Bashar al-Assads fald

"The people are going to vote for independence or to come into the United States". Donald Trump, USA's kommende præsident, har med denne bemærkning skabt røre ikke bare i vores hjemlige andedam, men tværs over Atlanten. Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor Grønland gør klar til Landtingsvalg, og hvor tilhørsforholdet til Danmark er en varm politisk kartoffel. Den grønlandsk-danske fælles historie er lang og kompliceret, og den forstås forskelligt afhængig af hvem, som udlægger den. Den dominerende danske fortælling lyder, at vi i store træk var en god, ja, nærmest humanistisk kolonimagt, som forstod grønlændernes behov. Men hvad siger de grønlandske kilder? Er tolkningen af kolonitiden en kampplads mellem grønlændere og danskere, som endegyldigt vil afgøre de to landes fremtid? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Nauja Bianco, selvstændig konsulent og tidligere rådgiver for Nordisk Ministerråd og Grønlands Selvstyre i Udenrigsministeriet samt Søren Rud, ph.d. og lektor i historie med fokus på Grønland som velfærdsstat, kolonialisme og afkolonisering. Find også programmet 'Kolonimagt og selvforståelse' fra den 17. maj 2022 om Grønlands historiske forbindelse til Danmark. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.

Fire danske journalister og diplomater er hovedpersonerne i en ny bog, der skildrer undertrykkelsens mekanismer og krigens rædsler i Det Tredje Riges hovedstad, sådan som det tog sig ud gennem deres blik. En af dem er Arild Hvidtfeldt, der som ung mand var udstationeret i det nazistiske Berlin som korrespondent for avisen Social-Demokraten. Han oplevede på egen krop hvad det vil sige at leve i et totalitært regime i krigstid. Hvad var det for et Tyskland danskerne fik indtryk af? Hvordan stillede de sig til den nazistiske ideologi? Og hvordan opererer man i et system, hvor propaganda og bevidste løgne har afløst oplysning og fakta? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Tom Buk-Swienty, historiker og forfatteren til bogen "Berlin Brænder". I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.

"Befinder vi os i det amerikanske imperiums undergang?". Sådan lyder det i en amerikansk podcast om USA's rolle i verden. Blandt mange amerikanerne er der en opfattelse af, at deres land mister indflydelse og dominans på den globale scene. Illegale indvandrere lægger pres på den sydlige grænse, militæret har udkæmpet flere opslidende krige, volden er udbredt i samfundet, det samme er misbrugsproblemer, samtidig med at afstanden mellem rige og fattige vokser. Kort sagt, imperiet er truet både indefra og udefra. Hvor har vi set det før? Et godt bud er Romerriget. Men kan man meningsfuldt bruge erfaringer fra antikken til at forstå vor tid? Hvilke begivenheder udløste det romerske imperiums gradvise sammenbrud? Og er der nogen lære at drage i forhold til USA i dag? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jesper Majbom Madsen, der er Ph.d. og professor i Antikkens Historie på Syddansk Universitet. Redaktør: Silke Fensman. I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaia Utoft og Nanna Sloth Skardhamar. Musik: Adi Zukanovic.

Syriens diktator, Bashar al-Assad, er væltet, og dermed er Assad-familien, som herskede over landet i mere end 50 år, blevet kastet ud på historiens mødding. Vi er vidne til et historisk vendepunkt for Syrien. Men hvilken historisk udvikling har Assad-familien gennemgået? Hvordan forvaltede regimet sin magt? Og hvad er og var Syrien for et land? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm, der har beskæftiget sig indgående med Syrien, indtager gæstestolen og sammen med programmets journalistpraktikant Clara Faust Spies dykker ned i landets historie. Redaktør: Silke Fensman. I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft. Musik: Adi Zukanovic.

"You dirty bastard, you dirty fucker. What a fuckin' rotter". Denne alt andet end urbane ordveksling fandt sted i et tv-program på BBC d. 1. december 1976 mellem studieværten Bill Grundy og det endnu ukendte band The Sex Pistols. De var inviteret i studiet for at seerne kunne opleve, hvad det nye fænomen 'punk' var for en størrelse. Efter udsendelsen var telefonerne rødglødende og de unge punkere fik snart forbud mod at optræde i Storbritannien. Men punken forsvandt ikke. Tværtimod. I dag står punken på tærsklen til sit halvtredsårs jubilæum og er gledet ind i den etablerede kultur. Men hvad er punkens grundlæggende idé? Kan den trække tråde tilbage til fritænkere og anarkister som Friedrich Nietzsche, Mikhail Bakunin og George Orwell? Eller er punk mest af alt ungdommelig vrede og en 'fuck off'-attitude, som fordamper med alderen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Jan Poulsen, der er musikjournalist og forfatter til bogen 'Something Rotten' og Lasse Lauridsen, der er ledende redaktør på K-Live med en baggrund indenfor filosofi og musikjournalistik. I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth Skardhamar og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.

"Når man står over for rige og magtfulde lande, som vil dominere, er der mental styrke at hente i folkets støtte. Uden folkets opbakning, er der ingen steder at gå hen", lyder det fra Syriens leder Bashar al-Assads. Landets diktator gennem et kvart århundrede må lige nu håbe, at han har folkets støtte. Hans regime er hårdt presset af islamistiske grupper, som har erobret Aleppo, landets næststørste by og nu har kurs mod hovedstaden, Damaskus. Efter næsten femten års ekstrem blodig borgerkrig, vil islamisterne støde Bashar al-Assad af tronen. Hvis det lykkes, vil det være et afgørende nyt kapitel i landets nyere historie, der siden 1970 har været styret med fast hånd af al-Assad familien. Men hvem er Bashar al-Assad? Hvordan gik han fra at være doktor med speciale i øjensygdomme til at være en enøjet diktator? Og hvad er den historiske forklaring på den magt, som Assad-klanen har sikret sig i et etnisk og religiøst mangfoldigt land? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med syrienskender, tidligere folketingsmedlem og forfatter Naser Khader. Redaktør: Silke Fensman I redaktionen: Clara Faust Spies

Den måske mest myteomspændte skikkelse under Besættelsen 'Flammen' er hovedperson i en ny bog, som går i kødet på tavsheden og fortrængningerne. Modstandsmanden døde i efteråret 1944 i en alder af 23 år, men nåede at sætte et markant og blodigt aftryk på frihedskampen. Hvad kæmpede 'Flammen' for? Var han en adrenalinjagende ung mand eller en ideologisk patriot? Og hvad er det for en kamp om den 'sande fortælling', som modstandsfolkene efter krigen har været kastet ud i? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og museumsinspektør på Frøslevlejrens Museum Gry Scavenius Bertelsen og forfatteren til bogen "Jagten på Flammen, den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid" Martin Q. Magnussen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.

Vidkun Quisling, leder af det nazistisk inspireret parti Nasjonal Samling i Norge, talte til den norske befolkning på dagen for Tysklands invasion den niende april 1940. Quisling opfordrede sine landsmænd til at forholde sig i ro. Han mente, at nordmændenes fremtid lå i et racerent nordisk fællesskab med Hitlers Tyskland. Quisling navn er blevet et internationalt synonym for forræderi, men han var ikke alene om disse tanker. Rundt omkring i det tyskbesatte Europa var der ligeledes lokale nazister, som begyndte at kollaborere med besættelsesmagten. En aktuel norsk spillefilm om Vidkun Quisling er vores anledning til i dagens program at rette blikket mod kollaboratørerne, de som mente, at de var nationens frelsere, men endte foran en henrettelsespeloton. Adam Holm taler med instruktøren bag den biografaktuelle film "Quislings sidste dage" Erik Poppe og ph.d. i historie og lektor ved CBS Joachim Lund. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.

Den danske journalist Flemming Sørensen arbejdede i 1960'erne og -70'erne som korrespondent i Vesttyskland for forskellige danske medier. Men i 20 år arbejdede han også som spion for det kommunistiske DDR. Hvorfor solgte Sørensen oplysninger til den socialistiske diktaturstat? Hvad var det for en kamp, han mente at være en del af? Og hvordan formåede han at navigere i sine mange løgne og dækhistorier? Det belyser en ny bog om den danske spion. I anden del af dagens udsendelse handler det om historieformidling i børnehøjde. For hvis man tror, at den kolde krig ikke er for børn, tager man fejl. En ny bog vil netop berette om den komplekse koldskrigstid for de yngre generationer, som ikke selv har oplevet livet bag jerntæppet. I dagens udgave af 'Kampen om historien' sætter Adam Holm fokus på to aktuelle bøger, der begge dykker ned i den kolde krig. Medvirkende: Jesper Clemmensen og Vibe Termansen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Det er dagen for det længe ventede amerikanske præsidentvalg. Den ene kandidat Kamala Harris kalder i et interview på CNN Donald Trump for en fascist. Donald Trump på den anden side kalder sin modstander Kamala Harris for kommunist. Fascisme og kommunisme, som i løbet af det 20. århundrede har været skyld i krige, undertrykkelse og ulykke for millioner af mennesker, bliver trukket op af hatten i en amerikansk valgkamp i det 21. århundrede. Hvorfor er det disse totalitære ideologier, som Trump og Harris slår hinanden oven i hovedet med? Hvordan bruger de hver især historien i deres politiske kamp? Og bliver USA fascistisk under Trump og kommunistisk under Harris? Det er spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med tidligere USA-korrespondent og udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad Sidsel Nyholm og journalist, forfatter til flere bøger om USA og tidligere korrespondent David Trads. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.