Du lytter til Politiken podkast

Er Kinas fremtid som økonomisk supermagt lige blevet aflyst?

0:00
21:52
Do tyłu o 15 sekund
Do przodu o 15 sekund

Ved første øjekast ligner det bare en supermoderne storby. Med den ene betongrå kasse efter den anden, der rejser sig mod himlen i lange, lige rækker.

Man kan se legepladser og parker. Gadelygter opstillet langs de brede gader. Stoplys og fodgængerfelter. Alt sammen er rammerne om en million menneskers liv. 

Men der er noget galt.

Der er ingen børn på legepladserne, ingen biler i gaderne. Og de mørke vinduer i husene i byen Ordos i det nordlige Kina glor bare tomt tilbage på en.

Byen er ikke forladt. Folk er bare aldrig flyttet ind. Og sådan står der rundt om i Kina 65 millioner boliger tomme.

Det er ruiner af en drøm. Den kinesiske drøm.

Og de mange spøgelsesbyer er blot et af flere tegn på, at den kinesiske økonomi, som vi troede ville blive ved med at brage af sted, nu næsten ikke flytter sig ud af stedet. 

Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, der fortæller, hvad der er i vente for Kina – og hvad det kan komme til at betyde for os.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Więcej odcinków z kanału "Du lytter til Politiken"