Ungarns genfødsel

"Russere - tag hjem" rungede det i gaderne i Budapest! Peter Magyar og vælgerne havde vristet Orbans autokratiske regime fra ham søndag aften. Det var et af disse historiske øjeblikke, hvor følelserne svulmer. Ungarerne dykkede ned i nationens traumer - og hentede deres råb fra oprøret mod den sovjetiske besættelse i 1956 frem. Og Orban erkendte sit nederlag. Nu får Ungarn en ny demokratisk chance. Peter Magyar vil tilbage til Europa - til EU, siger han. Og de højre-autokratiske kræfter har fået et vink med en vognstang. Der er grænser. Trumps støtte til Orban blev et dødskys. Putin kan rive sin 12-punktsaftale med Orban i stykker. Hans trojanske hest i det EU, han ville splitte, er væk. I Kyiv krydser Zelinskyj fingre - og håber på ny hjælp fra Europa. Og Peter Magyar og ungarerne - nej, de lægger sig ikke ned for kravene fra Bruxelles. De har både krav og forventninger til EU. Dagens gæster: Marlene Wind, professor i statskundskab, Vibe Termansen, historiker og Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS. Vært: Steffen Gram.

Af banen, Orban - her kommer Peter! Autokraten Orban er truet. Han har brugt 16 år på at afvikle Ungarns liberale demokrati! Nu står han til nederlag ved søndagens valg - det vigtigste valg i Europa i år, med konsekvenser, der rækker langt ud over Europa og ind i Putins politiske spil og Trumps Maga-bevægelse. Hvis Orban accepterer nederlag! Peter Magyar hedder hans modstander. En 45-årig afhopper fra Orbans Fidesz parti. Han har bygget sit Tisza-parti op på bare to år. Har angrebet Orbans ødelæggende korruption og fået frustrerede og fattige ungarske vælgere i tale på en helt ny måde! Men får han lov til at vinde? Trump har sendt sin vicepræsident Vance til undsætning for Orban - og 100 valgobservatører fra Maga-bevægelsen. Putin fører en dis-informations-kampagne og har sendt efterretningsofficerer til Budapest. Så - hvor er EU i denne politiske og ideologiske kamp? Dagens gæster: Vibe Termansen, historiker og forfatter, Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent og Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent. Vært: Steffen Gram.

Trumps næste projekt - Cuba! Det vil "være en stor ære" at overtage Cuba, siger han. Det kan være, at krigen i Iran og global energi-krise fylder hos Trump - men Cuba har siden Castros revolution i 1959 været en torn i øjet på rækken af amerikanske præsidenter - og Trump. Nu vil han være præsidenten, der kvæler resterne af Castros revolution, støttet af udenrigsminister Rubio med sine cubanske rødder og en magtfuld cubansk diaspora på mere end to millioner. Og det er næppe nødvendigt at angribe Cuba. Mange års cubansk mismanegement, internationale kriser, amerikanske blokader og rystende fattigdom, har skabt et samfund, der ligger ned - og som ingen chance har at modstå de seneste tre måneders olie-blokade. Slet ikke, når el-systemet bryder sammen, og mørket lægger sig over Caribiens største ø. Så det handler næppe "om" Trump slår til! Snarere om hvornår og hvordan! Dagens gæster: Kristian Almblad, DR's Sydamerika-korrespondent, Kim Bildsøe Lassen, DR's USA-korrespondent og Jørgen Laurvig, journalist med speciale i Latinamerika. Vært: Steffen Gram.

Trumps og Netanyahus krig mod Iran er nået de svære beslutningers fase. Iranerne giver sig ikke trods massive bombardementer. Hormuz-strædet er stor set lukket for olieeksport, (som Trump-administrationen hævdede ikke ville ske,) og nationalbanker verden over skal nu beslutte, om renterne skal op og væksten ned. Så nu truer Trump med at straffe NATO, hvis de europæiske allierede ikke kommer ham til hjælp og sikrer olie-eksporten ud af Golfen. Europæerne slår sig i tøjret - det er ikke vores krig, siger de. Samtidig forsøger de at finde en vej ud - for ikke at genere Trump alt for meget. Kan man f.eks. udvide EU's program, der allerede beskytter sejlads i regionen? Alt det sker, mens EU i denne uge står over for en rækker gigantiske beslutninger, der kan definere EU's fremtid. Dagens gæster: Margrethe Vestager, tidligere EU-kommissær for konkurrence, Lone Dencker, tidligere ambassadør i USA og ved NATO, Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved Bruegel, og Ole Ryborg, DRs EU-korrespondent. Vært: Steffen Gram.

I Florida siger Trump, at Iran vil blive bombet som aldrig før, og at krigen snart er ovre. Men Trumps mål er stadig uklart! Hvad vil han med denne krig? I Iran har regimet indsat Ayatollah Khameneis søn, Mojtaba, som sin fars efterfølger - en mand dybt forankret i regimets institutioner og Revolutionsgarden. Så et regimeskifte ligger ude i det fjerne. Ja - Iran bliver raseret af amerikanernes og israelernes præcision-bombardementer. Men Irans strategi for overlevelse fungerer også. Den interne opposition i det splittede samfund er lukket ned af regimets magtapparat. Og Iran har skabt kaos i Mellemøsten og trukket 11 lande ind i krigen. Missiler og droner rammer de rige Golfstater, der ser deres økonomiske model og samfund truet. Olie- og gaseksporten er gået i stå, og en ny energikrise truer det internationale samfund - med inflation og politisk ustabilitet i kølvandet, også i USA. Så hvad er det, Trump vil opnå? Kan han trække sig ud og troværdigt erklære sejr, så længe iranerne kæmper videre? Dagens gæster er: Anders Jerichow, lederskribent for Dagbladet Politiken, Michael Zilmer-Johns, senior fellow hos Erhvervslivets Tænketank og Misha Zand, Iran-analytiker. Vært: Steffen Gram.

Irans diktator Khamenei vil næppe blive savnet af hans undertrykte og mishandlede landsmænd og kvinder. Han omkom i et missil-angreb lørdag morgen, da israelerne og Trump fik ram på ham. Men - hvorfor gik Trump i krig i Iran? Var det for at hjælpe demonstranter, der blev dræbt i januar i tusindvis? Dræbe Khamenei og sætte nyt styre ind? Stoppe Irans missil-program? Stoppe atomprogrammet? Var det for at komme et iransk angreb på amerikanske interesser i forkøbet, som udenrigsminister Rubio siger - fordi israelerne var på vej med deres angreb? Stoppe iransk støtte til milits-grupper i regionen? Hvorfor gik Trump i krig? For USA var ikke truet af Iran. Der var forhandlinger i gang! Nu breder krigen sig i Mellemøsten, få dage efter den begyndte. Så hvad er Trumps mål? Hvordan ser Iran ud, når han trækker sig ud? Hvem leder landet? Og hvad sker der i Mellemøsten? Har Trump overhovedet en exit-plan? Og amerikanerne - hvad siger de, hvis krigen trækker ud? Det endevender vi i Verden ifølge Gram. Dagens gæster er: Rasmus Elling, lektor ved Københavns Universitet, Helle Malmvig, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, og Kim Bildsøe Lassen, DR's USA-korrespondent. Vært: Steffen Gram.

Der er masser at tale om, siger Trump, før "State of the Union" talen i nat. Han har ret - hvis han skal vende sin nedtur. 65 % af amerikanerne er vrede over inflationen. 57 % er utilfredse med hans økonomiske politik, og hans tariffer er upopulære. "Fake news", siger Trump om meningsmålingerne. Det går forrygende! Man husker Biden, der afviste vælgernes økonomiske bekymringer. Det er en presset Trump, der taler i nat - om leveomkostninger, om illegal indvandring - som han stort set har stoppet, om ICE-aktioner - der er et politisk mareridt. Han skal tale om, hvad der blev af "America First", og hvordan det hænger sammen med de flere og flere militære aktioner, han kaster USA ud i. Han skal samle en maga-bevægelse, der er begyndt at krakelere. Så det bliver en lang tale. Og til dem, der satser på demokratisk genfødsel - glem det, indtil efter Midtvejsvalget i november! Det valg vil handle om lokale problemer - så hvorfor finde en national topkandidat republikanerne kan fokusere deres skyts på, når Trump bliver stadig mere upopulær? Det og meget mere taler vi om i Verden ifølge Gram! Dagens gæster: Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, Claus E. Andersen, lektor, University of Wisconsin-Madison i USA, Derek Beach, professor, Århus Universitet. Vært: Steffen Gram.

Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio kom til sikkerhedskonferencen i München for at formilde et Europa, der var forbitret over vicepræsident Vances indblanding i europæisk demokrati, over Trumps verbale angreb på Grønland og Danmark, over Trumps foragt for europæiske soldater i kamp i Irak og Afghanistan. Rubios ordvalg var sukret ind i den "fælles arv", "den fælles historie", men budskabet var krystalklart: "Gør som vi vil det, ellers...!" Det lykkedes ikke Rubio at overbevise europæerne om, at USA vil Europa på Europas præmisser. NATO findes stadig. Men med svækket troværdighed. En opdateret analyse om dansk sikkerhed vurderer, at "Danmark ikke længere kan bygge sin sikkerhedspolitik på et USA, som sandsynligvis ikke vil forblive vores vigtigste allierede". Nu er det op til Europas ledere at bygge et troværdigt forsvar, der skal få Putin til at afstå fra ny krig mod et europæisk land. Og de skal skabe et europæisk forsvar - politisk, økonomisk og teknologisk - mod en uforudsigelig Trump. Om det lykkes, er op til europæerne. Hør vurderingen af den udfordring. Medvirkende: Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker hos Tænketanken Europa, Sidsel Nyholm udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad og Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Københavns Universitet. Vært: Steffen Gram.

Da Irans Islamiske Republik dræbte flere tusinde demonstranter for en måned siden, var det en desperationens og brutalitetens massakre. Det var reaktionen fra et regime, der har mistet legitimitet. Et regime, der sidder tilbage med økonomisk magt - og våben. Et regime, der er ude af stand til at tage vare på sine 90 millioner iranere - og undertrykker dem. Kvinderne med deres slør. Mændene med vold og økonomisk armod. Et regime i en nation med en flere tusinde år gammel kultur og historie, som i dag er isoleret, økonomisk i knæ og farlig for sine egne og for Mellemøsten med sit atomprogram. Så hvad vil der ske? Hvornår rammer den næste opstand? Og hvad vil der ske, hvis Trump angriber? Medvirkende: Puk Damsgaard, Mellemøstkorrespondent i DR, Mozhdeh Ghasemiyani, selvstændig psykolog, flere gange udsendt for Læger Uden Grænser, flygtet fra Iran til Danmark, Poyâ Pâkzâd, magasinredaktør på tidsskriftet Eftertryk og klummeskribent ved Information, flygtet fra Iran til Danmark. Vært: Steffen Gram.

Mens Putin fortsætter sine bombardementer af det dybfrosne Ukraine, kan en våbenhvile være på vej - hvis Putin siger ja! Trump, Zelynskyj og flere europæiske magter er enige om en fælles, koordineret sikkerhedsgaranti til Ukraine, hvis Putin bryder en våbenhvile-aftale. Det er første gang USA skal have bekræftet, at amerikansk militær er med til at garantere en aftale. Men det kræver indrømmelser fra både Zelynskyj og Putin. Ukraine risikerer at måtte opgive land, og Putin, der indtil nu ingen indrømmelser har givet, skal acceptere den våbenhvile, han hidtil har afvist! Han har krævet fredsaftale med en række uacceptable krav til Ukraine. Så hvad sker der nu i Ukraine og under de forhandlinger, der begynder igen i Abu Dhabi? Medvirkende: Jesper Lindholt, dansk forretningsmand i Ukraine, Emil Rotbøll, Ruslandskorrespondent, Berlingske, og Matilde Kimer, DR's Rusland- og Ukrainekorrespondent. Vært: Steffen Gram.