på Apple TV+ Er liiiige gået igang med To Sleep in a Sea of Stars af Christopher Paolini (er ikke helt overbevist, men giver den lige et par kapitler mere…) Og ja, selvfølgelig Dune: Part Two Jens  Har kastet sig ud i The Long Earth af Terry Pratchett og stephen baxter. Vi lærer af rejse på tværs af multiverset, i en version hvor man enten kun kan bevæge sig til nabouniverset til den ene eller anden side. Vi følger en ekspedition med Joshua (en elitestepper) og den kunstige AI jobsang (som på ekspeditionen er et luftskib) ud til det yderste yderste og oplever krisen mellem mennesker som kan “Steppe” og dem som må blive tilbage. Overraskende fed og tænksom og en klar anbefaling. Har læst bog to i The Locked Tomb serien. En helt unik fortælling om science fiction og nekromantikere med gudelignende kræfter. Ekstrem mærkelig og ikke nær så god som Gideon the Ninth. Har selvfølgelig set Dune II Fra Goodreads og Scifisnak.dk Henning anbefaler : Christopher Priests "Inverted World, hvis man har lyst til mere generationsskibs litteratur. Hvis har lyst til flere Telepatiske Kaniner skriver han: “Hvis jeg skal være ærlig – og hvorfor ikke prøve det? – så fandt jeg også den telepatiske kanin ret weird, i sammenhængen. Jeg kan så oplyse, at i Niels E. Nielsens “Skyggen fra Sirius” (som er et bekendtskab værd) vender “kaninen og vennerne” tilbage … og dér gi’r det heller ikke meget mening.” Jakob : Hot house er Brian W. Aldiss i bedre form. En fremtidig dying earth verden inkl. en ursvamp som fusionerer med et menneskesind, universets gartnere, planter der holder mennesker som slaver tilsat momenter af god britisk humor.

Ombord på et ældgammelt generationsskib er noget gået frygtelig galt. Hydroponiske planter har overtaget alt, og menneskene lever under primitive forhold, uvidende om, at de faktisk befinder sig på et rumskib. Brian W. Aldiss' "Non-Stop" er et helt unikt take på generationsskibsfortællingen. "Non-stop", udgivet i 1958, markerede et vigtigt vendepunkt i science fiction-litteraturen og cementerede Aldiss' status som en af de mest indflydelsesrige forfattere inden for genren. "Non-Stop" er ikke blot en fortælling om rumsrejser og eventyr i det ydre rum; det er en dybtgående udforskning af menneskets natur, samfundets udvikling og de udfordringer, vi står over for, når vi konfronteres med det ukendte. Gennem en fortælling, der spænder over generationer, udforsker Aldiss koncepter af evolution, kulturkollision og menneskets stræben efter at forstå sin plads i universet. Gennem øjnene på protagonist Roy Complain følger vi en rejse af opdagelse, ikke kun gennem skibets labyrintiske korridorer, men også gennem de komplekse lag af menneskelig kultur og historie, der har udviklet sig om bord. Rejsen kommer til at åbne Roys øjne for, at der er en verden udenfor. Men jagten på at forstå rumskibets gåde gøres vanskeligere af en konflikt med de udefrakommen "giganter." "Non-stop" er fuld af originale tanker og twists. Samtidig er den fuld af dynamisk fortællerenergi; ja den er nærmest overspændt. Og hvis man ikke kender historien på forhånd kan man godt forberede sig på at blive overrasket, ikke bare en, men flere gange. Jens og Anders har SCIFI Snakket "Non-stop." Shownotes til Non-stop: Anders  Har set Monarch-serien færdig Har set sæson 4 af For All Mankind færdig Har genoptaget Foundation (på opfordring fra Incomparable) - lytter også lidt på den officielle podcast med show creator David S. Goyer Har læst Warning Light Calling (indsendt af lytter) Har læst udvalgte noveller i Solarpunk (ditto) Lige begyndt på Children of God Jens  A prayer for the crown-shy - Becky Chambers Fik læst resten af Take them to the stars serien og var trist over den elendige slutning Fik oplevet 2001: A space odyssey i cinemateket Fra goodreads og kommentarer Henning om Mieville: Mieville, sammen har med Mark Boulder, udgivet “Red Planets; marxism and science fiction”, og dén vil jeg voldsomt anbefale. Der er tale om en samling essays, der går tæt på en marxistisk fortolkning af “the founding fathers of sf” (Jules Verne til Charles Stross), og det er guld værd. Det hedder “everythings cool and froody” minder Thomas os om. Ære være Zaphod Breeblebox. Marie foreslår “The City and the City” som næste Mieville Embassytown var Gravko/Majbrits favorit

I udkanten af galaksen ligger Embassytown. Her taler genmodificerede tvillinger med de mærkeligste aliens, der er hooked på sprog! Embassytown udforsker, hvordan sproget skaber rammerne for vores opfattelse af verden. Embassytown udkom i 2011. Den foregår i en verden, hvor en god portion af galaksen er koloniseret. Man kan rejse mellem stjernerne i en slags hyperrum, kaldet ‘the Immer.’ Hvis man rejser helt ud, kommer man til planeten Arieka, hvor al teknologi er weird og levende og biologisk. Miéville - New Weird Litteratur Miéville er kendt for sine innovative værker, der ofte udfordrer konventionelle genrer. Hans første roman, "King Rat" (1998), er en mørk fantasy, der genplacerer historien om Rottefængeren i nutidens London. Hans anden roman, "Perdido Street Station" (2000), er den første sat i byen New Crobuzon, og vandt Arthur C. Clarke-prisen i 2001. Selv kalder han sin genre for New Weird – med reference til de gamle Weird Tales forfattere, blandt andet HP Lovecraft. Vores hovedperson er Avice Benner Cho. Hun er en "Immerser" (en rejsende i Immer), der er vendt tilbage til sit barndomshjem fra sine eventyr i "Udenfor". På planeten Arieka lever mennesker sammen med de indfødte, gådefulde Ariekei - også kendt som Værterne. Fra dem får terre-kulturen Bremen (en slags galaktisk handelsimperium) superavanceret og værdifuld bioteknologi. En tanke med to munde Få mennesker kan tale Værternes sprog, da det kræver, at taleren udtaler to ord på én gang. De mennesker der kan, er klonede tvillinger kendt som Ambassadører, opdrættet udelukkende til dette formål. Ambassadørerne taler med to munde (cut og turn) og én tanke og kan derfor forstås af Ariekei. Ariekei kan ikke lyve eller fantasere. Sproget afspejler både deres sindstilstand og virkeligheden, som de opfatter den. Forholdet mellem mennesker og Ariekei har forløbet i relativ ro i mange år. Men da en ny Ambassadør ankommer, kaldet Ez/Ra ændrer alt sig. Den nye, Bremen-modificerede Ambassadørs tale beruser Værterne og resulterer i, at hele Ariekei-befolkningen bliver afhængige sprog-junkier. Situationen forværres, og Avice bliver trukket ind i en søgen efter en løsning. Embassytown er kompliceret og opfindsom og fuld af mærkelige ideer om sproget og kolonialisme og afhængighed. Man skal holde tungen lige i munden når man prøver at forstå, hvordan sproget skaber hele verden på Arieka. Jens og Anders har SCIFI Snakket "Embassytown" Shownotes til Embassytown Vi valgte vores bedste læseoplevelser fra 2023. Anders  har læst The Mountain in the Sea, på anbefaling fra Jason Snell (The Incomparable). Han valgte den som en af sine to Årets Bøger i Upgrade-podcasten. har også nået at læse Cory Doctorows The Lost Cause. Jens  Har læst Murderbots mor Martha Well’s fantasy bog fra i år: Witch King!  Har læst Godkiller af Hannah Kaner - En ret fantastisk fantasy-fortælling. I Godkiller er guderne parasitter, der godt nok hjælper mennesker, der beder til dem, men også udnytter dem. I denne fortælling møder vi Kissen - som er gudedræber. Hun får sin verden vendt op og ned, da hun hjælper pigen Inara. Inara er forbundet med en lillebitte gud - skedi, de hvide løgnes gud. Har fået en Kobo Libra 2 - to faktisk fordi han mistede den første efter 4 dage. Har set Godzilla minus One.

Cryptonomicon er et vendepunkt i Neal Stephensons forfatterskab. Her forlader han den postmoderne cyberpunk, der kendetegner halvfemserhovedværkerne Snow Crash og The Diamond Age. Nu startede en periode med lange komplekse historiske romaner. Han skriver stadig umiskendeligt Nealsk, men i Cryptonomicon er emnet historisk og kontemporær kryptografi, tilsat konspirationer og en kæmpe guldskat.

Forestil dig at jordens rumprogrammer i virkeligheden er instigeret af kvindelige klon-aliens, der af grunde de har glemt vil løfte menneskeheden ud til stjernerne. Det lyder weird. Det er "A History of What Comes Next" af Sylvain Nouvel.

I 2019 opfanger menneskeheden signaler fra Alpha Centauri. Det er lyden af en overjordisk musik. "The Sparrow" udforsker dybtgående spørgsmål om tro og tvivl i en helt særlig first contact historie.

I Hugh Howeys Wool lever 10.000 mennesker stuvet sammen i en 140-etagers silo under jorden. De kigger ud på verden gennem kameraer. Luften udenfor er giftig. Kun de få, der bliver dømt til at rengøre linserne på kameraerne, oplever at komme ud i få minutter, før forgiftningen får bugt med dem. Wool er en dystopisk roman, der kombinerer temaer fra den kolde krig med ideer om manipulation, der kunne være taget ud af 1984. Som i Dr. Strangelove udforsker vi muligheden for at overleve under jorden i en ødelagt verden. Bogen er udformet som et mysterium. Hvad bragte menneskeheden hertil? Og jeg vil ikke spoile noget her. Men det går ret hurtigt op for læseren, at der er noget, der ikke stemmer. Fra selvudgivelse til Apple TV+ serie Howey skrev den første version af bogen i 2011 som en novelle. Fire efterfølgende noveller blev samlet i den version af Wool, også kaldet "Wool omnibus," som vi læste til SCIFI SNAK. Siden er historien udviklet videre i romanerne Shift og Dust. I 2023 udkom TV-serien på Apple TV+, og denne version kommer vi også ind på i podcasten. Hugh Howeys worldbuilding er ret fantastisk. Man glemmer hurtigt verden udenfor og lader sig opsluge af dybet. Man kommer på en lang tur gennem siloen i de første kapitler fra borgmesterkontoret på toppen til fødegangene, IT-afdelingen, de hydroponiske haver og nederst: Teknisk afdeling i "The Down Deep." I romanen følger vi forskellige personer, der alle kommer tæt på at afsløre sandheden om Siloen, og som derfor bliver forsøgt dræbt. Men bogens egentlige hovedperson, Juliette, er ikke til at holde nede. Juliette er en elsket mekaniker fra "The Down Deep," hvor teknikerne arbejder med at holde maskinerne i gang, så alle får luft og lys. Hun er ekstremt kapabel, men også meget selvstændig og viljestærk - og derfor kommer hun på kant med autoriteterne bag siloen. Jens og Anders har SCIFI Snakket Hugh Howey's Wool. Shownoter til Wool: Interview i Wired med Hugh Howey om at selvudgive. Del 1 og Del 2"

The Shadow of the Torturer skildrer en døende jord under en lunken sol langt ud i fremtiden, hvor menneskeheden lever under middelalderlige vilkår. Det er egentlig science fiction, men det smager som fantasy. Gene Wolfe (1931-2019) var en rigtig forfatternes forfatter. Neil Gaiman og Ursula K Le Guin nævner ham som inspiration. Le Guin kaldte ham for genrens Herman Melville. Da han i 1980 udgav The Shadow of the Torturer gav Harlan Ellison den følgende anmeldelse: “Gene Wolfe er engageret i den hellige opgave med at skrive enhver anden forfatter under bordet. Han er intet mindre end en af de fineste, mest originale forfattere i verden i dag. Hans arbejde er enestående, hypnotiserende og forbløffende over sammenligning." Bogen er første bind i en serie på 4, som tilsammen går under navnet The Book of the New Sun. Den første bog handler om Severian, der er i lære som torturbøddel, og ikke mindst om de eventyr han kommer ud på, da han bliver smidt ud af sit tortur-laug. I Dying Earth genren Vi befinder os i subgenren Dying Earth - en genre som portrætterer verden langt ude i fremtiden, hvor ressourcerne er opbrugt og entropien er ved at få bugt med os. Genren er opkaldt efter en novelle-samling af Jack Vance. Men man finder sågar scener i H.G. Wells tidsmaskinen, der bringer os så langt ud i fremtiden, at solen er ved at gå ud. I The Shadow of the Torturer er situationen lidt den samme. Verden er fuld af rester fra “Ancients” der har magiske og mytiske kræfter. Og overalt i bogen lægger Wolfe drilske spor ud, der lader os gisne om den fortid, der forlængst er glemt. Vi befinder os i den første del af bogen isoleret med Severian i torturbødlernes tårn i den store borg i byen Nessus. Her er livet alvorligt og tiden går med at pine klienterne efter nøje udstukne retningslinjer. Så det er også lidt af en chok for os da Severian må forlade tortur-lauget og bevæger sig i byen, og oplever teater, dueller, hestekærrejagter og en ulidelig lang tur i botanisk have. Bogen er meget ujævn men smukt skrevet og stemningsfuld. Wolfe kan på få sider fange essensen af en scene i et kapitel, men som læser kæmper man med fornemmelsen af, at der ikke rigtig er en plan. Men det er der nok. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Shadow of The Torturer." Shownotes fra Episode 106 Anders læser Permutation City af Greg Egan Star Wars Visions 2 er kommet. Freestyle Star Wars fra spændende animationsstudioer, på 15 minutter per afsnit. Aardman og El Guiri Studios er begge fantastiske og Triggerfish er også tilbage i denne sæson. Der er bonusmateriale på alle de små film som man kan fordybe sig i processen bag. Vi fik et shout out fra Supersnak, som Jens lytter fast, “Brevkassen vender tilbage” fra 26/4. En lytter skrev ind og spurgte om Science Fiction, og fik besked “De er ganske fremragende. Dem kan vi varmt anbefale” sagde Marvel Morten. Vi anbefalede til gengæld at lytte Supersnak om Dune hvor Kim og Morten lukke op posen af viden i to timer om Dune universet. Så har Læs Den! taget Starship Troopers under behandling. Det var ret interessant. Jeppe og Mads læser jo af og til Science Fiction, og vi har efterhånden en del cross-overs. Men de havde altså læst den helt anderledes. Vi læste Heinleins bog som en krigsforherligende, protofascistisk gung-ho fortælling. Mads og Jeppe finder grund til at læse den mere åbent, som om den har dybere og mere komplekse lag. Hvis de er der har vi desværre misset dem. Så har Henning, Thomas og Allan dykket dybt i Nano-robotter i SCIFI på goodreads - Så hvis man efter vores Diamond Age afsnit har lyst til mere mikromakro-litterator, så er det altså ind på gruppen og se. Henning har blandt andet fundet noget Niels E Nielsen med nano-vibe.

I 1977 blev Danmark til en rumfartsnation i tegneserien Rejsen til Saturn, hvor en gruppe antihelte får startet en interplanetarisk krig mod saturnboere i flyvende tallerkener lavet af nougatis. Rejsen til Saturn gik som føljeton i det satiriske magasin Corsaren i midten af 1970erne. I 1977 udkom den så som samlet bind, og dermed havde Danmarks tegneseriehimmel fået en ny stjerne. Claus Deleuran fik udgivet tegneserier fra 1968 frem til hans alt for tidlige død i 1996. Han fik succes med detektivserien Pirelli & Firestone, hvor han i tre afsnit arbejde sammen broderen Jesper Deleuran. Sidenhen nåede han 9 bind af hans illustrerede Danmarkshistorie. Rejsen til Saturn kombinerer folkelig humor med et satirisk blik på det danske samfund. Heltene er på Storm P'sk facon den jævne mand, som ikke tager livet så tungt, og som har hjertet på rette sted. Hvis man har en pilsner og et tarzanblad, eventuelt et nummer af Ufo-sex, så kan man nok holde humøret højt. Hovedpersonerne i Rejsen til Saturn ville føle sig hjemme i Olsenbandenfilm, og de lytter sikkert til Gasolin til deres fester. Hvis helten er den jævne mand, så er skurkene politikere og bureaukrater og krigsmagere. Disse selvhøjtidelige ulykkesmagere er skyld i alle problemer. Det er den bøse Sergent Skrydsbøl der ved en misforståelse får startet krigen, og da jorden bliver erobret, så står kapitalister med store cigarer klar til at lave profit på det hele. Historien er Science Fiction fordi det er sjovt. Her skeles ikke til fysiske begrænsninger. Man kan gå på Saturns overflade. Man kan møde rumuhyrer. Man kan tanke sin raket op på en svævende Ufo-X tank. Hvis Claus Deleuran forholder sig til fysikkens love, så er det kun for at bruge dem i sin fortælling, som når hovedpersonerne møder et sort hul. Det er et stort eventyr det hele. Faktisk flyver vores helte så langt væk, at de når til himmerigets port, hvor de låner lidt brændstof af Vorherre. Her lærer man, at der også er lokumspoesi på væggene i toiletterne i Himmerige ("Englefisse!") Og Jesus… ja han prøver konstant at lave et comeback, men det bliver aldrig helt det samme. Rejsen til Saturn tager meget uhøjtideligt på det guddommelige. Gad vide om det var gået i dag. At Rejsen til Saturn blev udgivet som føljeton kan godt mærkes. Den er lidt ujævn, og meget af det spændende sker i den første fjerdedel. Men den har stadig en fascinationskraft i sin naive men detaljerede streg, som giver en lyst til at gribe en blyant og tegne sit eget rumeventyr. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET "Rejsen til Saturn." Shownotes til Rejsen til Saturn Scifi-adjacent: Anders har læst Richard Powers “Bewilderment” Anders er netop begyndt på “Goliath” af Tochi Onyebuchi. Star Wars Visions sæson 2 udkommer 4/5 og Fucking Aardman laver et afsnit!!!!! Trailer på Youtube Jens tog imod Pernille råd på Vilde Universer og læste videre Stephen Kings Dark Tower serie: The drawing of the Three! Den var god!