Den Fransk-tyske Krig 1: Optakt til stormagtsopgør

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945. 

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune.Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal?

Egentlig burde krigen være slut, da Napoleon måtte overgive sig efter fra Slaget ved Sedan. Men en ny republikansk regering i Paris besluttede sig for at fortsætte kampen, og krigen fortsatte derfor ind den usædvanligt kolde vinter 1870-71.En dansk kaptajn ved navn Vilhelm Dinesen fik i særdeleshed kulden at føle, da han sluttede sig til den franske Østarmé, der begav sig ud på en umulig mission for at undsætte et fransk fort nær grænsen til Schweiz. Det blev både blodigt og koldt. Afsnittet rummer beskrivelser, der ikke er egnede for børn.

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark?

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene. Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget.

I 1870-1871 røg Frankrig i totterne på en række tyske stater med Preussen i spidsen i en krig, der forandrede Europa og pegede frem mod det 20. århundredes verdenskrige. Men hvad udløste konflikten? Det er en besynderlig historie om et kandidatur til den spanske trone, en presset kejser med nyresten samt en preussisk ministerpræsident med lus i skindpelsen.

Under den kolde krig holdt Sovjetunionen længe trit med med sin store konkurrent USA, men rum- og våbenkapløb og et ønske om bedre levestandarder i det enorme imperium blev med tiden en stor belastning for økonomien.Først gik Sovjetunionen ind i periode med stagnation, siden begyndte krisen at kradse, og i 1980'erne slog Mikhail Gorbatjovs forsøg på at reformere det kommunistiske samfund fejl.Først forsøgte en flok kommunistiske hardlinere i sommeren 1991 at kuppe generalsekretæren, og sidst besluttede lederne af Rusland, Ukraine og Belarus at lægge Sovjetunionen i graven. En af verdens to supermagter var fortid.Serien er støttet af Carlsbergfondet Ekspert: Birgitte Beck PristedKlip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl JensenMusik: Sovjetunionens Statshymne af Sergej Mikhalkov/Gabriel El-Registan/Aleksandr Aleksandrov.

Efter Lenins død blev Stalin efter en brutal magtkamp leder af Sovjetunionen, og russerne og unionens mange mindretal gik ind i en periode med udrensninger og sultkatastrofer. Alligevel nedkæmpede den martrede befolkning Nazityskland nuder Den Store Fædrelandskrig, hvor Sovjetunionen efter ufattelige lidelser stod tilbage som sejrherre.Men hvordan lykkedes det Stalin at holde på magten, når hans regeringstid bød på så store lidelser for befolkningen?Serien er støttet af Carlsbergfondet.Konsulent: Birgitte Beck PristedKlip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl JensenMusik: Prokofiev: Krig og fred (1946).

Efter den sidste revolution i 1917 satte Lenins bolsjevikker sig på magten og gik straks i kødet på alle politiske modstandere. Og efter en blodig borgerkrig kunne bolsjevikkerne oprette Sovjetunionen i 1922.Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. Serien er støttet af Carlsbergfondet.Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen  Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Birgitte Beck Pristed

I dette afsnit skal vi ikke bare beskæftige os med en, men hele tre revolutioner. For mens den sidste tsar, Nikolaj 2., stædigt holdt holdt fast i sin autoritære stil, væltede læsset.Først måtte han give indrømmelser i 1905, da Rusland blev ydmyget under Den Russisk-japanske krig. Men det gik først helt galt, da Første Verdenskrig fremprovokerede ikke bare en, men to revolutioner i 1917.Exit Nikolaj, og sig velkommen til Lenin.Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. Serien er støttet af Carlsbergfondet.Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen  Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen Konsulent/ekspert: Birgitte Beck PristedMusik: Eugène Pottier