En voksende motorfejlssag rammer hundredvis af danske Audi-ejere, mens elbilsmarkedet samtidig oplever de største prisfald i årevis. Og i Barcelona viser en ny Cupra, hvordan VW-koncernen vil lancere markedets bedste elbiler i 200.000-kr.-klassen.
En sag blandt danske Audi-ejere vokser hurtigt. Flere hundrede beretter om problemer, der begynder samme sted i konstruktionen: et opsamlingsbæger til kølervæske, der skal tømmes ved hvert service. Når det ikke sker, kan væsken trænge ind i elmotorerne. Bagmotoren nævnes som den mest udsatte, og mange har set tilbud på reparationer, der løber op i 100.000 kr. eller mere. Hør hele historien i denne uges Bilradio.
Parallelt med problemerne i premiumklassen falder priserne på helt nye elbiler i et tempo, som overrasker mange. Alfa Romeo Junior er et af eksemplerne, og flere importører bruger kampagner til at tømme lagrene.
Imens har Cupra rullet en lille camoufleret elbil ud på vejene i Barcelona. Raval er den første af VW-koncernens kommende kompaktmodeller på en ny platform, og bilen er tænkt som en markør for den retning, koncernen vil gå, når de billige elbiler igen skal være et afgørende våben i Europa. De første journalister har allerede været bag rattet.
Ugens øvrige bilnyheder:
• BMW stopper produktionen af Z4 og lukker en epoke for roadstere
• DS No. 8 præsenteres med danske priser og lang rækkevidde
• MGS6 EV kommer til Danmark
• Leapmotor B03X kan blive en af Danmarks billigste mini-SUV’er
• Mazda6e og Tesla Model 3 mødes i en direkte sammenligning
• Lytterspørgsmål
Vært: Christian Schacht
Redaktør: Jacob Grosen
Klip og produktion: Kasper Risgaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Otros episodios de "Bilradio"



No te pierdas ningún episodio de “Bilradio”. Síguelo en la aplicación gratuita de GetPodcast.







