Krigskunst Podcast

Den moderne krigskorrespondent siges ofte at være opstået som fænomen i forbindelse med Krimkrigen i 1850’erne. I dag er krigen desværre vendt tilbage til Ukraine, og det samme er krigskorrespondenterne, som på daglig basis oplyser læsere overalt i verden om krigens gang og om hverdagen i en konfliktramt region. En af de mest fremtrædende danske korrespondenter i nutidens konflikt er Stefan Weichert, der har boet i Ukraine siden 2019 og har dækket krigen for Ekstra Bladet siden Ruslands invasion i 2022. Han har stor erfaring med krigen, både fra sit liv i Kyiv og fra sine mange rejser ved frontlinjen – og så har han overlevet af blive skudt. I dette afsnit af Krigskunst Podcast fortæller han om arbejdsvilkårene som dansk journalist i Ukraine, om den tillid man skal have til ukrainske soldater, når man færdes langs fronten, og meget mere. Gæst: Stefan Weichert, journalistVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 080 Links: Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.

Få militære enheder er omgærdet af samme mystik som den franske Fremmedlegion. Siden oprettelsen i 1831 har Legionen været åben for soldater fra hele verden og fået ry som et miljø præget af benhård og korporlig disciplin – men også som et sted, hvor mænd kan lægge deres gamle liv bag sig og begynde på ny.  Men hvad er Fremmedlegionen egentlig, hvis man skræller myter og romantik væk og betragter den rent militært? Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion? Og hvad er det, der militærfagligt adskiller en legionær fra andre soldater?  Det ved danske Simon Nielsen om nogen. Efter at en voldsdom satte en stopper for soldatertilværelsen i Danmark, søgte han mod Fremmedlegionen, hvor han tilbragte de næste fem år. Gæst: Simon Nielsen, tidl. soldat i FremmedlegionenVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 079 Links: Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.

En lille sovjetisk hær kan ikke slå en stor sovjetisk hær, lyder et ukrainsk mundheld. Med den erkendelse in mente har ukrainerne de senere år sat turbo på bevægelsen væk fra tidligere tiders måder at indrette landets forsvar og føre krig på. Det er blandt andet sket gennem militær innovation i et historisk højt tempo, som især har været tydelig på droneområdet. Men innovation er andet og mere end teknologi. En forudsætning for at lykkes – særligt midt i en eksistenskrig – er, at samfundets insitutioner belønner nytænkning og ikke lægger bureaukratiske hindringer i vejen. Ukraine har derfor sideløbende med de teknologiske landvindinger været nødt til gentænke sin samfundsindretning og sine institutioner. I dette afsnit af Krigskunst Podcast forklarer Emilie Berthelsen, ph.d.-studerende ved DTU og Forsvarsakademiet, hvad det helt præcist er, ukrainerne har haft så stor succes med – og hvad Danmark og resten af Europa kan lære af dem. Gæst: Emilie Berthelsen, forsker ved ForsvarsakademietVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 078 Links: Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.

Udviklingen på droneområdet har vendt op og ned på trusselsbilledet i alle krigens domæner – ikke mindst det sømilitære. Flere iagttagere frygter på den baggrund, at Danmark med sit stålsatte politiske fokus på nye fregatter til Søværnet risikerer at stirre sig blind på fortidens teknologi.  Men hvordan holder man sig på forkant med udviklingen, når det hele går så stærkt? Bør vi holde fast i store kampenheder, satse benhårdt på autonome systemer og droner, eller er løsningen i virkeligheden en kombination? Og nok så væsentligt: Kan markedet levere?  Naval Team Danmark-direktør og kontreadmiral (p) Torben Mikkelsen deler sit syn på sagen i dette afsnit af Krigskunst Podcast. Gæst: Torben Mikkelsen, pens. kontreadmiral og direktør i Naval Team DanmarkVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 077

Mange opfatter revolutioner som pludselige begivenheder, der hurtigt er overstået. Men revolutionen i Syrien varede næsten 14 år. Den begyndte med det arabiske forår i 2011 og sluttede først med Assads fald i december 2024. Undervejs var revolutionen i Syrien med til at forme storpolitik på verdensscenen. Den involverede direkte det danske forsvar i operationen med at få kemiske våben ud af Syrien. Den førte til opblomstringen af Islamisk Stat, og nok så væsentligt endte det faktisk med at være en succesfuld revolution, som førte til regimets fald.  Men hvad skete der, og hvorfor? Hvor står Syrien i dag, hvor en tidligere al-Qaida-leder er blevet præsident, og det er uklart, hvordan landet forholder sig til andre lande i regionen samt i forholdet mellem Vesten og Rusland? Syrien-ekspert Thomas Brønd giver sine bud i denne udgave af Krigskunst Podcast. Gæst: Thomas Brønd, adjunkt på ForsvarsakademietVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 076 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.

I Moldova er ufreden rykket helt tæt på. Det lille østeuropæiske land deler grænse med krigsramte Ukraine mod både nord, syd og øst, og internt skal moldoverne desuden håndtere udbryderregionen Transnistrien, der efter en kort krig i starten af halvfemserne erklærede sig selvstændigt og i dag orienterer sig mod Kreml. Men hvor udsatte er Moldova for russisk pression, og hvad ønsker moldoverne selv for landets fremtid? Hvordan navigerer man som stat, når en stor del af ens befolkning er russisktalende og ser mod øst, mens andre dele af befolkningen drages af vestlig velstand og EU-medlemskab? De spørgsmål – og mange andre – søger vi svar på i dette afsnit af Krigskunst Podcast, hvor vi har besøg af Forsvarsakademiets Rasmus Hardt. Gæst: Rasmus Hardt, forsker ved ForsvarsakademietVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 075 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.

For få år siden var droner store, dyre flyvemaskiner, som kun de største lande havde råd til at operere. I dag er virkeligheden en anden: Dronerne er blevet mindre, billigere og langt mere udbredte. I Ukraine har de sat deres tydelige præg på krigen, og også andre steder – senest i Iran – har de gjort deres indtog på slagmarken. Dronerevolutionen har længe først og fremmest udspillet sig i luften, men teknologien rykker nu også ind i krigens øvrige domæner. I Sortehavet har Ukraine haft stor succes med hurtigtgående maritime selvmordsdroner, og samtidig vinder ubemandede landkøretøjer – Unmanned Ground Vehicles – frem. Hvor er udviklingen på vej hen? I dette afsnit af Krigskunst Podcast ser vi sammen med militæranalytiker Alexander With nærmere på de senere års dronerevolutioner – og på, hvad fremtidens dronekrig kan komme til at bringe. Gæst: Alexander With, militæranalytiker ved ForsvarsakademietVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 074 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.

USA og Israel gik i slutningen af februar i krig med Iran. Som en udløber af den konflikt er der også udbrudt kampe mellem Israel og den iransk-støttede Hizbollah-milits i Libanon. Det er en krig, som lægger sig i forlængelse af årtiers fjendskab og også i denne omgang har potentiale til at eskalere og blive meget voldsom. Gør den det, vil det få store konsekvenser for civilbefolkningen i området og for Libanon på et større plan – især med krigen i Gaza i baghovedet.  Månedens gæst, ph.d. Anne Kirstine Rønn, forsker i libanesiske forhold, har ofte rejst i regionen i forbindelse med feltstudier og udlægger i dette afsnit af Krigskunst Podcast, hvad konflikten mellem Israel og Hizbollah handler om, hvad Libanon er for et land, og hvad krigen kan føre til på både kort og langt sigt.  Gæst: Anne Kirstine Rønn, adjunkt ved Aarhus UniversitetVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 073 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik af Mads Granum.

24. februar var det fire år siden, at Rusland indledte sin fuldskalainvasion af Ukraine og dermed startede en krig, der nu i varighed overgår Sovjetunionens indsats under Anden Verdenskrig. I anledning af årsdagen ser Anders og Kasper på den aktuelle status i krigens to arenaer: den militære styrkeprøve på slagmarken og de politiske fredsforhandlinger. Er der overhovedet tegn på udviklinger, vi og ukrainerne kan hænge vores optimisme på? Anders indtager i dagens anledning en dobbeltrolle som både medvært og ekspert og giver undervejs sit bud på, hvad den langvarige krig betyder for dens parter, men også for resten af Europa. For mens Ukraine tilkæmper sig dyrekøbte erfaringer, gør Rusland det samme. Hvad betyder det for risikoen for en konflikt med Nato i den kommende tid?Værter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 072 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com

I store dele af Østeuropa vækker Ruslands krig mod Ukraine dyb bekymring – ikke kun for ukrainernes skæbne, men også på egne vegne. Den snart fire år lange krig har fungeret som en brutal påmindelse om, at Kreml fortsat har blikket stift rettet mod tidligere østbloklande, som Rusland ønsker at trække tilbage i sin interessesfære. Det mærkes ikke mindst i Baltikum, hvor Nato netop af den grund har opbygget en massiv militær tilstedeværelse. Det gælder først og fremmest i Letland, hvor den danskledede Multinational Division North har base. I spidsen for divisionen står generalmajor Jette Albinus, og i denne udgave af Krigskunst Podcast fortæller hun om de konkrete trusler, divisionen er sat i verden for at håndtere – og om, hvordan det på et mere personligt plan føles at være den, der har den, hvis den metaforiske ballon går op. Gæst: Jette Albinus, generalmajorVærter: Kasper Junge Wester, journalist, og militæranalytiker Anders Puck NielsenEpisode: 071 Links Støt podcasten på Patreon Alle deltagere udtaler sig som privatpersoner og ikke på vegne af nogen myndigheder eller institutioner som de måtte have en tilknytning til. Musik: Soviet March af Shane Ivers – https://www.silvermansound.com