Børn af solen – Energiens historie

På et sydfransk bjerg bygger forskere en menneskeskabt version af Solen. I sidste afsnit af vores serie om energiens historie har vi besøgt den gigantiske fusionsreaktor Iter, der skal vise vejen frem mod en ny energiepoke, hvor mennesket får uendeligt med CO2-neutralt brændstof. Helt let er det ikke, for hvordan pakker man en stjerne ind i en fryser? Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Dette er den sidste artikel, og den kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Søren Bang Korsholm, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet. Sabina Griffith, kommunikationsmedarbejder, Iter. Pietro Barabaschi, generaldirektør, Iter. Adam Frank, professor, Rochester University. Bøger: ’The Little Book of Aliens’ af Alex Frank, HarperCollins, 2023. Artikler: World’s Largest Fusion Project Is in Big Trouble, New Documents Reveal’ af Charles Seife, Scientific American 15. juni 2023. ’A star in a bottle’ af Raffi Khatchadourian i The New Yorker, februar 2014. ‘Scientist successfully replicate historic nuclear fusion breakthrough three times’. af Laura Paddison, CNN, 21. December 2023. ‘For 100 år siden lærte vi at forstå Solen. Nu er vi ved at være klar med en kopi. Af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen, Dagbladet Information, 7. august 2021. ’Is a Climate Disaster Inevitable’? af Adam Frank, New York Times 17. januar 2025. ‘Posteverything – reframing climate change as a story of human evolutionary succes’ af Adam Frank, Washington Post, 15. oktober 2029. ‘Triggering a Climate Change Dominated ‘Anthropocene: Is it common among Exocivilizations?’ af Adam Frank m.fl. I The Astronomical Journal 162:196, November 2021.

Mad er menneskekroppens brændstof, og sjældent kommer det i så kompakte, energifyldte og lækre pakker, som når vi steger en bøf. Det har, sammen med vores forkærlighed for effektivisering, resulteret i en verdensomspændende dyreflok så gigantisk, at den er ved at knække klimaet. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Inge Christoffersen, landmand og kødproducent. Erik Jensen, landmand og kødproducent. Jan Værum Nørgaard, professor, Aarhus Universitet. Jette Feveile Young, professor, Aarhus Universitet. Arghadeep Saha, politisk chef, The Good Food Institute India. Mogens Vestergaard, chefkonsulent, SEGES. Bøger: Vaclav Smil: ’Should We Eat Meat?’, Wiley-Blackwell, 2013. Vaclav Smil: ’Energy – A Beginners Guide’, Oneworld, 2006. Vaclav Smil: ’How the World Really Works’, Penguin Books, 2022. Johan Rockström og Owen Gaffney: ’Klodens grænser’, Informations Forlag, 2022. Rapporter: FAO: ’Statistical Yearbook, World Food and Agriculture, 2023’. Helen Harwatt m.fl.: ’Options for a Paris-compliant Livestock Sector’, Animal Law & Policy Program, Harvard Law School, marts 2024. Artikler: »How many animals get slaughtered every day?« af Max Roser, Our World in Data, 26. september 2023. »Global food system emissions could preclude achieving the 1,5 degree and 2 degree celcius climate change targets« af Michael E. Clark m.fl., Science, 6. november 2020. »Chickens are taking over the planet« af Kenny Torrella, VOX, 4. august 2023. »Professor: Hvis vi skal redde klimaet må vi se os selv som som en del af naturen« af Sebastian Abrahamsen, Dagbladet Information, 25. januar 2020. »China’s 26-storey pig skyscraper ready to slaughter 1 million pigs a year«, The Guardian, 25. november 2022. »Building a $325.000 Burger« af Henry Fountain, The New York Times, 12. maj 2013. »Den tid, det tager at læse denne tekst, er 800 pattegrise døde« af Mathilde Walter Clark, Dagbladet Information 2. december 2022. Statistik: ’Number of land animals slaughtered for meat per year, 1961 to 2022’, Food and Agriculture Organization of the United Nations (2023) – bearbejdet af Our World in Data. Digitalt: ’Meat: The four futures podcast’, afsnit 1, 2 og 3 af Table Debates 2023. ’Derfor elsker mennesker at spise kød’, explainer, sæson 2023 afsnit 35, DR.

Fracking har på få år løftet amerikanske lokalsamfund, skubbet til geopolitiske magtbalancer og gjort USA til verdens største olie- og gasproducent. Vi har besøgt Washington County, hvor miljøforkæmpere peger på mere foruroligende følger af den store energiinnovation. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Lois Bower-Bjornson, organisator, Clean Air Council. Ned Ketyer, medicinsk rådgiver, Environmental Health Project. Jodi Borello, organisator, Center for Coalfield Justice. Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS. Bøger: ’Amity and Prosperity’ af Eliza Griswold, Ferrar, Straus and Giroux, 2018. ’The New Map’ af Daniel Yergin, Penguin Press, 2020. ’The Fracking Debate: The Risks, Benefits, and Uncertainties of the Shale Revolution’ af Daniel Raimi, Columbia University Press, 2017. Artikler: ’When the Kids started getting sick’ af Eliza Griswold, The New Yorker, 2. marts 2021. ’US oil and gas system emissions from nearly one million aerial site measurements’, af Ewan D. Sherwin m.fl. i Nature, 13. marts 2024. ’The long goodbye’ af Vijay Vaitheeswaran, specialrapport i The Economist 16. marts 2024. ’Biden’s Energy Balancing Act’ af Jim Tankersley, The New York Times, 29. februar 2024. ’Global Methane Tracker 2024’, Det International Energiagentur, marts 2024. Video: ’The new geopolitics of Energy with Meghan O’Sullivan’. Harvard Kennedy School Events, 12. april 2023 ’The 1973 Energy Crisis: The Oil Embargo and the New Age of Energy’, Center on Global Energy Policy, 11. oktober, 2023. Begge tilgængelige på YouTube.

Der er oliekemi i vores benzintanke, i vores trøjer, i de smertestillende piller, vi sluger. Vores liv er filtret så tæt sammen med den fossile energi, at det kan være svært at se, hvordan vi skal komme fri. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Henry Munkejord, oliepioner. Rolf ’Rocky’ Øverland, oliepioner. Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS. Nicole Heller, kurator, Carnegie Museum of Natural History. Stephanie LeMenager, professor, Oregon Universitet. Imre Szeman, professor, Toronto Universitet, Scarborough. Bøger: Imre Szeman: ’On Petrocultures’, West Virginia University Press, Morgantown 2019. Stephanie LeMenager: ’Living Oil’, Oxford University Press, 2013. Artikler: ’Norwegian and Ukranian Energy Futures’ af Trine Villumsen Berling, Izabela Surwillo, Sandra Sørensen, Journal of International Relations and Development, 30. marts 2021. ’Oljens Ansikter’ af Trine Villumsen Berling, Morgenbladet, 8. august 2018.

Vi må dykke dybt i minerne, hvis vi skal høste solen og vindens kræfter og sende strømmen rundt i fremtidens grønne samfund – og det kan vende op og ned på verdens magtbalancer. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Per Kalvig, geolog og pensioneret chefkonsulent hos GEUS. Simon Michaux, lektor i geometallurgi ved Finlands Geologiske Undersøgelser, GTK. Rasmus Andreasen, akademisk medarbejder, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Bøger: Ed Conway: ’Material World’, W.H. Allen, 2023. Vaclav Smil: ’Materials and Dematerialization’, Wiley, 2023. Rapport: ’China’s rare earths dominance and policy responses’, The Oxford Institute for Energy Studies, af Philip Andrews-Speed, Anders Hove, juni 2023. Artikler: ’Green Upheavel’ af Jason Bordoff og Meghan O’Sullivan, Foreign Affairs, 14. december 2021. ’Ranked: The World’s Top Cobalt Producing Countries’ af Bruno Venditti, Visual Capitalist, 24. juli 2023. ’Visualizing the World’s Largest Lithium Producers’ af Bruno Venditti, Visual Capitalist, 12. juni 2023. ’De sjældne jordartsmetaller hjemme hos dig’ af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, Geoviden nr. 1, maj 2021. Podcast: The Great Simplification: ’Minerals and Materials Blindness’, maj 2022 Digitalt: Distribution of rare earths production worldwide as of 2023, by country, statista.com.

Engang var de topmålet af galskab, i dag er solcellerne historiens billigste energikilde. Nu er spørgsmålet, om nettet overhovedet kan følge med. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Kaare Sandholt, chefekspert, China National Renewable Energy Center, John Perlin, fysiker og solcellehistoriker, University of California, Santa Barbara. Claus Leth Bak, professor i elektriske anlæg, Aalborg Universitet. Bøger: John Perlin: ’Let It Shine’, New World Library, 2022. John Perlin: ’From Space to Earth: The Story of Solar Electricity’, Harvard University Press, 2002. Daniel Yergin: ’The Price’, Penguin Books, 2012. Artikler: ’The Solar Resource’, Union of Concerned Scientists, 10. september 2015. ’Cascading risks: Understanding the 2021 winter blackout in Texas’ af Joshua W. Busby m.fl., Energy Research & Social Sciences vol. 77, juli 2021. ’The Texas Winter Storm And Power Outages Killed Hundreds More People Than The State Says’ af Peter Aldhous, Stephanie M. Lee og Zahra Hirji, BuzzFeed News, 27. maj 2021. ’Strøm bliver gratis i dagtimerne’ af Lars Dahlager, Politiken, 15. januar 2024. ’Learning curves: What does it mean for a technology to follow Wright’s Law?’ af Max Roser, Our World In Data, 18. april 2023. ’It looked like the end of the world’ af Jacob Ohara, Ashley Miznazi og Todd Wiseman, The Texas Tribune, 17. februar 2022. Podcast: Stuff You Should Know: ’Solar Power: The Future of What?’, 13. august 2019. 50 BBC: Things That Made the Modern Economy: ’Solar PV’, 19. august 2019.

De sidste par århundreder har det været lige så sikkert som forårets komme, at menneskets appetit på fossile brændsler bare voksede og voksede. Men nu er vi tilsyneladende ved at tage de allersidste skridt op ad fossilbjerget, blot for at kaste os mod en hastig nedstigning, som ikke ligner noget, der nogensinde er prøvet før.  Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.   Vil du prøve vores energiquiz og vinde én måneds gratis Information? Så kan du gøre det her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Helen Thompson, professor i politisk økonomi, Cambridge University, Kirsten Halsnæs, professor, DTU. Laura Cozzi, direktør for bæredygtighed, teknologi og fremskrivninger, Det Internationale Energiagentur. Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ’The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011. ’Disorder’ af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. ‘Grand Transitions – how the modern world was made’, af Vaclav Smil, Oxford University Press, 2021. Rapporter: ‘Net Zero Roadmap: A Global Pathway to Keep the 1,5 °C Goal in Reach’ af det Internationale Energiagentur. 2023-udgaven. ‘CO2 Emissions in 2023 A new record high, but is there light at the end of the tunnel?’ af IEA 2024. Podcast: ‘The Ezra Klein Show: What happens when great power conflict and climate action collide?’, New York Times, 23. august 2023.

Med Parisaftalen gik opgøret om energiens og verdens fremtid ind i en helt ny fase. Vejen til Paris var dramatisk, vejen videre bliver endnu vildere. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Connie Hedegaard, fhv. minister og EU-kommissær, bestyrelsesformand for Concito. Spencer Weart, fhv. direktør ved Center for History of Physics ved American Institute of Physics. Jakob Dreyer, forsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Jens Mattias Clausen, Programchef for EU, ansvarlig for COP-forhandlinger, Concito. Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ‘The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011. 'Disorder' af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. Web: 'The discovery of global warming' af Spencer Weart - tilgængelig hos American Institute of Physics

Kinas økonomiske himmelflugt har på rekordtid gjort landet til klodens største energisluger og den største CO2-udleder. Hvordan dét skete, kan ikke forstås uden at forstå kullet. Og industriarbejderen. Og containeren. Og en legende ved navn Iron Man Wang. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.     Kilder til dette afsnit: Yukun Wang, studielektor, Københavns Universitet. Mary Ann O’Donnell, kunstner og etnograf. Kaare Sandholt, chefekspert, China National Renewable Energy Center. Mikkel Bunkenborg, lektor, Københavns Universitet. Jørgen Delman, professor emeritus, Københavns Universitet. Adam Tooze, professor og økonomihistoriker, Columbia Universitet Bøger: Daniel Yergin: ’The Quest’, Penguin Books, 2012. Daniel Yergin: ’The New Map’, Penguin Books, 2021. Kjeld Erik Brødsgaard: ’Kina i moderne tid’, Hens Reitzels Forlag, 2019. Wei Ge: ’Special Economic Zones and the Economic Transition in China’, World Scientific, 1999. Artikler: ’This is how the Pearl River Delta has transformed from farmland into a megacity’ af Nick Routley, World Economic Forum, 7. august 2018. ’Malcolm McLean Dies’ af Richard Pearson, 26. maj 2001, The Washington Post. ’Kinas boligboble: Tomme lejligheder kan huse hele landets befolkning – og mange flere’ af Lasse Karner, 1. februar, Dagbladet Information. Podcast: The Rest Is History: ’The Architect of Modern China’, afsnit 366, 7. september 2023. Witness Archive 2017: ’Shenzhen – Special Economic Zone’, BBC World Service, 8. maj 2017. Trade Talks: ’How one man and some metal boxes revolutionized global trade’. 29. januar 2020.

Øverst blandt verdens allerstørste innovationer finder man en meget lille en af slagsen. Men den her lille dims tæmmede elektriciteten og banede vejen for computeraldeen. Artiklen er skrevet af Mikke Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen og kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Flemming Petersen, leder af Historisk afdeling, Grundfos. Hans Buhl, museumsinspektør, Science Museerne, Aarhus Universitet. Bøger: ’Power to the People’ af Astrid Kander m.fl. Princeton University Press, 2014. ‘The Quest’ af Daniel Yergin. Penguin Books 2012. Artikler: ‘The Tinkerings of Robert Noyce’ af Tom Wolfe, Esquire, December 1983. ‘The relationship between growth in GDP and CO2 has loosened; it needs to be cut completely’ af Siddarth Singh, Det Internationale Energiagentur, IEA, januar 2014. ‘En væv fik Ada Lovelace til at skrive verdens første algoritme’ af Frederik Kulager, Zetland april 2022.