I Østen skinner solen på Kina, hvor aktiemarkederne er steget markant efter en pengeregn fra centralbanken og regeringen for at sætte gang i Kinas økonomi og forbrugere. De kinesiske aktier har reageret ved på få dage at stige over 20 pct.
”Det er lidt af en bazooka, der bliver foldet ud i øjeblikket. I størrelsesordenen er vi helt oppe i nærheden af noget, vi så under corona, så det kan nok godt få lidt større effekt end det sidste forsøg,” siger Lars Hytting, chef for aktiehandel i kapitalforvalteren Arthascope.
Hos MW Compounders har man valgt at tage lidt gevinst på de to kinesiske aktier Tencent og JD.com, fortæller porteføljeforvalter Johannes Møller. Hør hvorfor, og hvordan han ser på de to aktier fremadrettet, og om den kinesiske stimuli kan dryppe på de europæiske aktier.
Hør også, hvad investorerne i studiet har af syn på den igangværende strejke på de amerikanske havneterminaler. Kan det få inflationen tilbage og bremse den amerikanske centralbanks rentesænkning? Og hvordan ser gæsterne på de nedjusteringer fra både europæiske og amerikanske selskaber, der allerede er kommet inden regnskaberne for tredje kvartal triller ind.
Ifølge Jesper Langmack, partner og chef for kapitalfonden Polaris Flexible Capital, forventer han en svag regnskabssæson for tredje kvartal.
”Nedjusteringer kan godt være en super mulighed for at gå ind og købe noget. Alle kan se, det går skidt, men det er også der, man skal være modig.”
Hør også om NNIT, der endelig er steget op over sin noteringskurs fra 2015 på rygter om opkøb. Det har fået Polaris Equity Fund til at flage en aktieposition i NNIT.
Værter: Journalist Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.
Producer: Peter-Emil Witt.
Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
Deltag i Børsen Aktiespil 2024: https://borsen.dk/aktiespil/om?mtm_campaign=as-aktiespil2024-24&mtm_source=borsen-dk&mtm_kwd=borsen-dk_fast-placering&mtm_medium=own
Otros episodios de "Børsen investor"
No te pierdas ningún episodio de “Børsen investor”. Síguelo en la aplicación gratuita de GetPodcast.