WEEKEND. Stor guide: Hvem laver Københavns bedste grønne burger?

Stort set alle kvinder oplever symptomer på overgangsalderen. Og symptomerne viser sig tidligere, end eksperterne før har troet. Det viser en ny og kæmpestor national undersøgelse af overgangsalderen, der er en største af sin slags. Politikens Elisabeth Astrup dækker sammen med Signe Thomsen den nye forskning i overgangsalderen – og i det her afsnit dykker Elisabeth ned i undersøgelsens resultater, som virkelig er kommet bag på eksperterne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan du godt lide, hvad du kan se ud ad dine vinduer? Hvor vigtigt er det for dig, hvad du kan se? Når danskerne går til kommunalvalg tirsdag den 18. november handler det ikke bare om parkeringspladser, normeringer og skatteprocenter. I flere kommuner står det helt store slag faktisk om noget så luftigt som... udsigt. På en måde er det en ældgammel kamp – mellem dem, der vil bevare det, som måske har fået dem til at slå sig ned lige her. Og dem, der vil sørge for at der også i morgen og i overmorgen kommer penge i kommunekassen. Men en gang hvert fjerde år er det ikke noget, bygherrerne og politikerne bare sætter sig ned og bestemmer sammen. Så er det pludselig noget, vælgerne kan blande sig i. Og i år kan det i en række kommuner ligefrem være med til at afgøre, hvem der vinder valget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken. De er begge fra vores Ibyen-redaktion: Først kan du komme ud at køre taxa. Journalist Laurits Otto har talt med tre taxachauffører om deres liv på gader og stræder. »Nogle gange kan jeg høre det på deres tone, sekundet de træder ind i bilen. Det er især i Whiskeybæltet«, siger en af dem.   I dagens anden oplæste artikel kan du komme med i en butik på Nørrebrogade i København, som i denne uge har haft kronede dage: De sælger nemlig Halloween-udklædninger. Det er Clara Underdahl, som læser artiklen op. Den har overskriften: 'Folkene i byens nok travleste butik gloede lidt, da en kunde ville have lappet sine plastikbryster'. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du voksen og har børn, der er mellem 12 og 25 år? Og har du oplevet at åbne døren til deres værelse og tænkt "hvad er det egentlig, der foregår på den skærm"? Svaret kan du få i dagens afsnit. For det er en ny generations mødested, forsamlingshus og mødested, hvor ordstyreren er streameren Rasmus Søndergaard.  Men hvad får flere hundrede tusinde unge til at følge en 25-årig gamer. Og toppolitikere til at komme på besøg til hyggesnak i hans stue? Opmærksomheden har åbenbart holdt flyttefest.  Hvordan det er sket, spørger vi journalist Kristian Karl om i dagens afsnit. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke engang halvanden måned siden. Alligevel er det for længst blevet et lille stykke højdramatisk Danmarkshistorie. Pludselig var det, som om vi måtte stirre erkendelsen lige i øjnene: At nu har vi måske alligevel stukket næsen så langt frem i opbakningen til Ukraine, at nogen ude i den store verden har fået øje på os. Måske er det dem, der har sendt droner ind over vores lufthavne og militæranlæg. I nogle få, stakåndede døgn var det som om lille Danmark – uden helt at være klædt på til det – var trådt ind på den helt store scene. En ting var, at vi ikke skød nogen droner ned. Men hvordan kan det være, at myndighederne efter fem ugers intens efterforskning ikke har fremlagt ét eneste uafviseligt bevis på, at der faktisk var tale om droner? Det er der flere, der undrer sig over – selv folk med kendskab til forsvaret lufter den tanke, at der måske overhovedet ikke var tale om droner. I dagens afsnit spørger vi Politikens Morten Skjoldager, hvad der får dem til det. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Det kommer nok ikke helt bag på nogen, at Donald Trump godt kunne tænke sig, at verden husker ham, når han engang ikke længere er præsident. I storbyer rundt om i verden knejser det ene Trump Tower efter det andet. Og han undrer sig højlydt over, at han ikke allerede har modtaget Nobels Fredspris. Selv mener Donald Trump tydeligvis, at han fortjener at blive båret ind i eftertiden i guldstol. Og hvis andre ikke vil bygge den, gør han det gerne selv. Men nu er det så et stykke af det inderste i det amerikanske samfund, han vil rive ned og bygge op igen i sit eget billede. Maskiner er allerede i fuld gang med at flå mure, lofter og inventar fra hinanden i østfløjen af Det Hvide Hus. Siden skal der opføres en balsal i nyklassicistisk stil med plads til 650 siddende gæster. Med guldbemalede paneler og gyldne lysekroner hængende fra de udskårne lofter. Men denne her gang, er det langtfra alle amerikanere, der er imponerede. For – siger kritikerne – tilbage i 1772, da Det Hvide Hus blev bygget, var det som ”folkets hus”. Ikke som noget Trump Tower. I dagens afsnit spørger vi Politikens USA-korrespondent, Jacob Fuglsang, hvad er det, der foregår? Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

I to år har verdens blik været rettet imod Gaza. Imod ødelæggelserne, drabene og hungersnøden.  Nu er der så faldet en skrøbelig ro over den tynde stribe land mod Middelhavet.  Men hvad er det for en anden krig, der – mens vi vendte blikket mod tragedien i Gaza – nærmest i ubemærkethed ikke bare er fortsat, men ligefrem taget til andre steder i det palæstinensiske område? Det skal man ud i de palæstinensiske landsbyer for at forstå. Mellem fåreflokke og olivenmarker, hvor israelske bosættere prøver at presse palæstinenserne endnu længere tilbage. Og der tog Politikens Bo Søndergaard hen og fik nogle voldsomme smagsprøver på, hvordan kampen om landet og jorden hver dag bliver ført. I dag spørger vi i ’Du lytter til Politiken’, hvad krigen egentlig har gjort ved forholdet mellem israelere og palæstinensere. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad får en ung pige til i årevis at have sex med fremmede rigmænd, selv om hun afskyr det? Hvordan bliver man luret ind i et liv, man aldrig har ønsket sig? Og hvorfor er det så svært at slippe ud af igen? Det forstår man bedre, når man har læst den bog, et af den amerikanske milliardær Jeffrey Epsteins ofre – Virginia Giuffre – har skrevet. Vi kender alle sammen historien om Epstein, der misbrugte mindreårige piger seksuelt, delte dem med andre rigmænd og endte med – da misbruget blev afsløret – at hænge sig i sin celle i et arresthus. Og om hans partner, rigmandsdatteren Ghislaine Maxwell, der fandt og groomede piger til ham. Og så ved du sikkert, hvordan skandalen desuden ramte den britiske prins Andrew, der nu har frasagt sig sine titler. Men det er ikke de riges, de kendtes og de kongeliges historier, vi skal høre i det her afsnit. Det er Virginia Giuffres. En dyster beretning om, hvordan overgreb og misbrug kan slå et menneske i stykker og bane vejen for flere overgreb og mere misbrug. I bogen "Nobody's Girl", der netop er udkommet et halvt år efter, at hun begik selvmord, kan man læse hendes version af historien. Den bog har dagens gæst, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, Lone Teils, læst.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt én oplæst artikel til dig: Nemlig anmelder David Dyrholms store guide til grønne københavnske burgere. Til en stor artikel for Politikens Ibyen-redaktion har han testet 13 forskellige bud med svampe, linser, rødbeder og køderstatning ... og uddeler alt fra ét til seks røde hjerter. Og den artikel kan du høre ham læse op i denne uges udgave af weekendpodcasten fra Politiken.   ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er historien om en mand, der bruger den magt, han har - og lidt til, vil nogen sige. Og måske har han også svært ved at slippe den. Det er næsten 10 år siden, at Lars Rebien Sørensen holdt op som topchef for guldægget i dansk økonomi Novo Nordisk. Og rykkede længere tilbage i bussen. Som formand for bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden, som egentlig ikke har noget med den daglige drift at gøre. Men helt sådan fungerer det ikke med Lars Rebien. For i maj i år skete der noget mærkeligt. Selskabet leverede ikke som forventet. Og så blev der skiftet direktør. Bag rokaden, tyder alt på, stod Lars Rebien, som åbenbart har grebet rattet igen. Nu er han ikke alene formand for Fonden, men vil også være formand for selskabet. Og i den forbindelse har næsten hele bestyrelsen nu trukket sig. Lars Rebien er altså tilbage. Hvis han da nogensinde har været væk. Men hvem er han. Og hvorfor bliver han ved?  Det spørger Nils Thorsen Politikens Lars Halskov om, som er dagens gæst. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.