Det Kongelige Akademi

Hvordan kan man som arkitekt bære sig bedst af med ad skabe arkitektur, der arbejder med dagslyset og ikke mod det? Med udgangspunkt i Pavillonen Poetisk Dagslys undersøger podcasten sammen med dagslysforsker Louise Grønlund fra Det Kongelige Akademi, hvilke æstetiske, sanselige, poetiske og bæredygtige potentialer dagslyset rummer.I afsnittet hører vi arkitekt og designer Carlo Volf om hans syn på dagslysets sundhedsfremmende potentiale i arkitekturen. Louise Grønlund udfolder hans pointer om, hvordan dagslyset kan skabe trivsel. Pavillonen Poetisk Dagslys er udarbejdet sammen med flere forskere fra Det Kongelige Akademi, i samarbejde med CLAUS PRYDS ARKITEKTER, og i et tværfagligt team af partnere fra AAU BUILD Nanet Mathiasen & Anne Kathrine Frandsen, AAEN ENGINEERING, HOLST ENGINEERING, FRYD! og med støtte fra Dreyers Fond. Læs mere på Læs mere på Pavillonen Poetisk Dagslys på Det Kongelige Akademis hjemmeside eller instagramprofilen PoeticdaylightMedvirkende: Carlo Volf og Louise Grønlund. Tilrettelæggelse: Yasmin Kokseby, Louise Grønlund og Charlotte Kjærholm Pedersen. Lyd og teknik: Silas Emmery.

Hvordan kan man som arkitekt bære sig bedst ad med at skabe arkitektur, der arbejder med dagslyset og ikke mod det? Med udgangspunkt i Pavillonen Poetisk Dagslys undersøger podcasten sammen med dagslysforsker Louise Grønlund fra Det Kongelige Akademi, hvilke æstetiske, sanselige, poetiske og bæredygtige potentialer dagslyset rummer.I afsnittet hører vi bæredygtighedsingeniør Micki Aaens tilgang til dagslysets bæredygtige potentialer. Louise Grønlund udfolder hans pointer og sætte dem ind i en forståelse af, hvad dagslyset kan bidrage til i fremtidens bæredygtige arkitektur. Hvorfor bygge med gigantiske glasfacader, der ikke er bæredygtige i sig selv, men heller ikke skaber optimalt indeklima eller lader solens sunde stråler komme ind i bygningen?Pavillonen Poetisk Dagslys er udarbejdet sammen med flere forskere fra Det Kongelige Akademi, i samarbejde med CLAUS PRYDS ARKITEKTER, og i et tværfagligt team af partnere fra AAU BUILD Nanet Mathiasen & Anne Kathrine Frandsen, AAEN ENGINEERING, HOLST ENGINEERING, FRYD! og med støtte fra Dreyers Fond. Læs mere på Læs mere på Pavillonen Poetisk Dagslys på Det Kongelige Akademis hjemmeside eller instagramprofilen PoeticdaylightMedvirkende: Micki Aaen og Louise Grønlund. Tilrettelæggelse: Yasmin Kokseby, Louise Grønlund og Charlotte Kjærholm Pedersen. Lyd og teknik: Silas Emmery.

Papir – det vi skriver og tegner på, her hvor vi kan få indsigt i Søren Kirkegaards personlige kærlighed, her hvor vi kan læse Karen Blixens originale manuskripter – er en skrøbelig størrelse.Hvis ikke det bevares korrekt forgår det, og vigtige vidnesbyrd om vores historie kan gå tabt.Derfor er det godt, vi har konservatorer, der gennem viden om papirs alder og kvalitet kan regne ud, hvordan det vil reagere på ældning og lys.Hør Ingelise Nielsen, der er grafisk konservator og lektor på Det Kongelige Akademi – Institut for Konservering fortælle om de vigtige kulturskatte, som papiret indeholder, mens vi besøger Det Kongelige Biblioteks udstilling SKATTE. Medvirkende: Ingelise Nielsen

Genstande på vores museer er skrøbelige. Særligt hvis de er meget gamle er det vigtigt at konservere dem. F.eks. som Hjortspringbåden, der stammer fra oldtiden. Den blev fundet i en mose, og man kendte til fundet et stykke tid inden, den blev fisket op. For i en mose sker der ingenting med træ, selvom det er ældgammelt. Langt værre forholder det sig, når træet bliver iltet – og så står konservatorerne klar. Den slags genstande er afgørende for at forstå vores fortid, for der findes ingen skriftlige kilder, der kan forklare om den dramatiske hændelse, som ofringen af Hjortspringbåden vidner om.Hør Nanna Bjerregaard Pedersen fortælle om, hvordan man har konserveret vores kulturhistoriske genstande – og om konserveret i takt med at man har tilegnet sig mere viden. Fotokreditering af båd: Lennart Larsen.

Hvad kan et isbjørnekranie fortælle om nutiden biodiversitet? En hel del, hvis du spørger naturhistorisk konservator, Kristian Murphy Gregersen. Det er nemlig ikke for hyggens skyld, at man bevarer vores naturhistoriske samlinger. Man gør det for at studere samlinger og se sammenhængen - hvordan har vi udviklet os evolutionært?Samtidig kan samlingerne også bruges i forskningsmæssigt sammenhæng til at kigge på, hvordan dyrs kranier ændrer sig over tid og menneskelig påvirkning. Isbjørnen er en apex predators - kongen af den arktiske fødekæde, og fordi vi har en stor samling af kranier af isbjørne helt tilbage fra 1800-tallet og frem til i dag, kan det fortælle os om naturens udvikling og menneskets påvirkning deraf. -Medvirkende: Kristian Myrphy Gregersen

Når vi kigger på kunst på kunstmuseer, tænker vi sjældent over, hvilke overvejelser der ligger bag lige præcis den placering, maleriet har, hvilket lys, vi ser det i, og hvilken temperatur, værket befinder sig i.Det gør konservatorer. De sørger for at kunsten bliver reddet, bevaret og vedligholdt, så vi alle kan beundre det. I denne podcast er vi på besøg på Statens Museums for Kunsts afdeling for dansk kunst. Vi sidder omringet af danske guldaldermalerier, og kunstkonservator og lektor på Det Kongelige Akademi – Institut for Konservering, Cecil Krarup Andersen, fortæller om sit arbejde med netop guldaldermalerier af f.eks. Eckersberg.Vi kommer også omkring store internationale værkers konservaring og taler om, hvordan det kan være, at kunst vækker så dybe følelser i os.Medvirkende:- Cecil Krarup Andersen, Lektor på Konservering.Læs mere om uddannelsen her.

J46 hedder stolen FDB-stolen, der blev designet af Poul M. Volther 1956. Det er en klassiker i dansk designhistorie, og man mener, at den står i 200.000 hjem.I udstillingen Adfærd/Velfærd står der mere end en håndfuld af stolen. Alle med hver deres særegne præg; bløde ryglæn, ekstra bredde, lodret armlæn. For følger design med alderen? I takt med at kroppen ældes, opstår der nye behov – hvordan griber man det an som møbeldesigner?Projektet er lavet af i samarbjede med lektor Masashi Kajita og støttet af Bevica Fonden og FDB. Læs mere om udstillingen Adfærd/Velfærd her: https://kglakademi.dk/kalender/adfaerd-velfaerdMedvirkende:- Nicolai de Gier, Professor på Furniture Design - products, materials and contexts.

Det første man møder i udstillingen Adfærd/Velfærd på Det Kongelige Akademi, er et hus i to etager. Det er bygget i sin faktiske størrelse med en åben ende, så man kan kigge ind. Det er et Star Home, som der er bygget i 110 eksemplarer i landsbyer i Tanzania. Husene er tegnet for at forebygge sygdomme og fremme sundhed i varme, tropiske klimazoner.Man kan se projektet på udstillingen Adfærd/Velfærd. Læs mere her: https://kglakademi.dk/kalender/adfaerd-velfaerdMedvirkende: - Jakob Brandtberg Knudsen, dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi

Det er nok de færreste, der tænker over det i hverdagen, men er man barn med en funktionsnedsættelse, er de fleste legepladser forbundet med ting, man ikke kan, fremfor leg. Derfor satte to studerende sig for at designe en legeplads, hvor der er plads til alle. De fik hjælp fra pigen Saga, der som niårig fik en hjerneblødning, hvorefter hun var bundet til en kørestol, imens hun blev genoptrænet.Man kan se projektet på udstillingen Adfærd/Velfærd. Læs mere her: https://kglakademi.dk/kalender/adfaerd-velfaerdMedvirkende: Selma Tas og Isabella Jin Kjær Jensen, studerende på strategic design and entrepreneurship.