Alfred Wegener: Umulig motorslæde ekspedition på Indlandsisen

Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord varden blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde manogså en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennemham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrigpå verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildestefantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien ogændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der sattetankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?Medvirkende:Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på StatensNaturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs iNordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”Coverbillede:Charles Darwin op ad dage.

I dag skal vi med Alfred Wegener og Den Tyske Grønlandske Ekspedition til Vestgrønland i1930. Ekspeditionen skulle observere de arktiske vejrforhold over et helt år på tre småvejrstationer, som de selv byggede, et på vestkysten, et midt på isen og et på østkysten –en videnskab bedrift, ingen tidligere havde præsteret. Med sig havde Wegener tomotordrevne slæder og hans forventninger til dem var store: De skulle transportere merened 100 tons udstyr hele 400 km ind på Indlandsisen, hvor han ville opføre denmeteorologiske målestation. Alle troede det var umuligt og snart begyndte problemerneogså at dukke op.Medvirkende:Historiker og museumsinspektør på Teknisk Museum, Mads Kring.Coverbillede: Alfred Wegener Institute

Amy Johnson blev første kvinde til at flyve solo fra England til Australien. Året efter, i1930, blev Amy - med en makker - først til at flyve fra London til Moskva på en dag.Derfra fortsatte de hen over Sibirien til Tokyo i den hurtigste tid fra England til Japan. Hunhavde fart på, den gode Amy. I 1932 fløj hun som den første solo fra London til CapeTown og i 1934 slog hun rekorden for den hurtigste flyvning fra England til Indien. Men enting var de vilde rekorder - en anden ting var hendes farlige arbejde som pilot under 2.verdenskrig. Kvindelige piloter var der ikke mange af dengang og med sin person bevisteAmy, at kvinder sagtens kunne gøre det, som ingen mænd troede var muligt: at kvinderkunne være ligeså gode piloter som mænd. Hun inspirerede en hel generation af ungekvinder, men hendes liv endte brat i 1941, da hun styrtede ned i Themsen og forsvandt.Hvad skete der? Var hun sendt af sted på hemmelig mission? Og hvorfor er der fortsat idag spekulationer om, hvad der egentlig lå bag ulykken?Medvirkende:Simone Aaberg Kærn, kunster og pilot med mange spændende flyrejser bag sig, bl.a. dahun fløj fra Danmark til Afghanistan under krigen, som blev til den smukke film, Smiling ina warzone. Simone er aktuel med værker på ARKEN, under udstillingen Group Therapyog så planlægger hun en ny flyekspedition, denne gang i Nordafrika på jagt efter Den LillePrins.

Franske Sylvain Tesson har besøgt de mest spændende afkroge af verden. Han har cykletjorden rundt, gået tværs over Himalaya, siddet 6 måneder alene i en jagthytte i Sibirien,nord for Irkutsk ved Bajkal søen, 6 dagsvandringer fra nærmeste landsby. Vel at mærkefør krigen i Ukraine. Men pludselig, i en brandert, mens Tesson forsøgte at klatre enbygning i Charmoix i 2014, faldt han mod jorden og livet tog pludselig en dramatiskdrejning. Han overlevede, lægerne frarådede ham al fremtidig klatring og vandring, menudlængslen forblev stor. Dagens afsnit kommer til at fokusere på hans fabelagtige bogSneleoparden, hvor han med fotografen Munier rejser til Tibet for at få et glimt af detsagnomspundne dyr. Men får Tesson set Sneleoparden - et af verdens mest sjældne dyr?Er det i virkeligheden hans egen utålmodighed, der er den største hindring? I dag skal vistifte bekendtskab med en spændende og poetisk rejsende, der filosoferer over vores -menneskets - og dyrets plads i verden.Medvirkende:Nils Schultz Ravneberg, har boet og studeret i Paris. Nils har skrevet en Ph.d.-afhandlinginden for fransk samtidshistorie, filosofi og litteratur ved Københavns Universitet, og såkender han Tessons forfatterskab indgående, da han har oversat to af hans bøger tildansk for Den Franske Bogcafés Forlag, Bobo.

Svenske Göran Kropp ønskede i 1996 at blive den første, der nåede toppen af Everestuden hjælp. Og det mente han ret bogstaveligt! Han ville cykle til Everest Base camp. FraStockholm! Med al sin bagage - ufattelige 130 kg - ned gennem Østeuropa, Tyrkiet, Iran,Pakistan, Indien for til sidst at nå Nepal. Her ville Göran pakke om og så vandre med sin65 kg tunge rygsæk mod foden af bjerget for derefter at gå mod toppen. Uden brug afkunstig ilt eller andres hjælp. Göran blev af mange kaldt for den mest underholdendeeventyrer, der har levet - det siger ikke så lidt - og mange rejsende og friluftsfolk iSkandinavien anså ham i 90’erne, som deres helt store forbillede.Medvirkende:Søren Smidt, Den Yderste Grænsens bjergbestigningsekspert. Søren en erfarenbjergbestiger gennem fire årtier på nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. stod han selv påEverest i 2008 - og så har Søren selv mødt Göran.

I 1924 begav dansk-grønlandske Knud Rasmussen sig til Tjukotka-halvøen i detnordøstligste Rusland for at opsøge den oprindelige befolkning. På trods afuoverensstemmelser med myndighederne fra det nyetablerede Sovjetunionen får Knudbesøgt halvøen, omend det bliver en kort rejse på blot et par døgn. Men hvad nåedeKnud at opleve? Og hvem er disse Yupik-folk, de allervestligste Inuit på kloden?Medvirkende:Bent Nielsen, medlem af Eventyrernes Klub, seniorforsker ved Arktisk Institut, og tidligeredirektør af instituttet. Bent har ledet fem egne ekspeditioner til Yupik-befolkningen påTjukotka-halvøen og er aktuel med bogen ”Til det yderste”, hvori han gennem historiskmateriale har rejst i sporet på Knud Rasmussens rejse til netop Tjukotka.

Ekspeditionsskibet "Admiral Tegetthoff" med en besætning på 24 mand forlod Tromsø i juli1872. Om bord var der en noget anderledes national sammensætning end normalt på dentids arktiske ekspeditioner. For ekspeditionen var østrisk-ungarsk og med folk frasydeuropa.I slutningen af august blev skibet nord for Sibirien og øerne Novaja Zemlja frosset fast iisen, hvorefter det drev rundt i områder, der var uden for kortet. Områder, som formentligmeget få folk tidligere havde sejlet i. Og så pludselig en dag - uden at vide hvor de befandtsig - stødte de på ukendt land! Og så begyndte de rigtige strabadser.Medvirkende:Thomas Ubbesen, forfatter og journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvorhan har dækket krige og konflikter overalt i verden. Thomas har desuden arbejdet to år påThule-basen - 1200 km fra Nordpolen - med kommunikation for det amerikanske luftvåbenog har en stor viden om Arktis ekspeditionshistorie

Theodore Roosevelt eller blot Teddy, som han blev kaldt, er formentligt allerbedst kendt som USA’s 26. præsident. Han var præsident fra 1901 til 1909 og hans ansigt er sammen med Washington, Jefferson og Lincolns hugget ind i klipperne i det berømte Mount Rushmore Memorial. Hvad de færreste dog ved, er, at han også var opdagelsesrejsende. Så i dag dykker vi ned i Teddys spændende og meget dramatiske rejse, nemlig ”The Roosevelt– Rondon Scientific Expedition”, som forløb i 1913-14, og hvis formål var at kortlægge den ukendte flod Rio da Dúvida (Tvivlens flod) i Amazonas. Ekspeditionen blev ledet af Roosevelt og den brasilianske eventyrer og oberst Cândido Rondon, der et par år tidligere havde fundet flodens udspring.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Line Friis Frederiksen, uddannet biolog. Line er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Hun har i en længere årrække arbejdet med radio og tv og bl.a. været vært på DR-programmet ”Fra kyst til kyst”. Line har selv boet i en hængekøje i Amazonas og er aktuel med børnebogen ”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” hvori hun har skrevet om netop dagens hovedperson, Theodore Roosevelt og dagens ekspedition. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus

I dag skal vi stifte bekendtskab med Robert Stevenson. Manden bag Skatteøen, John Silver og Kaptajn Flint, som lige siden har tegnet billedet af den rigtige pirat. Stevensons berømmelse steg til uanede højder, da han senere skrev ”Doktor Jekyll og Mr. Hide”. Men Stevenson var ikke kun skrivebordsrejsende – han rejste rundt i Storbritannien, skrev ”Vandringer med et æsel i Cevennerne”, formentlig en af de allerførste vandre- og friluftsbøger, vi kender til, da han gik med et æsel gennem bjergene nord for Montpellier. Senere krydsede han USA, sejlede i Middelhavet, besøgte Hawaii og bosatte sig til sidst på Samoa.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Steen Harvig, cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet, og har skrevet en lang række kriminalromaner og fagbøger om danske forfattere. Steen har gennem hele sin karriere, fulgt og læst og diskuteret og fortalt om dagens hovedperson Robert Stevenson. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenteredenavigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutalrejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent.Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser,men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver omemigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet istore dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det engod historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med bådefilm og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.