Den hovedløse struds

Antikkens Rom havde omkring en million indbyggere. Hvordan kunne man forsyne så stor en by i antikken? Sammen med lektor Jane Hjarl Petersen bevæger vi os ud til havnebyen Ostia. Her kigger på dens betydning for Rom og hvorfor den er værd at besøge den dag i dag.

Vi dykker ned i den arabiske filosofis betydning for bevarelsen og ikke mindst forståelsen af de antikke græske og latinske tekster sammen med professor ved Lund Universitet, Christian Høgel.

Geografisk spredt ud over Danmark ligger de fem imponerende ringborge fra vikingetiden. Borgene var i brug i en meget kort periode og er i dag optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Sammen med Mads Runge fra Museum Odense kigger vi på historien bag borgene, men også på, hvorfor borgene er kommet på den fornemme liste, og hvad der kræves for at blive der.

Vi tager en tur tilbage til De Antikke Olympiske Lege i oldtidens Grækenland. Sammen med Thomas Heine Nielsen dykker vi ned i legenes historie og formål. Vi snakker bl.a. berømte vindere, hvad det krævede at være med og kommer også forbi betydningen af olympiade. Så tag med tilbage til dengang Olympia afholdt sine berømte sportslege.

Danmarks grundlov fylder 175 år i 2024. Det markerer vi med en podcast, hvor vi kigger på de begivenheder, der gjorde Danmark til et demokrati eller var det i det hele taget et demokrati? I selskab med ph. d. i historie og post. doc. ved Københavns Universitet Jesper Lundsby Skov sætter vi fokus på forløbet forud for 5. juni 1849 – den dag, hvor Danmark fik folkestyre.

Antikkens Grækenland var ikke et samlet land, men bestod af en masse bystater. Hvad karakteriserede disse bystater og kan man tale om en fælles græsk identitet? Lektor Thomas Heine Nielsen fra Saxoinstituttet ved Københavns Universitet gør os klogere på den græske bystat.

Romerne skrev meget. Rigtig meget. Sammen med professor Christian Høgel dykker vi ned i den romerske litteraturhistorie. Hvornår begyndte romerne at skrive, havde de deres egen stil og hvem lod de sig inspirere af. Vi kigger på de forskellige genrer og konsekvenserne, hvis man gik over stregen, som fx den romerske forfatter Ovid, der begik en lille fejl. 

I vores femte og sidste afsnit er vi nået til Cassius Dios egen tid. Det er i begyndelsen af det tredje århundrede under Det Severiske Dynasti, der gennem en borgerkrig har erobret magten efter en relativt fredfyldt periode med kejsere, der respekterede Senatet. Nu, derimod, er vi i en tid med store omvæltninger med  kejsere, der på brutal vis undertrykker senatet og en gruppe senatorer, der lever i frygt for deres liv. For eksempel beskriver Cassius Dio levende, hvordan en simpel drøm, der varslede kejserens fald, affødte, at en senator dømmes til døden. Med Dios egne ord var den gyldne tid erstattet af en af jern og rust. Vi diskuterer i dette afsnit Dios ideelle monarki, hvordan man som senator kunne begå sig under et tyrannisk styre, og hvorfor Dio på trods af disse oplevelser stadig bakkede op om monarkiet som den bedste styreform. 

I efteråret 192 evt. er Cassius Dio sammen med det øvrige senat i Colosseum. Her optræder kejser Commodus som dyrekæmper. Da han sejrrigt har trukket sig ud af en kamp mod en struds, fremviser han symbolsk det afhuggede hoved for de forsamlede senatorer. Optrinnet fremkalder spredt latter snarere end frygt, selvom forholdet mellem kejseren og senatet var blevet gradvist dårligere igennem de tolv år Commodus havde været ved magten. Optrinnet var dog alvorligt ment fra kejserens side og indvarslede en tid, hvor senatets rolle som kejserens rådgiver mistede det sidste indhold.Dette er fjerde del af en podcastserie lavet i samarbejde med SDU og Det danske Institut i Rom. Gæster i studiet er professor Jesper Majbom Madsen og amanuensis Mads Lindholmer.

Hvad er bedst, demokrati eller monarki? Cassius Dio var ikke i tvivl: monarki er en langt bedre styreform end demokrati. Men hvordan skal det ideelle monarki så indrettes? I dette afsnit diskuterer vi, hvorfor Dio anså demokrati som en elendig styreform, og hvorfor han mente, at selv en uduelig enehersker var bedre end en republik. Vi fokuserer også på Dios ideelle monarki, på senatets og rådgiveres rolle i sådan en styreform og på hvordan kejserne i Dios øjne kunne undgå at falde i tyranniets fælde.Dette er tredje del af en podcastserie lavet i samarbejde med SDU og Det danske Institut i Rom. Gæster i studiet er professor Jesper Majbom Madsen og amanuensis Mads Lindholmer.