Radio Information podcast

En lavintens verdenskrig, manosfæren på nettet og Grønlands skæbnestund

0:00
1:07:23
Spola tillbaka 15 sekunder
Spola framåt 15 sekunder
Irankrigen er på tredje uge eskaleret til det, Rune Lykkeberg kalder ’en lavintens verdenskrig’, hvilket præger ugens udgave af Radio Information. Vi dykker også ned i 'manosfæren', runder ugen i politik og rapporterer fra hverdagslivet i Grønland i skyggen af det storpolitiske spil. ---

Krigen i Iran har nu stået på i tre uger, og intet tyder på, at en deeskalering er undervejs. Sammen med Rune Lykkeberg vender vi den seneste uges begivenheder og taler blandt andet om Irans angreb på olie- og gasanlæg i flere nabolande, situationen i Libanon, der balancerer på kanten af et kollaps og den faldende støtte til krigen i Trumps eget MAGA-bagland.

Højt mod nord står Grønland klemt i det storpolitiske spil mellem Danmark og USA. Så hvordan reagerer grønlænderne i dén situation? De lever deres liv, selvfølgelig. For kan man andet? Mikkel Vuorela og Sigrid Nygaard rapporterer fra det grønlandske samfunds- og hverdagsliv på et meget mærkeligt tidspunkt i landets historie.

Vi tager også et dybt dyk ned i den aktuelle maskulinitetskrise sammen med Bodil Skovgaard Nielsen og Matthias Dressler-Bredsdorff. Med udgangspunkt i Louis Therouxs nye Netflix-dokumentar taler vi om ’manosfæren’ – en giftig parallelverden, hvor hårdtpumpet kvindehad og kynisk marketing går hånd i hånd.

Og endelig skal vi også nå en tur omkring vores valgpanel, hvor Natalie Barrington Rosendahl runder ugens vigtigste politiske begivenheder i selskab med Anton Geist, Laura Friis Wang og Mathias Sindberg.

Fler avsnitt från "Radio Information"