Lost in translation – Eva Boxenbaum, organisationsforsker, om konsekvenserne af, hvordan forskningsviden bliver fortolket og brugt
Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, når den forskningsgenerede viden så bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet?
’Lidt af hvert – og ikke nødvendigvis med den tilsigtede effekt’, er svaret.
Organisationsforsker Eva Boxenbaum er optaget af at kortlægge, hvad der gør samfundsændringerne mulige, og hun undersøger blandt andet, hvordan den måde, medarbejdere og ledere (og managementkonsulenter) ’oversætter’ forskningsviden, når de tolker og implementerer teorier i praksis, påvirker organisationen, de arbejder i.
For den tolkning har selvfølgelig indflydelse på de effekter, som organisationen efterfølgende oplever. Og ikke sjældent sker der noget ganske andet, end man havde regnet med …
Hør også Eva Boxenbaum – der er professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS – forklare, hvilke konsekvenser, det kan have, at forskning fra samfundsvidenskab og humaniora ofte tolkes og anvendes mere fleksibelt end naturvidenskabelig forskning. For det påvirker, hvordan samfundet opfatter og dermed finansierer forskningen.
*
Eva Boxenbaum er leder af Center for Organizational Research on Impact – CORI – på CBS. Hun er modtager af EliteForsk Prisen (2021) og medlem af bestyrelsen for Louisiana Museum of Modern Art og bestyrelsen for Copenhagen Business School.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Eva Boxenbaum
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Otros episodios de "Videnskab fra vilde hjerner"
No te pierdas ningún episodio de “Videnskab fra vilde hjerner”. Síguelo en la aplicación gratuita de GetPodcast.