KOMPAS med Sigge Winther

Martin Luther King byggede sit politiske projekt på drømmen om en fælles fremtid. Ifølge Phoebe Tickell har traditionel aktivisme fortabt sig i at bekæmpe symptomerne på status quo. Hvilke forestillinger fremtiden skal bygges på, og hvor afgørende netop fremtidsforestillingerne er for det konkrete politiske arbejde, er blevet glemt i kampen. Som såkaldt “imagination activist” arbejder hun med organisationer, virksomheder og politiske sammenslutninger om at træne forestillingsevnen som en muskel.I denne minisode går Silas i mesterlære hos Phoebe Tickell. Han prøver at forstå forestillingsevnen som metode til forandring. Hvordan kan dagdrømmeri have forandringskraft? Og skygger forestillinger om fremtiden for konkrete barrierer og konflikter i nutiden?Medvirkende: Phoebe Tickell og Silas MoodyRedaktion: Ida Torpe ThorhaugeKOMPAS er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet.

Det er næsten banalt at konstatere, at AI buldrer ind overos.Ikke desto mindre er det virkeligheden. Også på de fleste danske arbejdspladser. Med den nye virkelighed følger en række etiske dilemmaer, som er alt andet end banale - for hvordan bibeholder man arbejdsglæden, når den nærmeste kollega er en maskine? Og hvordan sikrer vi læring, når maskinen kan levere output hurtigere end mennesket?Chefanalytiker i INVI, Sofie Burgos-Thorsen mener, at der er et overset potentiale i de etiske overvejelser af AI: ”At se etiske overvejelser og GDPR som det kedeligeefterslæb, som vi skal huske at lave, er rigtig ærgerligt. Risici og muligheder hænger sammen. I virkeligheden tror jeg på, at vi kan booste innovationen, hvis vi også booster organisationernes evne til at forholde sig til teknologien.”Silas Moody har inviteret Sofie Burgos-Thorsen i studiet for at vende de fem grundlæggende dilemmaer, som hun mener enhver leder bør forholde sig til. Hør hendes overvejelser i dette afsnit af KOMPAS. Podcasten er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet. Medvirkende: Silas Moody og Sofie Burgos-ThorsenRedaktion: Ida Torpe Thorhauge 

Opgøret med dansk rygekultur er et skoleeksempel på forandring, der er lykkedes. I dette afsnit af KOMPAS dissekerer Sigge og Silas det sammen med en af forandringens tunge bagmænd, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.Sammen undersøger de, hvordan en så grundlæggende forandring af vaner, adfærd og kultur kunne lykkes, og vejer effekten af redskaber som forskning, kampagner, alliancer og lovgivning op mod hinanden. Hvilket greb er mest tungtvejende i kampen for forandring? Og kunne man have forandret rygekulturen på kortere tid end 75 år?Podcasten er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet.Medvirkende: Jesper Fisker, Sigge Winther Nielsen og Silas MoodyRedaktion: Ida Torpe ThorhaugeForskning:Gladwell, M. (2000): The Tipping Point, Little, Brown and CompanyProchaska, J.O. & DiClemente, C.C. (1983): “Stages and Processes of Self-Change of Smoking: Toward an Integrative Model of Change”, Journal of Consulting and Clinical PsychologyRogers, E.M. (1962): Diffusion of Innovations, The Free Press of GlencoeWitte, K. (1992): “Putting the Fear Back into Fear Appeals: The Extended Parallel Process Model”, Communication Monographs

Kristine Fisker, INVIs programchef for forandringsværktøjer, er meget begejstret for kommunalstrategier. Det undrer Silas. Derfor har han inviteret hende ind til en snak om, hvorfor kommunalstrategier er vigtige, hvordan man laver en, der faktisk løser de udfordringer, den skal, og hvordan en kommune kan bruge det, der gør netop den særegen. Og måske bliver din kommune den heldige vinder af Silas’ kommende bopæl.KOMPAS er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet. Medvirkende:Kristine Fisker, programchef for forandringsværktøjerSilas Moody, vært

Uffe Elbæk er på alle måder The Grand Old Man, når det kommer til samfundsforandringer. Vi dykker ned i stiftelsen af Alternativet og Uffes karismatiske lejrbålsledelse, der er alternativ helt ind til benet. Uffe har sprøjtet forestillingsevne ind i dansk politik og har som en af de få formået at skabe en ny kultur. Men vi berører også de svære spørgsmål: Hvorfor endte Å i en kaoskultur med dickpic-collager? Hvad gik der galt, da demokratiet togover fra Uffe, og medlemmerne valgte Josephine Fock som leder? Og hvorfor stiftede Uffe egentlig det, han i dag kalder en "kæmpe fejler": Frie Grønne?Lyt til KOMPAS her og bliv klogere på forandringsgreb, når INVIs direktør Sigge Winther Nielsen og vært Silas Moody går tæt på de mennesker, der har formet det danske samfund, og de forandringer, de har skabt.KOMPAS er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet.Medvirkende: Uffe Elbæk Sigge Winther Nielsen Silas Moody Redaktion:Ida Torpe Thorhauge Forskning: Hirschman, A. O. (1970): Exit, Voice, and Loyalty: Responses to Decline in Firms, Organizations, and StatesPrefigurativ politik (prefigurative politics) — teoretiseret bl.a. af Carl Boggs og senere brugt bredt om nye socialebevægelser (Occupy, klimabevægelsen, feministiske kollektiver)Nunes,R. (2021): Neither Vertical nor Horizontal, med afsæt iFirth, C. (2024): "Both or neither? Rethinking the vertical and the horizontal in political organization"Weber, M.: teorien om karismatisk autoritet og "rutinisering af karisma" (Wirtschaft und Gesellschaft, 1922)

AI rykker vores samfund op med rode. Det har danskerne opdaget, og de kommer endda med konkrete løsninger. Politikerne derimod ser knap nok ud til at have opdaget alvoren. En ny undersøgelse, som INVI har lavet med Norstat, viser, at 67 pct. mener, at AI ændrer samfundet for hurtigt, mens 56 pct. mener, at AI generelt gør samfundet værre. I sidste uge åbnede Folketinget. Fra talerstolen rungede de gode, gamle politiske baskere: indvandring, finanslov og valget af Folketingets formand. Mens alarmklokkerne ringer hos danskerne, sidder politikerne dem overhørig. Den politiske respons på AI udebliver. Måske lige med undtagelse af Lars Boje, der lyder, som om han har hørt en tech-podcast på dobbelt hastighed. Silas Moody har kaldt Sigge Winther i studiet til en minisode om misforholdet mellem danskernes skepsis og den politiske dagsorden. De diskuterer fremtidens arbejdsmarked, størrelsen på regeringens Digitale Taskforce og Kim Larsen som profet. Og så stiller de det kætterske spørgsmål: Kære danske politikere, sover I i timen? Medvirkende: Sigge Winther Nielsen og Silas Moody Redaktion: Ida Torpe Thorhauge KOMPAS er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet. 

Ifølge Emma Holten har alle mennesker ret til den abstrakte analyse. Derfor har hun skrevet en grundlæggende kritik af den etablerede økonomiske logik med Dan Browns kriminalromaner som forbillede. For måske kan kriminalromanens spændingskurve, hvor vi følger en forulempet karakter opklare mysteriet om det skjulte mordvåben også være en glimrende plotmodel for en kritisk undersøgelse af den økonomiske prissætning af omsorg.  I hvert fald, hvis man vil have flere end de typiske økonomer til at læse med.  Sigge Winther og Silas Moody har inviteret Emma Holten istudiet for at undersøge, hvad det kræver at gøre de store systemer synlige og mulige at føle på for den almindelige borger. De diskuterer hvem, der har ret til den abstrakte analyse og overvejer, om samfundsdebattører generelt har glemt, at den allervigtigste politiske arena – måske - er bureaukratiet. Men kan man egentlig skrive en legitim økonomisk kritik, nårman ikke er økonom? Kan man kritisere uden at komme med klare svar på løsninger? Og hvor sigter raketten Emma Holten sit skyts mod næste gang? CreditsMedvirkede: Emma Holten, Sigge Winther og Silas MoodyRedaktion: Ida Torpe ThorhaugeKOMPAS er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet. Forskning: Smith, Nina & Barfod, Anne-Mette (2025): Overskudskvinder.Lindhardt & RinghofRancière,Jacques (1999): Disagreement: Politics and Philosophy, trans. Julie Rose, University of Minnesota Press

Kan en fiktiv journalist fra en dansk tv-serie reelt ændre virkelighedens politik? Det korte svar er ja, hvis du hedder Birgitte Hjort Sørensen og har spillet rollen som Katrine Fønsmark i Borgen.I denne live-udgave af KOMPAS, optaget på Grundtvig festivalen Himmelblå, har vi besøg af skuespiller Birgitte Hjort Sørensen. Hun har sat kunstnernes vilkår på dagsordenen, været med til at indføre en produktionsrabatordning og sat fokus på freelanceres barselsvilkår. Vejen til samfundsforandringen har især gået gennem to greb: hun har lært at tale DJØFernes sprog, og hun har brugt sin kendisstatus som Katrine Fønsmark.Men hvor går grænsen mellem at bruge sin kendisstatus som redskab for forandring og at blive en del af det system, man egentlig gerne vil kritisere? Og kan kunstens frihed til at kritisere det politiske system overleve, når kunstneren selv går i seng med systemet?CreditsMedvirkende: Birgitte Hjort SørensenVært: Silas MoodyRedaktion: Ida ThorhaugeKOMPAS er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet.KilderHill, D. (2022): Designing Missions. Stockholm: Vinnova.Magtudredningen 2.0 (juni, 2026): "Hvordan påvirker professionaliseringen af dansk politik demokratiet?"Lovegrove, N. & Thomas, M. (2013): "Why the World Needs Tri-Sector Leaders" i Harvard Business Review

I regeringsgrundlaget er der samlet 4,5 sider om kunstig intelligens – i stærk kontrast til den tidligere regerings politiske grundlag. Her var der samlet 0. AI er stormet ind i vores hverdag, på vores arbejdsplads og i vores liv. Og dermed også på den politiske dagsorden. Men hvordan lægger vi en mission for en teknologi i konstant udvikling? Silas Moody inviterer tre digitale profeter på festivalen Policy for Tomorrow for at hjælpe med at strukturere en dansk fremtid for AI. Sammen skaber de Danmarks kommende AI-mission. En ambitiøs mission med et håndgribeligt mål, der er værd at stræbe efter - ikke kun i staten, men i hele samfundet. Så vi kan skabe de bedste rammer for vores demokrati i en ny teknologisk tidsalder. Til det:Nicklas Larsen, udviklingschef, Instituttet for FremtidsforskningMikkel Flyverbom, professor i digital transformation ved CBSSofie Burgos-Thorsen, chefanalytiker ved INVIOg AI-praktikanten IdaDin vært, Silas Moody

Forestil dig at stå ansigt til ansigt med dig selv, men som den du er mest uenig med politisk. Det er oplevelsen i kunstværket Wicked Mirror, som kunstner og kreativ teknolog Andreas Refsgaard har skabt sammen med INVIs chefanalytiker Sofie Burgos-Thorsen. Værket blev for nylig vist på kunstfestivalen Ars Electronica i Østrig.Er Wicked Mirror en kritik af AI, eller handler det snarere om, hvordan vi danner meninger og polariseres som samfund? Og kan man overhovedet lave kunst i 2026 uden at forholde sig til kunstig intelligens?Lyt til KOMPAS AI-special og bliv klogere, når Sofie Burgos-Thorsen sammen med vært Silas Moody går på opdagelse i helt konkrete tiltag, hvor AI revolutionerer vores samfund, og hvordan det kan bruges til at løse de vilde problemer, samfundet står overfor.KOMPAS er produceret i samarbejde med Carlsbergfondet.CreditsMedvirkende: Silas Moody, Sofie Burgos-Thorsen, Andreas RefsgaardRedaktion: Ida ThorhaugeKilderTate (september, 2026): Authenticity | TateLewis, Makayla (2025): "Art, Identity, and AI: Navigating Authenticity in Creative Practice" C&C '25: Proceedings of the 2025 Conference on Creativity and CognitionKihara, Tomo & Coppen, Daniel: "How (not) to get hit by a self-driving car" (Playable City / Playfool)