Hun fik et tip fra Rom og fandt frem til tyvekoster og lyssky bagmænd

Da Politikens Camilla Stockmann i 2006 gik hen over Rådhuspladsen, drejede ned ad H.C. Andersens Boulevard og gik ind ad døren til Glyptoteket – for at se, om der mon var hold i et tip, hun havde fået fra Rom – havde hun ingen ide om, at hun var i gang med at tage de første skridt i en historie, hun nu har arbejdet med on-off i tyve år. Det er historien om, hvordan nogle af Vestens fineste museer har smykket sig med tyvekoster. Stjålne, uvurderlige genstande, der i nogle tilfælde er gravet ud af fyrstegrave med gravkøer eller skåret ned med motorsav i Pompeii. Opbevaret i kasser og avispapir på hemmelige lagre. Og solgt til museer som Glyptoteket via lyssky bagmænd i et internationalt smuglernetværk. En af bagmændene har siden 2018 været genstand for en arkæologisk efterforskning i Aarhus. Hans navn er Robin Symes, og han fik to års fængsel i 2005 ved en britisk domstol, og siden er tusindvis af illegale antikke genstande dukkede op på hans hemmelige lagre.  I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Camilla Stokmann, hvordan Symes' forbrydelser endte med at blive trevlet op. Vi får brug for en bitter arvestrid, en sørgende græsk mor, kunstbranchens glamour couple, et håndlavet Rolex og en radiator på en skæbnesvanger placering.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I aften kan man se den første semifinale i dette års Eurovision Song Contest. Den anden er på torsdag. Og lørdag er der finale. Journalist på Politikens podcastredaktion, Inge Høeg, har fulgt sangkonkurrencen tæt i mange år. Sidste forår stod hun midt i det blinkende virvar i Malmö Arena. Og nu har hun lige skrevet speciale om Eurovision. I det her afsnit nørder vi altså igennem med en kender, der ved, hvad hun taler om. Som ved, hvad de synger om. Og som mener, at vi andre også skal tage konkurrencen alvorligt. I en tid, hvor venner bliver til fjender og Europa er hårdt presset af USA, er vi europæere gået på jagt efter alt det, der binder os sammen. I den her uge er der en gylden mulighed for at finde det, mener Inge Høeg. Man skal bare sætte sig foran fjerneren sammen med millioner af andre europæere – og tage imod, lytte med og blive klogere på Europa. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden den kolde krigs afslutning har værnepligten været til at overskue. I fredstid er soldater, populært sagt, mere nice to have end need to have – og for de rekrutter, der i de seneste årtier er kommet i trøjen i Danmark, har der kun været tale om fire måneders tjeneste. Forsvaret har i de seneste årtier haft brug for så få, at militærnægterforeningen for nogle år siden nedlagde sig selv. Når ingen blev tvunget til værnepligt, var der heller ingen til at nægte. Men tiden med fred og ro på den geopolitiske bagsmæk er forbi. Nu står vi midt i en historisk oprustning. Og det får store konsekvenser for de unge mennesker, der skal være værnepligtige. Det skifte er bare ikke gået op for mange af de forældre og unge mennesker, fortæller Politikens forsvarsredaktør, Jakob Hvide Beim, i dagens podcast. Me værnepligten bliver meget længere, alle unge kvinder får fremover en indkaldelse i e-Boks. Og er man værnepligtig, skal man ikke kun lære at være soldat – man skal være soldat. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre kulturjournalist Karoline Bentzens klumme om datingprogrammet 'Kærlighed hvor kragerne vender' på TV 2.  Dernæst læser kulturskribent Felix Thorsen Katzenelson læse sin artikel om dagbøger op. Den har overskriften: 'Kære dagbog: Det er hele tiden dødsens alvor og klukhumor' ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Journalist Anders Tornsø Jørgensen har, fra han var 21, til han nu er 28 år, besøgt samtlige USAs 50 delstater. Langt de fleste på tværs af det gigantiske land med tog og bus. Og han er blevet inviteret hjem til en hel del af de amerikanere, han har mødt på sin vej. Og Jacob Fuglsang er Politikens korrespondent i USA og har boet i landet i to år. I dag spørger vi dem, hvad det er ved USA og amerikanerne, vi ikke forstår? Hvorfor har de nu for anden gang valgt Donald Trump som præsident? Vi følger som besatte de mere end 300 millioner mennesker, der bor i United States, og tror måske, at de ligner os. Bare lidt dummere og mere overfladiske. Hvordan vi tager fejl, taler vi om i dette afsnit af 'Du lytter til USA', hvor vi også spørger, om det overhovedet giver mening at sige noget generelt om en flok mennesker, der i princippet bor i 50 forskellige lande.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er en usædvanlig historie, hvor noget svært er lykkedes. Nemlig at finde frem til en de digitale mørkemænd der skaber og dele krænkende pornografisk indhold om kvinder på nettet. Den begynder med en undren her i Danmark. Sidste år følger Politikens Ida Herskind dækningen af, hvordan kendte kvinder i andre lande er ofre for deepfake pornografi på nettet. I deepfake porno bliver kvindernes ansigter udnyttet uden samtykke på billeder og i film – og ved hjælp af kunstig intelligens sat på kroppe, så det ser ud, som om kvinderne medvirker i pornografi. Ida Herskind sætter sig til at undersøge, om det her også sker for danske kvinder. Nu har hendes undren ført til, at en af bagmændene bag den største hjemmeside for deepfake porno i verdener blevet afsløret: MrDeepFakes.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad er de 100 bedste danske sange?  Det spørgsmål er Politikens musikredaktør, Simon Lund, og musikanmelder, Pernille Jensen, rejst tilbage i tiden og ind i sindets snirklede kroge for at svare på. Undervejs har de genovervejet, genhørt og genlyttet – forelsket og fortabt sig i og forkastet – et væld af sange, og de har ledt steder, iblandt musikere, bands og genrer, der i lange perioder er blevet overset. I det her afsnit løfter de sløret for listen og udpeger de fem danske sange, som de var helt sikre på skulle med – og de fem som de har lært at elske undervejs. Du kan være med til at stemme på de 100 bedste sange her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I lørdags delte Det Hvide Hus et billede skabt ved hjælp af kunstig intelligens på sin officielle kanal på X. Et billede, der forestiller præsident Trump som pave. Han sidder i en udskåret guldstol i blødt lys med pavehat og pavedragt på med et stort kors om halsen og peger opad, mod Gud. Trumps brug af internettets billedsprog – memes og provokerende videoer – smelter i de nye og nemme AI-værktøjers tidsalder sammen i et uigennemskueligt virvar af budskaber, siger Johannes Skov Andersen, der er chef for redaktionel innovation på Politiken. Det er for sjov, siger Trump selv. Og fatter du ikke det, er det dig, der ikke har nogen humor. Men er der noget, vi ikke ser, imens vi griner? For eksempel en virkelighed, hvor Trump fører politik som den enevældige hersker, mens verden har travlt med at grine af fjollede memes, der viser Trump som… den enevældige hersker.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I november chokerer den kristne, højrenationale politiker Calin Georgescu, da han vinder præsidentvalget i Rumænien ved hjælp af over 1 million euro i TikTok-reklamer og Putins troldehær i ryggen. Det fattige EU-land skaber sjældent overskrifter i Danmark. Men lige nu – imens Politikens Anton Schack sidder Bukarest – følger mange i Vesten situationen i Rumænien med stor bekymring. For nu, når rumænerne går til omvalg, må EU og NATO spørge sig selv, om de er ved at miste Østeuropa.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem ved snart, hvad en rigtig mand er? Ja, engang var han målrettet og stærk, holdt på følelserne og udstak kursen – både på arbejdet og i familien. Men hvordan ser en gangbar model ud i dag? Nogle kan græde og tale åbent om følelser. Andre strammer ballerne, løfter jern og bliver hakket. Og så er der dem, der prøver at finde deres egen blanding af alt det, man kan være. I dag føler mange mænd sig trængt, fordi de mister privilegier og kvinder indtager deres bastioner. Og de oplever et kritisk blik på visse måder at være mand på. Så hvad er en rigtig mand? Det satte journalist på Politiken Magnus Kofoed Lassen sig for at finde ud af. I en bog læste han ét bud på, hvordan man bliver en rigtig mand og bad forfatterne om at forvandle ham til sådan en... på en måned.See omnystudio.com/listener for privacy information.