TEASER: Bliver vi påvirket psykologisk under valget?

eg kan huske de første gange, jeg skulle stemme. Jeg var nok en lidt nørdet ung mand, så jeg satte mig virkelig ind i, hvad de forskellige partier stod for, og jeg prøvede objektivt at afgøre, hvad der ville være bedst for landet. Men samtidig var der noget og nogen, jeg bare intuitivt havde større sympati for end andre. Var det mon den rationelle overvejelse eller den subjektive følelse, der afgjorde min stemme? Og ved politikerne godt, hvordan de kan påvirke os på det dybere psykologiske plan? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Lasse Laustsen, lektor Aarhus Universitet ved institut for statskundskab. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer [email protected] Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Efter 10 år at have turneret landet rundt med budskabet om, at vi ikke skal se indad og finde lykken i vores egen selvkærlighed, kan jeg blive i tvivl om mine budskaber egentlig er blevet hørt. For nylig deltog jeg i et interview, hvor jeg sagde, at jeg ikke elsker mig selv, fordi det mener jeg ikke, man kan. Det reagerede ret mange på, derfor tager jeg i dag temperaturen på, hvordan vi forstår meningen med livet, og hvordan vi bliver lykkelige i dag i 2026. Ugens citat fra Svend: Vi er hinandens lykkes smed, og det er befriende. [email protected] Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg kan godt få nok af typer, der går meget op i at donere, give og hjælpe andre. Nærmest som om det er en hellig handling, men omvendt vil jeg også gerne gøre det gode, især fordi jeg er privilegeret og har mere end de fleste. Det provokerende spørgsmål er om man er et godt og bedre menneske, hvis man giver til andre? Og er dem, der ikke giver dårlige mennesker? I dag ser jeg nærmere på, hvad vi har ansvar for, hvem vi skal hjælpe og om det påvirker vores selvbillede. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Professor i filosofi ved Syddansk Universitet Anne-Marie Søndergaard Christensen Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer [email protected] Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det er nærmest blevet en folkelig sandhed, at ens placering i søskenderækken - er man yngst, ældst eller mellembarn? - er med til at bestemme ens personlighed. Men forskningen har afvist en tydelig effekt af det. Hvad er der så egentlig at sige om den psykologiske betydning af søskende? Det får du i dag svaret på af Susan Hart, der netop har undersøgt emnet grundigt og er på vej med en bog om søskende på godt og ondt. Jeg kan godt afsløre, at min egen placering i søskenderækken bliver udfordret. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Susan Hart, forfatter til "Søskende på godt og ondt", psykolog, foredragsholder og specialist i børnepsykologi. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. [email protected] Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg er ikke medlem af et fitnesscenter. Og det havde jeg nok heller ikke tænkt mig at blive. Men efter at have talt med dagens gæst, er det måske en fejl. I hvert fald mener Julie Midtgaard, der har undersøgt, hvad træning kan gøre for ens mentale helbred, at det kan nogle helt andre og måske endda bedre ting for ens mentale helbred end at gå til psykolog. Jeg tvivler dog på, at det vil reducere min stress, hvis jeg skal til at bænkpresse 105 kg, men hvad er det så det kan at løfte tunge ting sammen? Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Julie Midtgaard Klausen, psykolog, professor i klinisk psykologi ved CARMEN (Center for anvendt forskning i mental sundhed) ved Psykiatrisk Center Glostrup. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. [email protected] Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

"Hvem er du?" spørger dagens gæst, Rikke Bøye ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital på klinik for personlighedsforstyrrelser, altid sine patienter. Hvis de ikke kan svare på det, kan det være et tegn på, at de kan have en borderline personlighedsforstyrrelse. I mine øjne ville det være den sværeste diagnose at give et andet menneske, fordi man egentlig siger til dem, din personlighed er forkert og forstyrret så meget, at du ikke kan leve et normalt liv. Heldigvis kan Rikke gøre mig meget klogere på, hvordan hun gør det på en fin måde og faktisk giver patienterne en mulighed for behandling. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Rikke Bøye, Ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital på klinik for personlighedsforstyrrelser og selvmordsforebyggelse. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. [email protected] Ugens Citat af Rikke Bøye: "Grundproblemet med borderline er, at man har en tilbøjelighed til ikke at ville have med sit eget følelsesliv at gøre." Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Hungerhjerte af Karen Fastrup som har haft borderline personlighedsforstyrrelse diagnosen som hun også fortalte om i Brinkmanns Briks i Diagnoser gør os sindssyge. Ugens anbefaling fra Rikke Bøye: Jeg vil anbefale, at vi har milde øjne på alle dem, der arbejder i og som er brugere af psykiatrien. Mere empati og nysgerrighed mennesker imellem. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Uvished er ofte værre end en klar afvisning. Nej er fx bedre end måske, når jeg spørger min kone, om vi skal gå til dans. Hvis hun siger nej, kan jeg i stedet gå til badminton med en ven. Dagens gæst har undersøgt, hvad der sker med os, når vi som borgere i velfærdsstaten bliver holdt ud i strakt arm. Når vores barn ikke vil i skole, når vores forældre skal på plejehjem, når vi skal tilbage fra en sygemelding, eller når vi vil have byggetilladelse til en carport. Så får vi ikke et svar, vi får et måske. Men "midlertidighedens regime" risikerer at fjerne vores tillid til, at vi kan få hjælp. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Niels Åkerstrøm, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School og medforfatter til bogen "Vi hører, hvad du siger". Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag vil min gæst og jeg aflive ideen om, at generationer kan forklare, hvordan man er og opfører sig. Jeg kan afsløre, at vi begge tror, at den påstand er problematisk og kan være skadelig. Mine forældre blev født under krigen, jeg blev født i 1970'erne og mine børn er fra 00'erne. Tre forskellige generationer med forskellige værdier, drømme og opfattelser af alt fra kost, opdragelse, arbejde, mental trivsel, venskaber, penge, det gode liv, politik og helt sikkert forskellige vaner i forbrug af sociale medier. Så der er vel forskel generationerne imellem? Njah. For det første er det stærkt usandsynligt, at alle mennesker født indenfor enormt lange tidsperioder vil have fælles udgangspunkt i deres opførsel, tanker og vaner på grund af den dag de er født. Der er virkelig mange steder at anskue det ud fra såsom geografi, biologi, opdragelse, økonomi, klasse, seksuel orientering osv. Og det kan i øvrigt også være meget stigmatiserende at bruge den form for kassetænkning. For det andet er det moralsk anstødeligt at tro, at mennesker er på én bestemt måde, fordi de tilhører en kategori. Havde det været race, havde det været ulovligt. Lad os se på generationsmyten: Generation Alpha (2011-2024) kan ikke kende forskel på deres forældre og en skærm! Generation z (2000-2010) er mentalt skrøbelige! Millenials (født 1985-1999) vil kun have work life balance og skifter job hele tiden! Generation x (1965-1979) er kun glade, hvis de får en høj løn! Boomere (1946-1964) er kun interesserede i at flyve til Lanzarote efter at have arbejdet hårdt hele livet. Den stille generation (1928-1945) er de eneste kirkegængere og ingen går op i om de levende eller døde mere. Selvom det er vinklet satirisk, så håber jeg, du kan se, hvor snæver en ramme det er at anskue mennesker ud fra. Så lyt med og hør nuancerne. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

For en psykolog som mig er et af de vigtigste spørgsmål, hvad det er, der får mennesker til at ændre deres liv? Hvilke faktorer skal der til for, at man kan stoppe med at misbruge, selvskade, tænke dystre tanker, leve som kriminel og så videre? Det er ikke nemt at ændre sig og få livet på en radikalt anden kurs, men sommetider lykkes det faktisk for mennesker at skifte spor på en inspirerende måde. Den tidligere HA-rocker Rolf Eggert er i dag pædagog og psykoterapeut, hvordan lykkedes han med at skifte spor i livet for ham? Det interessante ved Rolf er, at han også hjælper andre med at finde vendepunktet i deres liv, så han har enormt kvalificerede bud på, hvad der skal til. Han ser ofte folk forsøge sig med at ændre livet, men når det bliver svært og tingene ikke går godt, kommer de til at falde tilbage i gamle vaner. Ikke fordi de vil, men fordi de ikke har fundet et solidt nyt ståsted endnu. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Rolf Eggert, socialpædagog og psykoterapeut ved mønsterbryderakademiet, forfatter til Fra broderskab til mønsterbrud og vært på podcasten Fængsel. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det er snart fire år siden min ven Anders Petersen mistede livet. Jeg havde en særlig samtale med Anders kone, Susanne Sehested Petersen, for et par år siden, hvor vi talte om, hvad det var, der fik Anders til at tage sit eget liv. Hvordan var det at se sit livs kærlighed forsvinde i en voldsom depression? I dag har Susanne sagt ja til at fortælle om, hvordan sorgen har bevæget sig for hende de seneste år. Bliver det lettere eller er det stadig ubærligt? Ugens citat: Susanne: Jeg føler, jeg har været enormt privilegeret over, at Anders var min mand. Anbefalinger: Svend: Anders hovedværk Præstationssamfundet kan læses af alle og fylder 10 år i 2026. Susanne: Hør musik. "Skybrud" blev spillet til begravelsen og i lang tid hørte jeg den, når jeg skulle af med noget og græde rigtig meget. Og så var det lidt lettere. Lyt til tidligere Brikser om samme emne: Anders tog sit eget liv - hvad skete der? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Susanne Sehested Petersen Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.