EKSTRAAFSNIT: Fællessange som samfundskritik | Velfærdsdødedansen | Ursula Andkjær Olsen

Man skal ikke bladre særlig langt i Højskolesangbogen for at finde ud af, at sangene ikke blot kredser om solopgange, stokroser og storke på træk. Flere af sangene har en kritisk røst og rejser nogle alvorlige spørgsmål til det bestående samfund. Med udgangspunkt i nr. 502 ’Velfærdsdødedansen’ lytter vi til højskolesangbogens kritiske stemme. Afsnittet er optaget i forbindelse med Testrup Højskoles Forårsweekend, hvor nye og gamle elever mødtes virtuelt for at lave højskole sammen. Medvirkende: Ursula Andkjær Olsen (forfatter), Marianne Søgaard (komponist) og Jørgen Carlsen (Formand for højskolesangbogsudvalget)Musik: Velfærdsdødedansen (Marianne Søgaard/Ursula Andkjær Olsen)

Vinteren er kold og grå. I denne årstid sænker overskuddet sig i Danmark i takt med døgnets vigende lyse timer, og mange kryber i hi. Og nu har vinteren knap sne længere. Men vi kan blandt andet varme os ved fællessangen, siger en psykolog. Fra sang nr. 227 til nr. 375 går året sin gang i Højskolesangbogen. Fra advent til det sene efterår. Alle de klassiske vintersange handler nærmest om sne, men nu er der blevet skrevet én uden. Altså næsten. Hvad det handler om, og hvordan hele året lyder i Højskolesangbogen runder dette sidste afsnit af med. Medvirkende: Stine Pilgaard (forfatter), Lasse Skovgaard (komponist), Anne Odgaard (medlem af højskolesangbogsudvalget) og Morten Saxtorff Andreasen (psykolog) Musik: Januar puster sin rastløse vilje (Lasse Skovgaard/Stine Pilgaard), Sneflokke kommer vrimlende (Bülow/Kristiansen)

Der sker alt muligt i dette afsnits sang – så meget, at der måtte en fremmed taktart på bane for komponisten. Men der sker også en masse for forfatteren, der har fået hele 10 sange eller salmer optaget i Højskolesangbogen. Salmerne har altid optaget en stor plads i Højskolesangbogen, og det er ikke anderledes nu i 19. udgave. Men for det skal fornyerne af traditionen også takkes. Salmerne står for åndelighed og nogle af livets helt store spørgsmål, som vi ikke lige foreløbig bliver færdige med at tænke over. Heller ikke, mens vi synger. Medvirkende: Iben Krogsdal (salmedigter), Kristian Bisgaard (komponist og kirkemusiker), Henrik Marstal (medredaktør af Kirkesangbogen) og Mathias Hammer (medlem af højskolesangbogsudvalget) Musik: Hold da op! Hvad sker der her? (Kristian Bisgaard/Iben Krogsdal) og Påskeblomst! Hvad vil du her? (Trio Before)

Højskolesangbogen har ingen alder. Der bliver gjort meget ud af, at den skal være tidssvarende, og vi synger stadigvæk både gamle og nye sange fra den. Men er den særligt ungdommelig? Dette afsnit tager et tema op, der afspejles i et nyt register i den 19. udgave, nemlig Høj- og efterskoleliv, for sangbogen er også de unges. Men hvordan lyder ungdom i en gammel sangtradition? Skriver generationerne selv deres egne sange bedst, eller kan en ældre autoritet trænge ind i hjerterne og hjernerne hos de unge? Dette afsnit går blandt andet til målgruppen efter svar. Medvirkende: Per Krøis Kjærsgaard (sangskriver og efterskoleforstander), Rasmus Skov Borring (komponist og fællessangsformidler), Jørgen Carlsen (formand for højskolesangbogsudvalget) samt Annika, Ella, Linus og Thea (efterskoleelever) Musik: Gi’ os lyset tilbage (Rasmus Skov Borring/Per Krøis Kjærsgaard) og Gi’ dem himlen tilbage (Duo Kjær/Lindgren)

Afsnit 7: Aftensange | Så, min sol, gå bare ned | Suzanne Brøgger og Katrine Muff Enevoldsen Når det bliver aften, kan man ærgre sig, hvis man ikke nåede det, man ville. Især hvis der er tale om livets aften. Men natten kan også være trøstende og helende og sætter en naturlig grænse for, hvor mange af dagens – eller livets – strabadser vi skal udholde. Sangen i dette afsnit siger tak til natten, fordi den befrier. Men traditionelt har aftensangen sagt tak for dagen, der er gået, og dens muligheder. Forfatteren mener nemlig, det er vigtigt at kunne sige pyt og vaske tavlen ren. Og så jager hun selv sine plageånder bort med sang. Medvirkende: Suzanne Brøgger (forfatter), Katrine Muff Enevoldsen (komponist, sanger), Erik Aksel Nielsen (litteraturhistoriker) og Mathias Hammer (medlem af højskolesangbogsudvalget) Musik: ‘Så, min sol, gå bare ned’ (Katrine Muff/Suzanne Brøgger) og ‘Stille, hjerte, sol går ned’ (Nikolaj Hess)

Det er nok meget få sange, der skrives med det formål kun at blive optaget i Højskolesangbogen, men mange kan siges at blive til inden for den tradition og kultur, der omgærder bogen. Det er bare ikke kun herfra, den optager nye sange. Fra popkulturen hentes også mange sange, som lægger op til en anden form for fællessang - ofte frataget både noden og klaveret. Og når folkelighed blandt andet er et sigte med sangbogen, hører radiohit og festival-yndlinge vel også til. De skal for højskolesangbogsudvalget bare have den rigtige dybde. Og det har bandet tv·2 eksempelvis. Medvirkende: Steffen Brandt (sanger, sangskriver), Else Mathiassen (medlem af udvalget for Den Folkelige Sangs Pris i 2016) og Søren Launbjerg (medlem af højskolesangbogsudvalget) Musik: ‘Kys det nu (det satans liv)’ (tv·2)

Ikke kun ord og melodier kan findes i Højskolesangbogen. Derimellem skulle man også gerne kunne få et indtryk af, hvad vi alle har tilfælles. Hvad der er alment menneskeligt, og hvad der er dansk. Men Danmark står ikke stille, og vi er blevet flere om det fælles. Men ikke alle har fundet sig til rette i sangbogen endnu. Sangen i dette afsnit inviterer indenfor i en religion og tradition, der ikke før er blevet sunget om. Men den er også bare et billede af København under ramadan. Måske er det endda i højskolesangens ånd at give større perspektiv på livet. Medvirkende: Isam Bachiri (sanger og sangskriver), Nana la Cour Jacobi (popartist og sangskriver), Anders Greis (musiker og sangskriver) Özcan Ajrulovski (digter), Zainab Nasrati (forfatter og studerende) og Mette Sanggaard (medlem af højskolesangbogsudvalget) Musik: ‘Ramadan i København’ (Isam B) og ‘Sig månen langsomt hæver’ (Den danske salmeduo)

Højskolesangbogen er først og fremmest højskolens. Og der er næppe nogen bog, en højskolelærer har haft mere i hænderne end den. Derfor handler dette afsnit om en af de mange sange, som er blevet til i højskolebevægelsens inderkredse. Og den er også en lejlighedssang - til et demokrati, vi måske tager for givet. Mange bevingede dyr optræder i sangbogen, og i denne sang vil de op til skyerne, men er der en dybere mening med det – eller er det bare fugle? Og hvordan basker man omkring traditionen, så den ikke bliver kedelig, men frisk og vedkommende? Medvirkende: Christian Dorph (forfatter), Thorbjørn Krogshede (musiker og komponist), Mathias Hammer (medlem af højskolesangbogsudvalget) og Jes Fabricius Møller (historiker) Musik: Ingen har guldtårer fældet (Thorbjørn Krogshede) og Fuglene (Thorbjørn Krogshede/Christian Dorph)

Højskolesangbogens 19. udgave er blandt meget andet dedikeret til de kvindelige digtere, komponister, forfattere og sangskrivere. I dette afsnit optræder en hidtil sjælden kombination, nemlig to kvinder bag samme sang. Det er et spørgsmål om repræsentation af kvinder som ligeværdige bidragsydere til sangtraditionen. Og afsnittets sang handler om noget ganske alment: sorg og tab. Det er vigtigt, at vi også kan synge sammen om det triste, for det gør os bevidste om, at vi deler vilkår med andre. Og det er godt at kunne i en sorgproces, fortæller en hospicepræst. Medvirkende: Dy Plambeck (forfatter), Marianne Søgaard (salmedigter og komponist), Jørgen Carlsen (formand for højskolesangbogsudvalget) og Ole Raakjær (hospicepræst) Musik: Skybrud (Marianne Søgaard/Dy Plambeck), Sig nærmer tiden (Haugaard & Høirup).

Andet afsnit har to store overskrifter: klimaet og en sangkonkurrence i 2019, året for højskolebevægelsens 175-årsjubilæum. Det danske landskab er et yndet tema i mange sange fra Højskolesangbogen, men det er – og har altid været – i forandring. Nu bare i en grad, hvor vi risikerer at tabe naturen, som vi kender den. Håb er afgørende for handling, fortæller Lisbeth Smedegaard Andersen, og viberne skal nok blive ved med at komme igen – særligt hvis man som musiker Jens Lysdal optræder CO2-neutralt. Medvirkende: Lisbeth Smedegaard Andersen (forfatter og teolog), Jens Lysdal (sanger og musiker), Carsten Rahbek (biodiversitetsforsker) og Dy Plambeck (medlem af sangbogsudvalget) Musik: ‘For vist vil de komme’ (Jens Lysdal/Lisbeth Smedegaard Andersen), ‘Det dufter lysegrønt af græs’ (Mads Bærentzen) og ‘For vist vil de komme - instrumental’ (Bent Fabricius Bjerre).