Kinas historie 1: Den lange vej til et samlet Kina

I 1949 stod de kinesiske kommunister med formand Mao i spidsen tilbage som sejrherrer efter årtiers strid om magten i Kina. Men dermed var lidelserne ikke ovre for det krigshærgede land. Maos forfejlede reformprogram 'Det store spring fremad' i slutningen af 1950'erne førte til en hungersnød, der kostede millioner mennesker livet, og i det efterfølgende årti afstedkom Kulturrevolutionen nye lidelser i det hårdt prøvede land. Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk  

Da det oldgamle kejserrige sygnede hen og forsvandt, stod Kina ved en korsvej. Hvilken kurs skulle det gigantiske land nu slå ind på?Snart blev Kina skueplads skueplads for en gigantisk kamp mellem nationalisten Chiang Kai-shek, kommunisten Mao Zedong samt de japanske imperialister, der invaderede Kina i 1937 og tyvstartede Anden Verdenskrig tyvstartede i Kina. Og da verdenskrigen endelig endte, gik der ikke længe, før borgerkrigen rasede videre.Til sidst stod Maos kommunister tilbage som sejrherrer, og Chiang Kai-shek måtte fortrække til Taiwan. Kina havde fundet sin retning.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Normalt betoner vi i Vesten ydmygelserne af den kinesiske kejser under Opiumskrigene, når vi skal forklare, hvorfor det 2000 år gamle kejserdømme styrtede i grus i 1912. Men faktisk skal forklaringen nærmere findes den utrolige befolkningseksplosion, som Kina oplevede i 17- og 1800-tallet, hvor befolkningstallet steg fra ca. 100 mio. til omkring 430 mio.Befolkningsvæksten afstedkom store sociale og politiske spændinger, og især Taipingoprøret (1851-64), men også Bokseropstanden omkring år 1900, var stærkt medvirkende til, at barnekejseren Pu Yis abdikation i 1912.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk 

Ming måtte i 1644 afgive kejsermagten til Qing-dynastiet, som endte med at blive det sidste af en lang række kinesiske kejserdynastier. Faktisk var Qing en ikke-kinesisk familie fra Manchuriet, som udnyttede sitationen, da Ming anmodede om hjælp til at slå et oprør ned, og de endte med selv at tage magten i 1644.Under Qing begyndte Europa for alvor at interessere sig for at handle med kineserne, også danske købmænd spandt guld på kinesiske varer, som var i høj kurs på vores breddegrader.Men efter en perioden med fred og stabilitet begyndte især briterne at presse på for at få flere rettigheder i deres handel med Kina. Det endte med krig.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Mongolerne blev i 1368 fordrevet fra kejsertronen efter et stort bondeoprør, og i de kommende knap 300 år var det Ming, der sad på magten. Den første Ming-kejser var Zhu Yuanzhang, og han holdt på magten med brutale midler og slog hårdt ned på alle ansatser til oprør.Vi kender Ming-dynastiet fra de berømte vaser, men det var også under Ming, at den kinesiske mur fik den udformning, vi kender i dag. Men hvad er der ellers? Ikke så lidt! Lyt med.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Efter Tang-dynastiets fald i begyndelsen af 900-tallet gik Kina ind i periode kendt som de ‘De fem dynastier og ti kongedømmer’, inden Song-dynastiet samlede riget igen.Selvom tiden under Song bar præg af politisk ustabilitet, så regnes den i dag for at være et kulturelt højdepunkt i kinesisk historie. Dog blev presset fra de nordlige rytterfolk så stort, at hoffet først måtte rykke sydpå, og i 1200-tallet blev Song sat ud af spillet af mongolerne under Kubilai Khan. Hans dynasti, Yuandynastiet, satte sig nu på magten og skabte store forandringer i Kina. Blandt andet gjorde han en vis venetiansk rejsende ved navn Marco Polo til en af regimets embedsmænd.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Efter en lang periode med opløsning, blev Kina i 581 samlet under Sui-dynastiet, som dog snart blev offer for et oprør og ersattet af Tang-dynastiet i 618.Især i begyndelsen af Tang-kejsernes knap 300 år ved magten oplevede Kina en periode med stor velstandsstigning for mange kinesere, og der var også store teknologiske fremskridt i form af f.eks. udviklingen af bogtrykkerkunsten og opfindelsen af krudt.Men som så mange andre kinesiske kejserdynastier gik Tang ind i en periode med politisk uro og oprør, og dynastiet blev efter flere oprør udraderet i år 907.Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Qindynastiet fik i 221 f.v.t. samlet Kina, men selv holdt det ikke længe. Snart blev det brutale styre væltet, og oprøreren Liu Bang fra slægten Han tog efter en blodig borgerkrig magten og blev siden kendt som kejser Gaozu.Handynastien sad på magten i knap 200 år, fra 202 f.v.t. til 220 e.v.t., mens Romerriget oplevede sin storhedstid. Men hvad vidste oldtidens romere og kinesere egentlig om hinanden? Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Hvordan blev Kina til et kejserdømme og allerede i oldtiden en dominerende magt i Asien? I mere end to hundrede år, en periode kendt som de stridende staters periode, kæmpede og konkurrerede forskellige magter, indtil Qinstaten til sidst udraderede sine konkurrenter. Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945.