AI Denmark podcast

Vibe-produktion med industrielle AI-modeller

2026-03-05
0:00
52:36
Spola tillbaka 15 sekunder
Spola framåt 15 sekunder

 
De fleste har nok prøvet at bruge Generativ AI til at skrive tekster eller lave billeder. Men i stigende grad bliver moderne AI også brugt til at gøre ting ude i virkeligheden – altså i en interaktion med fysiske genstande: biler, robotter og andre maskiner.

Her er ideen, at man ved hjælp af industrielle chatbots hurtigere og mere effektivt kan designe, udvikle og planlægge produktionen, fra de første skitser i et tegneprogram til indkøb af materialer, og programmering af af industrirobotterne.

Det er et område, som Siemens er igang med at udforske – blandt andet med det, de kalder Industrial Foundation Models. Altså store generative AI-modeller, der dog ikke er trænet på artikler, bøger, billeder eller musik, men på data fra maskiner, sensorer, robotter og design-filer.

Det er en vision med masser af udfordringer – fra hallucinationer til data-ejerskab og forretningsmodeller – men hvis det lykkes at føre visionen ud i livet kan det fuldstændig ændre den måde, vi designer og producerer på – siger Siemens.

Jeg har talt med Søren Jakobsen, Lead of Next Generation Automation i Siemens Digital Industries.

Lyt med!

LINKS

SIDEN SIDST

INDUSTRIELLE MODELLER

Fler avsnitt från "AI Denmark"