Historien om havnen 3/6: Britiske mosquitojagere satte Christianshavn i brand

27. januar 1943 fik København uventet besøg af en flok jagerbombere fra Royal Air Force. Målet var B&Ws Dieselmotorfabrik. Her blev der produceret motorer til tyske ubåde, og på få minutter blev området omkring fabrikken på Christianshavn forvandlet fra almindelig vintereftermiddag til et kaotisk inferno af brølende flymotorer, antiluftskyts og voldsomme eksplosioner.Nu kunne københavnerne ikke længere gøre sig den illusion, at krigen kun foregik andre steder. Serien om havnens historie laves i partnerskab med By&Havn og i samarbejde med Københavns Museum. 

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn.I andet afsnit fortæller vi tre mindre kendte historier fra Københavns havn. Det skal handle om en markant statues omtumlede liv, vi fortæller også om druknehusenes dystre historie og om den såkaldte Madeira-vin, som faktisk vokser på Holmen. 

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn.I første afsnit fortællerne vi historien om de københavnske broer, og vi begynder med mordet på en fremtrædende adelsmand på Højbro i 1502.

Indien fik sin selvstændighed i 1947, men landet blev delt, og Pakistan og siden Bangladesh opstod som selvstændige stater på det indiske subkontinent. Det hele skete under kaotiske omstændigheder og mod 15 mio. mennesker blev i løbet af få uger fordrevet fra deres hjem og mange liv gik tabt.Siden er Indien gået fra at være et udviklingsland til en stormagt, men der er stadig fjendskab mellem Indien og dets naboer i Pakistan og Kina. Og internt i Indien er der stærke spændinger mellem det store muslimske mindretal og hindunationalisterne, der længe har siddet på regeringsmagten.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Indien havde ikke været en britisk kronkoloni særligt længe, før en voksende skare af  indere søgte først indflydelse og siden selvstændighed. En skikkelse fra frihedskampen skilte sig ud og er blevet en af de mest ikoniske skikkelser fra det 20. århundredes historie: Mahatma Gandhi. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Det store nordindiske Sepoyoprør i 1857-1858 afsluttede både mogulernes og East India Companys historie i Indien. Indien, der nu også formelt var en del af britiske imperium, kom til at udgøre en hjørnesten i briternes globale dominans.Men hvad betød det for inderne? At udgøre et tandhjul i et større system, der blev styret fra den anden side af jorden, var ikke nødvendigvis noget, som var til Indiens fordel.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Hvordan kunne et simpelt handelskompagni, der egentlig var en lillebitte aktør i Indien, fra midten af 1700-tallet overtage magten i et af verdens rigeste og mest folkerige områder? Det er et spørgsmål, der har optaget historikerne lige siden. For det var aldrig planen at tilrane sig magten i Indien. Det skete nærmest tilfældigt i grådige lykkeridderes jagt på profitable forretninger.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Mens mogulerne havde regeret med stor succes i 1500- og 1600-tallet, begyndte det omkring 1700 at gå skævt. Dele af det store og mangfoldige rige blev efterhånden så rige, at de begyndte agere mere selvstændigt. Det gav anledning til uro, og hoffet i Delhi bar præg af hofintriger. Det endelige stød kom kom i 1739, da den persiske Nadir Shah invaderede Indien og tømte Delhi for alt af værdi.Det kom de engang så mægtige mogulherskere sig aldrig over.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

De centralasiatiske moguler, der nedstammede fra mongolerne og den berygtede Timur Lenk, erobrede under deres fyrste Babur det nordlige Indien i 1526. Han lagde grundstenen til det muslimske mogulrige, der kom til at dominere det indiske subkontinent i de kommende århundreder - og blev en af verdens rigeste stater. Berømte kejsere som Akbar den Store og Shah Jahan (ham med Taj Mahal) regerede over et religiøst og etnisk sammensat rige, hvis rigdomme begyndte at tiltrække driftige købmænd fra et kontinent ved navn Europa.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

I dag fylder forholdet mellem muslimer og hinduer meget i Indiens politiske landskab, og denne gang skal det handle islams entré på det indiske subkontinent tilbage i middelalderen. I 1192 blev hindufyrsten Prithviraj nemlig besejret i slaget ved Tarain af den afghanske hersker Muhammad Ghuri.Det banede vejen for det muslimske Delhisultanats dominans i Nordindien frem til 1400-tallet, hvor også en kvindelig hersker ved navn Raziyya al-Din fik lov at sidde kortvarigt ved magten.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet.