Brainstorm holder efterårsferie

Vi ses i næste uge!

Hvis du har autisme, er der en god sandsynlighed for, at du bevæger dig lidt anderledes end folk, der ikke har autisme. Og selvom forskningen anslår, at et sted mellem 50 og 95 procent af mennesker med autisme har en anderledes motorik, er bevægelse stadig et overset træk. Derfor går vi ned af videnskabens snoede stier for at undersøge, hvordan autisme påvirker dine bevægelser fra balance til koordination og finmotorik. Vejen fører os dybt ind i den autistiske hjerne, hvor de anderledes bevægelser lader til at opstå. Vi besøger også 33.000 børn fra Københavnsområdet, der har hjulpet danske forskere med at forstå, hvordan autisme og motorik hænger sammen, og hvor tidligt de motoriske problemer opstår, så man kan bremse dem. For det er vigtigt at hjælpe mennesker med autisme til en bedre motorik - forskere nemlig peger på, at de motoriske udfordringer kan have langt større betydning for livet med autisme, end man måske skulle tro. -  -  -     Denne episode er en versionering af artiklen ‘Særpræget gangart: Sådan påvirker den autistiske hjerne motorikken’. Artiklen er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark og udgivet på Videnskab.dk. Medvirkende: Anne Mette Skovgaard Speciallæge, børne- og ungdomspsykiater og professor på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet  Forsker i børns mentale helbred og tidlig forebyggelse af psykisk sygdom Her kan du læse om Anne Mette og hendes kollegaers program til sundhedsplejersker: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/puf-programmet  Her kan du læse om den særlige indsats til udviklingsmæssigt sårbare børn: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Gennemgang af 30 års forskning i gangart hos mennesker med autisme Studie, der vurderer forekomsten af motoriske vanskeligheder Dansk studie, der finder kobling mellem motoriske problemer hos små børn og psykiske lidelser  Studier der kobler motoriske problemer hos små børn med forskelle i basalganglierne og lillehjernen (her og her) Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I august måned erklærede den FN-støttede overvågningsenhed IPC officielt hungersnød i Gaza By og omegn. Over en halv million mennesker sulter. På verdensplan står 1,4 millioner mennesker i samme alvorlige situation. Ifølge WHO oplevede hele 673 millioner mennesker at sulte i 2024. Og hvis du ikke får nok mad, sætter kroppen gang i en kaskade af ændringer. Ikke mindst i hjernen.  Hvad der helt præcis sker - og hvordan sult påvirker psyken - kan du blive klogere på i ugens episode af Brainstorm.  Her undersøger vi blandt andet, hvordan sult påvirker dig efter bare få timer - og på meget længere sigt. Endda i flere generationer.  Medvirkende Louise Torp Dalgaard, ph.d., professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. Forsker i vores stofskifte.  René Klinkby Støving, speciallæge i Endokrinologi, ph.d., professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Forsker i anoreksi. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Artikel om 'The Minnesota Starvation Experiment' Forskernes resultater fra Minnesota-eksperimentet, som blev udgivet i 1950’erne  Det hollandske kohortestudie om børn, hvis mødre havde sultet René Klinkby Støvings studie om anoreksi og kognition Videnskab.dk-artikler, der har inspireret os: Hvordan reagerer kroppen på sult? Derfor sultede forsøgspersoner i videnskabens navn Store opdagelser: Epigenetik – arvelige påvirkninger og forandringer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Ultraforarbejdet mad er længe blevet udskældt for at give os diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og ekstra kilo på sidebenene. Men inden for de seneste 10 år er forskningen begyndt at pege på nogle andre konsekvenser af at fylde sig med smørbløde burgere og sukkersøde slikposer:  Ultraforarbejdet mad lader også til at skrue på knapperne i vores hjerne. Derfor går vi i denne episode af Brainstorm på jagt efter svaret på, præcis hvordan de fristende fødevarer kaprer vores hjerne, så vi ikke kan lægge gaflen - eller slikposen - fra os. Vi undersøger også, hvordan ultraforarbejdet mad påvirker psykens kringelkroge og piller ved vores evne til at koncentrere os og huske. Ultraforarbejdet mad er i den seneste tid blevet omdrejningspunkt for en heftig debat. Kritikere stiller spørgsmål ved hele ideen om, hvordan vi definerer den slags fødevarer - og ikke mindst, om alt ultraforarbejdet mad overhovedet er så usundt, som det ofte bliver fremstillet.  For at finde ud af hvad der er op og ned, bruger vi også lidt tid på at tage på safari i supermarkedets jungle af E-numre og obskure ingredienser og får styr på, hvilke fødevarer, der er ultraforarbejdede - og om det nødvendigvis gør dem usunde.  Medvirkende Christoffer Clemmensen  Lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet Forsker i, hvordan hjernen regulerer vores appetit Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Brasiliansk studie fra 2022, der peger på, at ultraforarbejdet kost svækker kognitionen Hollandsk studie fra 2018, der kobler ultraforarbejdet kost med størrelsen på hippocampus, grå substans og hvid substans Amerikansk studie fra 2022, der finder forbindelse mellem ultraforarbejdet kost og psykiske lidelser Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Kæmpe studie kobler ultraforarbejdet mad til mange sygdomme – men hvad betyder det? Unge danske mænd på ultraforarbejdet mad i tre uger: Chokerende resultat, siger forskere Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Mænd og kvinders hjerner er så forskellige, at vi lige så godt kunne være to forskellige arter. Det er bare én af de mange påstande, som du kan støde på, når du scroller rundt på TikTok og YouTube.  Men kan det virkelig passe? Hvad ved vi egentlig, når det kommer til kønsforskelle i hjernen? Og er kunstig intelligens kommet med et afgørende spor til svaret på netop dét spørgsmål?    Lyt med, når vi går på jagt efter sandheden bag forskellene – og lighederne – i vores hoveder.  Medvirkende: Christian Gerlach, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi og Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet.  Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Stanford-studiet, hvor AI finder en forskel på hvilenetværket hos mænd og kvinder Christian Gerlach og hans kollegers studie om mænd og kvinders evne til at genkende ansigter Christian Gerlachs artikel 'Køn, kognition og hjerne' findes i en ny, revideret udgave i bogen 'Lige muligheder' To studier, der fandt at drenges hjerner udvikler sig langsommere end pigers Brain development during childhood and adolescence: a longitudinal MRI study Sexual dimorphism of brain developmental trajectories during childhood and adolescence Tre studier, der ikke genfinder den forskel Sex differences and brain development during puberty and adolescence Trajectories of cortical thickness maturation in normal brain development--The importance of quality control procedures Sex Effects on Development of Brain Structure and Executive Functions: Greater Variance than Mean Effects Dr. Daniel Amens studie, der viser forskelle i mænd og kvinders hjerner Artikel om nyt dansk studie, der viser, at kvinders og mænds hjerner reagerer forskelligt på skader efter stroke Artikel om, at kvinders cyklus kan påvirke ADHD-symptomer og behandling  Tidligere Brainstorm-episoder om hjernen og køn: Kønsforskelle i hjernen og andet ‘neuro-sludder’: Hvorfor er hjerne-myter svære at slå ihjel? Fup og fakta om kønshormoner: Hvordan påvirker de egentlig hjernen? Dansk forsker afliver hjernemyte: Mænd bruger også begge hjernehalvdele Mænds og kvinders hjerner er nærmest ens - og det er måske sundt Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Danmark bliver ofte hyldet som et af de mest åbne og trygge lande at være LGBT+-person i, men man skal ikke kradse meget i overfladen, før glansbilledet falmer.  Forskningen taler nemlig sit tydelig sprog:  Der er rigtig mange danske homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet, der bliver ramt af psykiske belastninger - ja faktisk betydeligt flere end blandt resten af danskerne.  I denne episode tager vi et hovedspring ned i mistrivslen. Vi undersøger, hvordan det er at være LGBT+-person i Danmark i 2025. Og så går vi bag om statistikkerne og ind i psyken for at undersøge, hvordan minoritetsstress, internaliseret homofobi og traumatiske barndomstraumer sætter sit præg på mange LGBT+-personers liv. Længere nede kan du læse en masse gode råd til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet.  _ Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade.  Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112.  _ Medvirkende Christian Graugaard Læge og professor i almen sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Klinisk Institut, Aalborg Universitet Medinitiativtager på SEXUS-rapporten, som er blevet til i samarbejde med forskere fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet - en befolkningsundersøgelse om sex og sundhed i Danmark Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Projekt SEXUS-rapporten Nyt studie om homofobi i Danmark Studie om belastende barndomstraumer blandt danske LGBT+-personer Om projekt SEXUS:  Verdens største, nationalt repræsentative befolkningsundersøgelse om samspillet mellem seksualitet og sundhed. Undersøgelsens første dataindsamling i 2017-2018 omfattede over 65.000 danskere mellem 15 og 89 år. SEXUS er et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, hvor undersøgelsen har til huse. Andre studier, der har inspireret os: Stort internationalt studie af transpersoners mentale helbred Studie om, hvordan forskningen i minoritetsstress har udviklet sig siden 2000’erne Studie om gay community stress Studie om sammenhængen mellem mental mistrivsel og kønsnonkonformitet Studie om kønsnonkonformitet Tak til alle LGBT+-informanter, der har delt deres indsigter med os som en del af researchen til denne episode, og tak til alle deltagere i Copenhagen Pride, der deltog i vores voxpop.  Christian Graugaards forslag til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet: Det er ikke den enkelte familie, og da slet ikke den enkelte LGBT+-persons ansvar, at løse trivselskrisen i LGBT+-miljøet. Det er noget, vi skal arbejde med på samfundsplan: At almindeliggøre seksuel og kønslig mangfoldighed, så det bliver set som et gode, der tilføjer liv, farver og nuancer.  En del af løsningen er bedre repræsentation af LGBT+-personer i film, tv, bøger m.fl. De skal skildres som hele mennesker - ikke bare om sjove bipersoner eller skurke.  Det er vigtigt, at skolernes seksualundervisning ikke kun handler om, hvordan man undgår graviditet og sexsygdomme. Seksualundervisningen skal også introducere eleverne til en normkritisk tilgang til seksualitet og køn. Mange LGBT+-personer møder manglende forståelse for deres særlige behov, når de går til læge, jordemoder eller sygeplejerske. Derfor er det vigtigt, at den sundhedsvæsenet arbejder for en åben og inkluderende praksis, så patienter føler sig mødt. Vi skal styrke forebyggelsen af hadforbrydelser, og blive bedre til at retsforfølge dem. Lige nu er der et stort mørketal af hadforbrydelser, der aldrig når domstolene, fordi mange LGBT+-personer ikke tør anmelde dem. Der er brug for en særlig indsats i de religiøse miljøer. Arbejd systematisk for diversitet og åbenhed og inddrag de religiøse overhoveder i arbejdet med at skabe mere inkluderende fællesskaber.   LGBT+-informanters råd til at øge trivslen: Inddrag LGBT+-perspektiver i undervisningen i folkeskolen. Når man taler om reproduktion i biologi, kan man også nævne, at intetkøn, vekslende køn eller interkøn forekommer naturligt i dyre- og planteriget, og i historie og samfundsfag kan queer-historie inddrages. (Få inspiration fra Videnskab.dk-artikler nederst i denne tekst) Det er tidskrævende og svært at få en kønsbekræftende operation. Blandt andet på grund af meget lange ventetider og på grund af et screeningssystem, der gør det meget svært at blive godkendt til behandling. Derfor bør der tilføjes flere penge til de danske centre for kønsidentitet. Der er også brug for at reformere screening-systemet, så det bygger på opdateret viden om transpersoners psykiske udfordringer og behov.  Som LGBT+-person kan du finde lister på nettet med LGBT+-venlige læger og psykologer. Tænk over, hvordan du taler om kærlighed og familie. Sætninger som ‘Du skal nok finde nogen’ kan få aromantiske og aseksuelle til at føle sig forkerte, selvom du ikke mener noget ondt med det. Anerkend, at ikke alle ønsker romantik eller seksualitet - og det er helt okay. Hvis du selv er LGBT+-person og kæmper med internaliseret homofobi, er det vigtigt at øve dig på at se din egen værdi. Du kan for eksempel spørge dig selv: ‘Hvad er en god person overordnet?’ Måske synes du, at det er en person, der er der for sine venner, gør sig umage eller er god til at lytte. Tænk derefter over, hvor mange af de kvaliteter, der passer på dig selv. Du vil sikkert finde, at du lever op til dit eget billede af, hvad en god person er. Som LGBT+-person er det også en god ide, at finde andre LGBT+-personer, som du kan se som gode, ordentlige mennesker. Det skaber modvægt til det negative billede af LGBT+-personer, du måske har. Når du finder ligesindede, finder du den rummelighed, du måske selv mangler.  Forslag til Videnskab.dk-artikler, der kan bruges i undervisning: ‘Han- eller hunkøn: Hvilke slags variationer er der i naturen?’ ‘Den særlige danske homoseksualitets historie’ ‘Bizart hjerne-eksperiment ville ‘kurere’ homoseksualitet’ ‘En ’han-piges’ fortællinger giver et eminent indblik i homoseksualitet på arbejderklassens bund ‘Den tragiske, men glemte, historie om en litteraturpioner og homomartyr’ Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Du har sikkert hørt påstanden om, at nogle minder gør så ondt, at hjernen helt fortrænger dem. Den idé lever i bedste velgående i populærkulturen. Serien Sharp Objects, Broadchurch og filmen Memento fortæller alle historier om mennesker, der langsomt opdager skjulte traumer fra barndommen. På YouTube og Reddit kan man finde utallige beretninger fra folk, der mener at have genfundet fortrængte minder. Men kan man virkelig glemme traumatiske oplevelser - og senere huske dem igen? Det spørgsmål dykker vi ned i i denne episode, hvor vi undersøger, om hjernen virkelig rummer et hemmeligt kammer, hvor smertefulde barndomsminder gemmer sig. Rejsen efter svar fører os længere, end vi havde troet. Vi starter i 1800-tallet hos psykoanalysens fader Sigmund Freud, men undervejs støder vi også på nationalt massehysteri, en fejde mellem hukommelsesforskere og den såkaldte satanpanik, der lammede USA i 1980’erne og 90’erne. Lyt med og få svar på, hvordan hukommelsen egentlig håndterer traumer - og om den kan narre dig så meget, at din hjerne skjuler begivenheder fra dit eget liv. Medvirkende Charan Ranganath Leder af Dynamic Memory Lab og professor ved Center for Neuroscience and Department of Psychology på University of California, Davis.  Har forsket i hukommelse i over 25 år ved hjælp af billeddannelsesteknikker, computermodeller og undersøgelser af patienter med hukommelsesproblemer. Forfatter til bestselleren ‘Why We Remember: Unlocking Memory’s Power to Hold On to What Matters’. Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard og Benjamin D'Souza Charan Ranganath besøgte København i forbindelse med arrangementet Science and Cocktails Copenhagen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I efteråret 2023 gik Helene Valeurs hjerne i stykker.  Det skete på en helt almindelig dag. Efter en lang dag på arbejde blev Helene pludselig svimmel. Kort tid efter lå hun i en ambulance. Hun havde fået en hjerneblødning.    Da hun vågner igen, er hun fuldstændig lam. Hun kan ikke engang synke sit eget spyt.  Helene er på det tidspunkt 43 år gammel, fitnessinstruktør og personlig træner. Og mor til fire børn. I dag, knap to år efter, kan hun gå forsigtigt med rollator - og endda på trapper med støtte.  Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Det kan du blive klogere på i denne uges udgave af Brainstorm, hvor vi går helt tæt på Helenes kamp for at vende tilbage til livet og videnskaben bag den kamp. Du kan også få svar på: hvad hjernens motorvej er  hvorfor Helenes første minder efter hjerneblødningen er frygtelige mareridt og ubehagelige hallucinationer  hvordan tallet 200 spiller en afgørende rolle      Medvirkende:  Hanne Krarup Christensen, klinisk professor på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Helene Valeur, tidl. personlig træner  Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard og Benjamin D'Souza Links: European Stroke Organisations guideline om fysisk genoptræning efter stroke Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

En stille sommeraften på sofaen bliver Matilde afbrudt af et gennemtrængende skrig i babyalarmen. Hun skynder sig op til sin 1,5-årige søn og bliver mødt af et syn, der minder om en scene fra en gyserfilm: han sidder op i sengen og skriger med øjnene på vid gab.   Hendes søn har night terror. Eller på dansk: Søvnrædsel.  Et uhyggeligt fænomen, hvor børn vågner - pludseligt - og skriger eller græder voldsomt. De kaster sig rundt i sengen og har åbne øjne, men er ikke til at få kontakt med.  »Det var som om, han var besat af en dæmon,« siger Matilde. Men hvad i alverden sker der i hjernen på Matildes søn, når han vågner og skriger som en besat? Hvorfor sker det typisk kun for børn? Og hvad kan man gøre ved det?  Det undersøger vi sammen med søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som tager os med på en rejse ind i den sovende hjerne.  Medvirkende: Birgitte Rahbek Kornum, professor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvnens biologi og søvnsygdomme.  Matilde Hørmand-Pallesen, journalist og mor    Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Hør mere om søvn i disse Brainstorm-episoder: Lucid dreaming: Kan man lære at styre sine drømme? (episoden om bevidste drømme, som Nana nævner) Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet Birgitte Rahbek Kornums nye bog: Søvn er en superkraft - Hjælp dit skolebarn til at sove godt Studier om søvnrædsel: Overbliksstudie fra 2020, der bl.a. ser på, hvor udbredt natterædsel er Overbliksstudie fra 2022, der ser på flere nonrem-parasomnier Studie, hvor forskerne scannede hjernen hos en person med bevidste drømme Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Denne episode er en fortsættelse af sidste uges episode. Hvis du ikke har hørt den, så gør lige det, før du lytter til den her. Denne gang graver vi endnu dybere ned i fænomenet AI-psykologer og undersøger, om det er farligt at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog.  Det er nemlig blevet populært at vende personlige problemer med en chatbot. Inde på det populære site Character.AI, hvor du finder et væld af forskellige chatbots, er der for eksempel op mod 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. Men der har været flere sager om episoder, hvor chatbotter har givet unge eller psykisk sårbare personer skadelige og uhensigtsmæssige råd.  Så, er det en god ide at vende dine problemer med en AI-chatbot? Hvad er der for risici ved at bruge AI som et psykologisk værktøj? Og kan AI-psykologer erstatte rigtige psykologer?’ Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. – Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade.  Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112.  –  Medvirkende: Malene Flensborg Damholdt Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Sara Oline for at låne sin stemme ud til denne episode.  *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen.  Studier, vi nævner i afsnittet: Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger Studie, hvor Therabot blev testet på folk med angst, depression og spiseforstyrrelse  Tysk studie om chatbotter og empati Studie om ensomme teenagere, der taler med chatbotten Replika Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC Andre studier, der peger på, at AI-psykologer kan øge mental trivsel (her og her) Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Videnskab.dk-artikel: Med kunstig intelligens fødes en ny form for kapitalisme – og den lever af din intimitet Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.