Valget: Målingerne slingrer, men det er svært at køre uden om Løkke

Mette Frederiksen har noget med dyr. Hun kluklo sig gennem historien om kamelen Ali og elefanten Ramboline, hun græd over de døde mink, og nu dør hun af grin med grisene. Men havde hun planlagt, at det her skulle være et grisevalg? Og hvis det er så vigtigt, at svinene har det godt, inden vi spiser dem, hvorfor har politikerne ikke gjort noget ved dyrevelfærden de seneste år? Det taler vi om i dag, hvor der også bliver tid til at opklare mysteriet om drabet på Store Bededag. Og så fortæller vores ondeste satiriker, hvad politikerne skal lade være med at gøre, hvis de ikke vil være til grin. Det er Elisabet Svane, Noa Redington og Lars Dahlager, der er med i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi danskere har altid fået at vide, at vores vand er rent, sundt og noget helt særligt. Men det er måske løgn. Nu er valgkampen blevet en kamp om vores drikkevand. Og mange politikere peger fingre ad landmændene. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' spørger vi Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, om vores vand ligefrem er blevet farligt at drikke, hvad der er sket med det fine danske grundvand, og om det står til at redde? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med en længere række luftangreb den 28. februar startede USA og Israel en krig mod Iran. Den morgen lovede den amerikanske præsident sine landsmænd, at fjerne truslen fra det islamiske præstestyre. Iranerne lovede han, at frihedens time var kommet.  Men præstestyret leder stadig Iran, landet angriber nabolandene og har lukket Hormuzstrædet, så krigen har skabt en global energikrise og rystet verdensøkonomien.  I dag spørger vi internationale kommentator, Michael Jarlner, hvad der gik galt, og hvad Trumps krig ender med. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi kender lyden. Vi kender billederne. Når Hollywood fejrer sig selv og resten af filmbranchen, er det den helt store glimmerkanons fornemmeste øjeblik. Første gang en af de gyldne Oscar-statuetter blev uddelt, var mere ydmygt i 1929 til en privat middag på et hotel i Hollywood. Siden er Oscar-showet blevet en af årets største aftener i filmverdenen, og selv om færre ser med, trækker uddelingen stadig millioner af tilskuere.Men for nogle af de film, der vinder en Oscar, går det mere trægt med at få trukket folk i biografen. En af dem er årets helt store vinder – 'One Battle After Another', der blandt andet tog prisen for Bedste Film. I dag spørger Line Prasz filmkritiker Ann Lind Andersen, hvor filmbranchen er i dag, når en film kan vinde Oscars hovedpris – selv om næsten ingen gider at se den i biografen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad sker der, når det værste er sket?  Det har min kollega Line Vaaben skrevet en bog om. Den handler om drabet på Maria From Jakobsen, og det der skete, efter hendes mand sognepræst Thomas Gothardt blev fængslet og dømt for at have slået sin kone ihjel.  Det er en bog om en familie, der slår ring om parrets to børn. Og som skal leve med chokket og sorgen, mens de kæmper med en kommune, der ikke vil hjælpe dem med at hjælpe børnene.  I dag spørger vi Line Vaaben, hvad der skete med familien efter drabet. Og om bøger som hendes er nødvendige, eller blot ender som grufuld underholdning for true crime-fans.See omnystudio.com/listener for privacy information.

S på 20, V på 10, LA har 11 – og Lars Boje er inde. Det siger Merian, Voxmeter, Megafon eller Epinion. Men hvad siger vores eksperter Elisabet Svane og Noa Redington? Og kunne politikerne tale lidt mere grimt? Det ønsker vores satireredaktør Mads Zacho Teglskov sig.   Hør det hele i dagens særafsnit af ’Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var engang, hvor alle ville besøge Noma – og hvor gastroturister strømmede til restauranten. Den blev et nationalklenodie, det fineste af det fineste. En ægte eventyrfortælling for dansk gastronomi – og stjernekokken i spidsen hed René Redzepi. Men som succesen voksede, strømmede der også andre fortællinger ud om restauranten. For hvad foregik der egentlig i køkkenet bag den fine facade? Vi spørger journalist på Politiken Johanne Lerhard, hvorfor fine dining slet ikke er så fint, når man ser ordentligt efter, og om det er tid til at bruge pengene på noget andet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor får kvindelige politikere i Trumps regering – og kvinder i Trumps indercirkel – lavet deres ansigt om, så deres træk kommer til at ligne hinanden? Med store læber, glat hud, høje kindben og et yngre look, der er skulptureret og forandret ved hjælp af dyre plastikoperationer og injektioner med botox og filler. I det her afsnit udfolder kulturjournalist på Politiken Camilla Stockmann fænomenet, der er blevet døbt Mar-a-Lago-face, altså Mar-a-Lago-ansigt, opkaldt efter præsident Trumps resort, Mar-a-Lago, i Florida. Camilla Stockmann har blandt andet interviewet en amerikansk professor, som har kigget dybt i de forandrede ansigter. Professoren, der er kønsforsker og forfatter, byder ind med et svar på, hvorfor de kvindelige Trump-støtter ligner hinanden. Det handler om at gå efter at få et ansigt og et look, som er politiseret – og som giver adgang til magt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 1960’erne marcherede danskere i tusindvis i protest mod atomoprustningen i Europa. Og i 1980’erne ønskede et flertal i Folketinget, at Norden skulle være atomvåbenfri zone. Danmark ville ikke engang tillade amerikanske krigsskibe at have våbnene ombord, når de lagde til i danske havne. For atomvåben kan måske nok – hvis man er heldig – afskrække fjender og forhindre konventionelle krige, men de kan også koste os alle sammen livet. Så hvad er det, der sker nu? Hvor vi – måske – ikke længere kan regne med, at amerikanernes atomvåben beskytter os mod russiske angreb. Og alene tvivlen gør os mere udsatte. Nu vil Frankrig måske træde i stedet med sine atomvåben. Men skal vi danskere så til at elske atombomben? Kan Frankrig virkelig beskytte Europa? Og hvad kommer det til at betyde for Nato? Det spørger Nils Thorsen Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lige siden Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, har Demokraterne forsøgt at finde ud af, hvordan de kan slå hans MAGA-bevægelse og få magten tilbage.  Skal de satse på en rødglødende debattør, der taler til kernevælgerne med budskaber fra partiets venstrefløj? Eller skal de søge mod midten og tage en kandidat, de fleste amerikanere har det fint med - men som måske ikke ligefrem begejstrer græsrødderne?  I sidste uge holdt de politiske partier i USA deres første primærvalg, for at finde kandidater til efteråret midtvejsvalg. Og alle øjne var rettet mod Texas. Her endte Demokraterne med at vælge en mand, der kan holde en tale, som får publikum på fødderne. En mand, der måske ved, hvordan man kan vinde over Trumps MAGA-parti.  Politikens Anders Tornsø Jørgensen var i Texas og er vores gæst i dag. See omnystudio.com/listener for privacy information.