De 3 Fiktioner podcast

Anholdt for at være partsrepræsentant for en familie, hvis børn kommunen vil holde tvangsanbragt

2026-04-07
0:00
53:22
Spola tillbaka 15 sekunder
Spola framåt 15 sekunder

Direktør for Børn, unge og kultur i Gribskov, Camilla Ottsen’s email til Gribskov Kommunes byråd

Selvom emailen er dateret 1. april 2026, så er det IKKE en aprilsnar!

Kære Byråd

Efter aftale med Trine (Red: Borgmesteren) orienteres I hermed kort om, at sagen - som Flemming Blicher fortsat involverer sig i - har udviklet sig meget uhensigtsmæssigt og voldsomt konfliktfyldt den seneste periode. Vi vælger at orientere, blandt andet fordi der lægges optagelser ud på de sociale medier, som omtaler situationen.

Begge børn er ikke blevet afleveret på deres opholdssteder som aftalt. De befinder sig begge hjemme hos deres mor og far. Forvaltningen har forsøgt at etablere et samarbejde om at aflevere børnene ad frivillighedens vej. Familien har nu valgt Gert Lassen som ny partsrepræsentant, og det er tydeligt på en lang række båndoptagelser, at situationen eskaleres.

Senest har politiet sammen med kommunen været hjemme hos familien, og her understøttet et forsøg på at etablere et samarbejde om, at rettens afgørelse skal følges. Det endte med at Flemming Blicher blev lagt i håndjern og anholdt, fordi han nægtede, at lade rådgiverne tale med børnene uden han var til stede. Det lykkedes ikke at komme overens, omkring en aflevering på opholdsstederne, og politiet vurderede i situationen, at det var for voldsomt at bruge magt overfor børnene. Børnene er derfor fortsat hjemme.

Politiet har orienteret om, at de har talt med forældrene uden forvaltningens tilstedeværelse, og her har de fortalt forældrene, at de ikke skal lade sig diktere af Flemming Blicher, da det efter deres opfattelse er meget skadeligt for børnene og ikke gavner deres sag. De har appelleret til at forældrene skal møde op til møderne, som de indkaldes til. Politiet har desuden appelleret til at samarbejde med kommunen, og forældrene har til politiet angivet at være enige i dette. Politiet har tilbudt at være med til et møde, hvor vi forsøger at etablere et samarbejde med forældrene.

Vi følger situationen meget tæt ledelsesmæssigt af flere årsager. Det er selvsagt en voldsomt belastende situation børnene befinder sig, der foregår derfor en vedvarende ledelsesmæssig vurdering og sparring omkring den samlede sagshåndtering. Herudover vurderer vi løbende hvordan vi I videst muligt omfang passer bedst på de involverede rådgivere, der udsættes for et meget stort pres - både af at håndtere den konkrete sag, og samtidig sideløbende at skulle se sig selv blive hængt ud på de sociale medier.

Vi opdaterer jer yderligere ved behov.

Bedste hilsner

Camilla

Se de tidligere indslag jeg har lavet om Maria og Martins sag:



This is a public episode. If you'd like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit flemmingblicher.substack.com/subscribe

Fler avsnitt från "De 3 Fiktioner"