En lavintens verdenskrig, manosfæren på nettet og Grønlands skæbnestund

Irankrigen er på tredje uge eskaleret til det, Rune Lykkeberg kalder ’en lavintens verdenskrig’, hvilket præger ugens udgave af Radio Information. Vi dykker også ned i 'manosfæren', runder ugen i politik og rapporterer fra hverdagslivet i Grønland i skyggen af det storpolitiske spil. --- Krigen i Iran har nu stået på i tre uger, og intet tyder på, at en deeskalering er undervejs. Sammen med Rune Lykkeberg vender vi den seneste uges begivenheder og taler blandt andet om Irans angreb på olie- og gasanlæg i flere nabolande, situationen i Libanon, der balancerer på kanten af et kollaps og den faldende støtte til krigen i Trumps eget MAGA-bagland. Højt mod nord står Grønland klemt i det storpolitiske spil mellem Danmark og USA. Så hvordan reagerer grønlænderne i dén situation? De lever deres liv, selvfølgelig. For kan man andet? Mikkel Vuorela og Sigrid Nygaard rapporterer fra det grønlandske samfunds- og hverdagsliv på et meget mærkeligt tidspunkt i landets historie. Vi tager også et dybt dyk ned i den aktuelle maskulinitetskrise sammen med Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Med udgangspunkt i Louis Therouxs nye Netflix-dokumentar taler vi om ’manosfæren’ – en giftig parallelverden, hvor hårdtpumpet kvindehad og kynisk marketing går hånd i hånd. Og endelig skal vi også nå en tur omkring vores valgpanel, hvor Natalie Barrington Rosendahl runder ugens vigtigste politiske begivenheder i selskab med Anton Geist, Laura Friis Wang og Mathias Sindberg.

Ugens Radio Information handler om den nye ayatollah i Iran, om stjernekokken René Redzepis fald og om blå blok, der både leder efter et fælles projekt og en samlende figur. --- Mojtaba Khamenei har erstattet Ali Khamenei som Irans nye leder. Sønnen har arvet magten fra faderen som i et kongedømme. Det vidner om et desperat regime, der har forrådt sine egne principper og tror på krig mod alle som dets sidste chance. Rune Lykkeberg udlægger magtsituationen i det vaklende iranske præstestyre og gør status på en planløs krig, der truer med at sprede sig kaotisk til hele Mellemøsten. Han var Nomas mangeårige chef og et af de største navne inden for gastronomiens verden. Men nu har René Redzepi trukket sig som chef for Noma efter at flere tidligere ansatte har fortalt om dårlige arbejdsforhold, vold og ydmygelser på stjernerestauranten. Jeg taler med Rasmus Elmelund og Lærke Cramon om det, der måske kan blive kokkefagets MeToo-øjeblik. Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som gør status på valgkampen  for de blå partier, der – efter en noget klodset start – nu mærker en snert af momentum. Men hvad er egentlig det fælles blå projekt, og kan man overhovedet blive enige om, hvem der skal lede det? Det diskuterer Jette Aagaard, Laura Friis Wang og Villads Andersen sammen med Natalie Barrington Rosendal.

I ugens Radio Information udlægger Rune Lykkeberg, hvorfor krigen mod Iran er både dum, ulovlig og farlig. Vi undersøger også fiktionens blik på kvindelige politikere, og så fælder valgpanelet dom over pensionsudspillet fra Socialdemokraterne. --- USA og Israels krig mod Iran er knap en uge gammel. Regimets øverste leder, Ali Khamenei, er død, Irans atomare infrastruktur er mere eller mindre lagt i ruiner, og regimet vakler. Er det en håbefuld begyndelse på et nyt Iran, vi ser konturerne af – eller er det snarere en farefuld start på en storkrig med uforudsigelige konsekvenser? Rune Lykkeberg udlægger situationen for både det iranske styre, amerikanerne, europæerne, russerne og regionens mange nabolande, der nu risikerer at blive trukket ind i en krig, der både er dum, ulovlig og ekstremt farlig. Kvindernes kampdag 8. marts falder i år midt i en folketingsvalgkamp. Og det har fået kulturredaktionen på avisen til at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan ser det egentlig ud, når kvindelige politikere portrætteres i tv-serier og billedkunst? Jeg taler med kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og kunstkritiker Bodil Skovgaard Nielsen om fiktionens blik på ’kvinder i politik’. Og så skal vi også høre fra vores ugentlige valgpanel, som i dag diskuterer det store pensionsudspil, som Socialdemokratiet præsenterede torsdag. Udspillet har været på vej i snart flere år, men nu er det her altså. Og så er spørgsmålet bare, om det har været ventetiden værd. Indlandsredaktør Jette Aagaard, journalistisk chefredaktør Anton Geist og journalist Sebastian Gjerding taler med Natalie Barrington Rosendal om udspillet sidst i programmet.   Vil høre hele valgpanelets snak, foregår det i vores valgpodcast ‘Information går til valg’, der udkommer mandag til torsdag på information.dk og i vores app. Det kræver abonnement, , og så er det jo heldigt, at du lige nu kan blive abonnent på Information for 0 kr. og få fuld adgang, ikke bare til valgpodcasten men til hele vores digitale univers samt papiravisen Information Weekend, der bliver leveret direkte til din postkasse. Bestil på information.dk/tilbud.

I denne særudgave af Radio Information taler Informations skarpe valgpanel om nogle af de emner, som vi tror og håber bliver en del af valgkampen. Og om den kyniske timing i valgudskrivelsen. --- Vi skal stemme den 24. marts, og Informations valgpanel, som i denne uge består af journalist Laura Friis Wang, journalistisk chefredaktør Anton Geist og ansvarshavende chefredaktør Rune Lykkeberg, kommer med deres bud på de store temaer i valgkampen. Truslen fra USA og Donald Trump er stor, og Rune Lykkeberg efterlyser klare svar fra de politiske partier på, hvordan vi bliver uafhængige af USA og genvinder vores digitale, efterretningsmæssige, militære og politiske selvbestemmelse. Og så efterlyser han et modspil fra venstrefløjen til den etablerede sandhed om den militære oprustning som svaret på alle udfordringerne. Da Mette Frederiksen torsdag udskrev valget, sagde hun, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat på 0,5 procent, som rammer de allerrigeste i landet. Tidligere på ugen foreslog Enhedslisten en formueskat, og i et interview her i Information siger Pia Olsen Dyhr, at også SF går til valg på en formueskat, som skal udligne uligheden. Moderaterne og Venstre er kritiske – og skattepolitikken ser ud til at udgøre en klar politisk skillelinje i valgkampen. En skillelinje på venstrefløjen kan meget vel blive den, som handler om arbejde over for fritid. Socialdemokratiet har med SVM-regeringen haft stort fokus på arbejdsudbuddet, som Mette Frederiksen i 2023 kaldte den »ny valuta«. SF ønsker at give danskerne mere fritid og går til valg på at genindføre Store Bededag såvel som fjumreåret og forlænge barselsorloven med en måned – og det er noget, der sagtens kan være stemmer i. Klimaet glemmer vi naturligvis ikke, selvom statsministeren ikke nævnte det i sin tale. Det er ikke så meget co2-udledningen, som det er de nære, miljømæssige spørgsmål – i form af rent drikkevand og rene fjorde og dyrevelfærden i de danske stalde, som har vist sig at give genlyd i befolkningen.  Endelig får Anton Geist lov til at rase ud over den kyniske timing i valgudskrivelsen, som fandt sted få minutter efter at Folketinget havde hastebehandlet den fødevarecheck, som deler unødvendige, skattefri gaver ud til en stor del af danskerne. I denne uge er det gratis at lytte til valgpanelet, men fremover vil kun et uddrag af paneldebatten være en del af Radio Information. Hvis du ønsker at få hele baduljen – og adgang til Informations daglige valgpodcast Information går til valg, samt talrige artikler, analyser, kommentarer og ledere om valget, så skal du være abonnent på Information. Du kan få en måned gratis lige her https://mit.information.dk/tilbud.

I ugens Radio Information skriver vi SVM’s politiske testamente. Vi anmelder også Gisèle Pelicots stærke selvbiografi, og så fortæller vi om en 20-årig kvinde, der har taget kampen op mod verdens største techgiganter. --- Mens valgtrommerne buldrer, rykker slutdatoen for den udskældte midterregering stadig nærmere. Ambitionen var, at midten skulle kunne det, blokkene ikke magtede: tage de upopulære beslutninger. Flytte de tunge brikker, som ingen andre turde røre. Erfaringen har vist noget andet. De vidtgående reformer, som SVM-partierne lovede hinanden ved magtovertagelsen – og som Lars Løkke Rasmussen (M) siden har presset på for – er aldrig blevet til virkelighed. Lars Trier Mogensen skriver nekrolog over midterregeringens ambitioner, der smuldrede undervejs.  Gennem næsten ti år blev Gisèle Pelicot bedøvet og systematisk udsat for brutale seksuelle overgreb i sit eget hjem – alt sammen orkestreret og filmet af hendes mand. Senere, under retssagen i 2024, blev hun et verdenskendt feministisk ikon, da hun insisterede på fuld åbenhed med budskabet: »Skammen skal skifte side.« Nu er hendes selvbiografi udkommet, og Bodil Skovgaard Nielsen har sovet dårligt i tre dage for at kunne anmelde den for os.  Er sociale medier som Instagram og TikTok bevidst designet til at gøre unge brugere afhængige? Og kan de stilles til regnskab for deres psykologiske skadevirkninger? Det er lige nu omdrejningspunktet for en spektakulær retssag i Californien, hvor en 20-årig kvinde har taget kampen op mod nogle af verdens største techgiganter. Louise Schou Drivsholm fortæller om retssagen – og hvad vi egentlig ved om sociale mediers påvirkning af børn og unges trivsel. 

Hvad skal der til, hvis Europa skal kunne forsvare sig selv uden hjælp fra USA? Det giver vi et bud på i ugens Radio Information, hvor vi også fortæller den utrolige historie om to holocaustoverleveres indflydelse på den internationale retsorden – og så anmelder vi Wuthering Heights. --- Vil USA være der for os, hvis Europa skulle blive angrebet? Og kan vi forsvare os selv, hvis ikke? Det er de ubekvemme spørgsmål, som udgør bagtæppet for weekendens sikkerhedskonference i München. Niklas Hessel har set nærmere på, hvad der konkret skal til, hvis Europa skal vikle sig ud af sin afhængighed af USA og blive i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed. Det bliver dyrt og besværligt, men det er ikke umuligt, hvis altså viljen og sammenholdet er der.  Har Israel begået folkedrab? Eller forbrydelser mod menneskeheden? Debatten raser for tiden blandt eksperter og lægfolk. Og vil man for alvor forstå diskussionen, er den utrolige historie om ophavsmændene til de to begreber et godt sted at starte. Hersch Lauterpacht og Raphael Lemkin var begge store juridiske begavelser fra det 20. århundrede, de var begge jøder, og de undslap begge Holocaust. Men de kom op med hvert deres forskellige begreb til at indfange grusomhederne – rent juridisk. Anton Geist har været en tur i de historiske arkiver for at fortælle hele historien bag den aktuelle debat. Og efter al den død og ødelæggelse, har vi vist brug for noget kærlighed – og så er det jo heldigt, at Lone Nikolajsen har været i biografen og se Emerald Fennells nye filmatisering af Wuthering Heights – Stormfulde højder – der netop har fået premiere lige op til Valentinsdag. Et tematisk tyndt, men visuelt overvældende drama med silende regn og indestængt liderlighed i lange baner, lyder dommen. Lone uddyber sidst i programmet.  

Ugens Radio Information handler om Epstein-filernes nedslående indblik i magtelitens gustne netværk. Men vi uddeler også karakterer til Socialdemokraternes nye folkeskoleudspil og taler om vinterens bedste sange i anledning af snestormen derude. --- Siden det amerikanske justitsministerium i sidste uge frigav tre millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra den afdøde milliardær Jeffrey Epsteins arkiv, er bukserne blevet trukket ned på både kendte og kongelige, og en moralsk korrumperet magtelite er blevet udstillet og offentligt ydmyget. Men hvad kan vi lære af det nedslående indblik i magtens gustne netværk? Det har Rune Lykkeberg et bud på.  Der skal være lavere til loftet i den danske folkeskole. I hvert fald lavere til klasseloftet. Det mener Socialdemokratiet, som onsdag lancerede deres nye politiske udspil, Lilleskolen, der i sin essens går ud på at indføre et klasseloft på 14 elever i indskolingen fra 0.-3. klasse. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere lærere og bygge nye klasselokaler. Med forslaget har partiet muligvis fundet den magiske formel, der skal sikre Mette Frederiksen en tredje periode efter det kommende folketingsvalg. Men vil det nye klasseloft også løse de udfordringer, folkeskolen står med i dag? Det taler vi med Louise Schou Drivsholm om. Det er hvidt herude, minusgrader, kølig blæst og is på søerne, snestormen er kommet til Danmark, og selv om der er rigeligt af problemer i verden at tage sig af, så skal man også nogle gange bare tage sig tid til at sætte sig med noget varmt i koppen, lægge et lille slumretæppe om fødderne og så måske nyde nogle af de mange smukke sange om frost, blæst og sne, vi har. Det gør vi så med Kristian Villesen, sidst i programmet.

I ugens Radio Information afslører vi hidtil ukendt viden om Lars Findsen-sagen. Vi tegner også et portræt af hjernen bag de stadig mere brutale deportationer i USA, og så anmelder vi en hjerteskærende dokumentar om den femårige palæstinensiske pige Hind Rajabs alt for korte liv. --- Ved et hidtil mørklagt retsmøde i 2022 erkendte Lars Findsen, at han havde bekræftet kabelsamarbejdet med USA over for to journalister. Det fremgår af en aktindsigt, Information har fået i retsbogen, hvis indhold hidtil har været ukendt for offentligheden, fordi retsmødet foregik bag dobbelt lukkede døre. Anton Geist og Sebastian Gjerding fortæller, hvad den afsløring betyder for vores forståelse af sagen – og så runder vi selve kabelsamarbejdet, der med USA’s nye uforudsigelige kurs fremstår i et noget andet lys nu, end da aftalen blev indgået. Drabene på to tilsyneladende uskyldige mennesker i Minneapolis, USA, har udløst sorg og bølger af vrede protester over metoderne i Trumps immigrationspolitik. Mathias Sindberg udlægger den voksende modstand mod de maskerede ICE-agenter og grænsebetjente og tegner et portræt af hjernen bag den stadig mere brutale udvisningspolitik, vicestabschef i Det Hvide Hus Stephen Miller – eller som Vanity Fair tidligere har omtalt ham: ’Mørkets engel’.  Og endelig skal det handle om hybriddokumentaren Hind Rajabs stemme, der er bygget op om et autentisk opkald til alarmcentralen i Ramallah i januar 2024. På lydklippet hører man den femårige palæstinensiske pige Hind Rajab, fanget i Gaza i en bil under beskydning fra det israelske militær. Bilens seks øvrige passagerer, alle familiemedlemmer, er allerede skudt og dræbt, og mens nødhjælpsarbejderne taler pigen til ro, forsøger de at få en ambulance frem til hende. Men ambulancen når aldrig frem. “Et uomgængeligt mesterværk,” siger vores anmelder Lone Nikolajsen om filmen, som vi taler om sidst i programmet.

Hvordan skal Europa forholde sig til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag? Det diskuterer vi med Anton Geist, Mathias Sindberg og Laura Friis Wang i denne særudgave af Radio Information. --- Konflikten mellem Europa og USA over Grønland blev tilføjet endnu et dramatisk – og forvirrende kapitel – i ugens løb. Først truede Trump med straftold, hvis ikke han fik Grønland. Siden kunne han i Davos berolige verden om, at straftolden nu var sat på standby, og at han i øvrigt heller ikke ville bruge militærmagt til at erobre ’det store stykke is’, som han konsekvent omtalte Grønland.  "Det er nok den største erklæring, jeg har fremsat, fordi folk troede, jeg ville bruge magt. Jeg behøver ikke at bruge magt. Jeg ønsker ikke at bruge magt. Jeg vil ikke bruge magt," forsikrede Trump. Men dermed er konflikten så langt fra løst. Trump ønsker nu at forhandle en såkaldt ’rammeaftale’ om Grønland, der ifølge præsidenten vil være ’god for alle’, men det er fortsat uklart, om det i hans øjne forudsætter et ejerskab, eller om mindre nu kan gøre det. »Dagen sluttede bedre end den startede,« konstaterede Lars Løkke Rasmussen onsdag med en formulering, der vel kandiderer til at være århundredets diplomatiske underdrivelse.  Torsdag aften mødtes synligt lettede europæiske stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles med bevidstheden om, at presset måske nok er aftaget – men at Europa stadig står over for det samme spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag?  Dét og meget mere taler vi om i denne særudgave af Radio Information, hvor jeg har besøg af journalist Mathias Sindberg, journalist Laura Friis Wang og journalistisk chefredaktør Anton Geist.

I ugens Radio Information taler vi både om den tilspidsede konflikt med USA, den blodige opstand i Iran, en ny dokumentarfilm om George Orwell – og så er Cavlingprisen igen kommet hjem til Information. --- En knytnævehilsen og en lettelsens smøg blev billedet på ugens skæbnemøde mellem kongeriget Danmark og USA, der gik så godt, som man realistisk kunne have håbet. Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt undgik Zelensky-agtige scener ved mødet med JD Vance og Marco Rubio, men uenighederne består, det amerikanske synspunkt er intakt og konflikten er langt fra løst. Så hvad gør Danmark herfra? Lars Trier Mogensen analyserer. I Iran vokser den folkelige opstand mod det forhadte regime dag for dag. Mindst 2.500 iranere formodes at have mistet livet, og flere end 10.000 menes arresteret, siden demonstrationerne begyndte d. 28. december. Samtidig truer Trump med en militær intervention, der kan hamre det sidste søm i ayatollahernes ligkiste. Men hvem skal så tage over? Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i et muligt iransk regimeskifte.  Hvis man i løbet af det seneste år har siddet foran sit tv og stirret vantro ind i en nyhedsstrøm præget af fake news og autoritære strømninger, har man muligvis også undervejs nået at tænke: ’Det er jo helt orwellsk!’ Nu har den anerkendte instruktør Raoul Peck så i en ny dokumentarfilm sat sig for at vise, præcis hvor profetisk George Orwell faktisk var. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen, der overbeviser om forfatterens skarpsindighed, men ikke nødvendigvis om instruktørens. Og endelig kigger avisens to nykårede Cavling-prisvindere, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, forbi. For ja, de tog den sgu, landets fineste journalistpris, for – sammen med kolleger fra Danwatch – at have afsløret, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt i bombningen af Gaza. De fortæller om deres nu prisvindende arbejde sidst i programmet.