Sådan fik Kong Trump et fripas til at sætte demokratiet ud af kraft

I årtier har vi drømt om at rejse ud i verden og stå på hovedet i fremmede kulturer med alle sanser. Vi vil så gerne - på vores egne blege ben og helst i solskin gå rundt i historiske gader og se det hele med egne øjne, høre det med egne ører og smage os vej gennem verden. Til at begynde med var vi velkomne overalt. Men i dag er velkomsten mere lunken. Politikens rejseredaktør Tina Krongaard fortæller, hvorfor beboerne på flere turiststeder nu protesterer over, at deres hjem er ved at drukne i turister.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kærlighed er ikke, hvad det HAR været. Og den måde, unge finder hinanden på – eller netop ikke finder hinanden på – vil være svær at genkende for mange fra tidligere generationer. Og det ER altså ikke kun de ord, de bruger, der er nye, og som man i dagens afsnit kan høre nogen af dem forklare. Selve vejen til et forpligtet parforhold er også blevet en anden. Kortere på nogen stræk. Længere på andre. I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af to gæster i studiet – nemlig Politikens Lars Igum Rasmussen og Sebastian C. Christensen – der egentlig satte sig for at finde ud af, hvorfor der i dag er så mange langt oppe i 20’erne, som aldrig har haft en kæreste. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald Trump fører i meningsmålingerne. Og nu har den amerikanske højesteret afsagt en kendelse, der gør, at det måske ikke er præsident, som vi kender det, han bliver, hvis han vinder valget i november. Men noget nær en urørlig konge. Højesterets kendelse betyder nemlig, at amerikanske præsidenter i visse tilfælde kan bryde loven, uden at de bliver stillet til ansvar for det. De får immunitet. Og det kan i yderste konsekvens betyde, siger kritikere, at man som præsident kan slippe ustraffet fra at forsøge at begå statskup. Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, forklarer, hvordan Højesteret har givet den næste præsident mulighed for at sætte demokratiet ud af kraft.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tidligere i år døde en beboer på et bosted for udviklingshæmmede efter at have siddet i et spabad med skoldhedt vand. På et andet bosted blev en kvinde i april så alvorligt ætset på kroppen, hun fik nyresvigt og senere døde. Og i Politiken fortæller en mor til en beboer på et tredje bosted, at hun selv måtte ud på en længere tur for at hente sin søn, som havde drukket ætsende vortemiddel, og køre ham til hospitalet. Kommunale og private bosteder har til opgave at give nogle af de mest udsatte borgere et trygt hjem. Men noget tyder på, at nogle af ejerne på de private bosteder går mere op i at tjene penge på beboerne end i at give dem en tryg hverdag. Politikens Carl Emil Arnfred har sat sig for at finde ud af, hvad der foregår.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når briterne går til valg på torsdag, tegner alt til, at de vil give Keir Starmer og partiet Labour et kanonvalg, som måske vil overgå Tony Blairs historiske triumf i 1997. Men hvordan kan en lidt stiv, småkedelig og næsten gennemsigtig Labour-leder, der er kendt for at tale udenom, vinde ikke bare en sejr i et parlamentsvalg, men en historisk jordskredssejr? I Storbritannien er svaret: 14 års katastrofalt konservativt styre – med social ulighed, boligmangel og nedslidning af samfundet til følge. Dagens gæst i "Du lytter til Politiken" er Politikens Jesper Thobo-Carlsen, som jeg spørger, hvad for et menneske, der gemmer sig bag den kommende premierministers vandkæmmede forsigtighed, og hvordan han har tænkt sig at rydde op efter de konservative.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dag falder der dom i Korsør-sagen, hvor en 33-årig mand er tiltalt for både drabet på Emilie Meng, overfaldet på en 15-årig efterskoleelev samt bortførelse, mishandling og voldtægt af en 13-årig pige fra Kirkerup. Det sker efter en stærkt omtalt retssag, der har fået mennesker fra flere afkroge af landet til at stå i kø foran retten for at sikre sig en plads i salen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben, hvilke typer af ofre og gerningsmænd, der optager os allermest – og hvorfor sulten efter makabre detaljer kan gå hen og blive et problem.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er et kolossalt slid at være professionel cykelrytter. Uanset om man er stjerne eller vandbærer. Men når årets Tour de France begynder på lørdag, lægger de færreste af os nok mærke til de sejre, der fejres i andet geled - blandt de ryttere, der lige har ført sprinterne frem til spurten, mens de selv bare udkørte triller ind over stregen som nummer 15, 20 eller 25. Så hvorfor gider de det egentlig? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er fotograf på Politiken Martin Lehmann, som for at få svar på det spørgsmål i flere måneder – med sit kamera i hånden – har fulgt den danske 'lead out'-cykelrytter Michael Mørkøvs daglige slid.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark er gået videre til ottendedelsfinalerne i EM. Politikens sportsredaktør, Christian Heide-Jørgensen, analyserer Danmarks seneste kamp og forklarer, hvorfor man vinder EM-slutrunder på ikke at tabe kampe i stedet for at vinde dem, selvom det kan være kedeligt at se på.  Vil du have hele 'Lang Historie Kort' kan du høre med i Politikens egen podcast-app fra i eftermiddag klokken 15.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nu skete det. Det som mange simpelthen ikke troede kunne lade sig gøre. Landbruget og naturelskerne er blevet enige om en model for, hvordan Danmark – som det første land i verden – kan indføre en afgift på landmændenes udledning af CO2. Afgiften er ganske vist beskeden, men til gengæld vil det danske landskab være forandret om 20 år, og vi vil igen få rent vand i vores fjorde og indre farvande. Men har Danmarks Naturfredningsforening i trepartsforhandlingerne solgt klimaet til fordel for naturen og vandmiljøet? Og hvad skal der nu ske, hvis både naturen og klimaet denne gang skal have glæde af de gode hensigter? Det fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi er vant til, at klimaforskerne advarer os om, at verden er på vej mod en dyster og alt for varm fremtid. Men efter sidste års voldsomme spring, regnede de faktisk med, at stigningen i temperaturen ville falde igen. Det er bare ikke sket. Hver måned siden - nu 13 måneder i træk - er det blevet endnu varmere end året før. Den mulighed fandtes ikke engang i eksperternes klimamodeller. Så hvordan tegner vores fremtid nu? Hvordan hænger de dramatiske scener med tusindvis af dødsofre for hedebølger rundt om i verden sammen med de dårlige nyheder for klimaet? Og hvad skal der egentlig til for, at vi vågner og gør noget? Det fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.