Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast podcast

☀️ HAR DU HØRT: Mad, myter og mental sundhed med Morten Elsøe

0:00
1:17:25
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

I anledning af sommeren får du her en genudsendelse af afsnit 79 med Morten Elsøe om mad, myter og mental sundhed.

Kan vi spise os mentalt sunde? I afsnittet i dag har jeg besøg af sundhedsekspert, Morten Elsøe. Jeg taler med Morten om mad, myter og mental sundhed. Morten Elsøe er kendt fra sundhedsdebatten i Danmark, hvor han især arbejder med at forsøge at sikre at vi - folk i Danmark - får korrekt information om kost og sundhed. Sagt på en anden måde, bruger han tid og energi på at forsøge at aflive myter, der florerer i sundhedsdebatten.

Vi kommer vidt omkring i afsnittet, hvor vi overordnet taler om, hvorvidt der reelt findes mad, der er mere sund eller hensigtsmæssig for vores mentale sundhed end andet. Vi taler i øvrigt om, hvorvidt fysisk og mental sundhed hænger sammen, og så beder jeg Morten bringe 3 myter på bordet, som relaterer sig til mental sundhed. Myter som han er stødt på i sit arbejde eller på sociale medier.

 

I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

  • Hvorvidt der findes mental sund mad.
  • Hvorfor Morten som værende sundhedsekspert argumenterer for, at han hellere ville vælge at leve af bland-selv-slik frem for broccoli, hvis han kun kunne vælge mellem de to ting.
  • Hvorfor der er en afgørende forskel mellem ’sund kost’ og et ’sundt kostmønster’.
  • Hvorfor vaner, tanker og kritiske indre stemmer er afgørende elementer, hvis vi gerne vil være både fysisk og mentalt sunde.
  • Hvilken sunde vaner Morten altid prioriterer.
  • Hvorfor det er vigtigt, at vi forholder os kritisk, når vi bliver optaget af en sundhedstrend – og hvordan vi kan bære os ad med at være kritiske.


 

Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.



 

Vært: Lea Hellmann Midtgaard
Gæst: Morten Elsøe
Musik: Max Ulver

Flere episoder fra "Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast"